Har du prøvet at arbejde i timevis (eller endda dagevis…eller ugevis) på et syprojekt?

Så har du sikkert også erfaret, at det er sjovest at lægge energien i projekter, der lykkes. Når det færdige tøj er lige som du drømte om, er det alle timerne værd. Og det er en vidunderlig følelse af stolthed og tilfredshed, der overtager kroppen.

Men du har måske også prøvet de lange syprojekter, der går galt.

Det er straks værre.

Det er både irriterende og demotiverende, når syprojekter ikke lykkes. Jo mere tid og godt stof, du har lagt i et syprojekt, desto mere træls er det, når det går galt.

Heldigvis er der en løsning.

En metode, der får dine syprojekter til at lykkes langt oftere. Metoden hedder “sy en prøvemodel”. Hvordan du på den bedste måde bruger prøvemodeller i dit syarbejde, kan du læse under billedet.

Hvad er en prøvemodel?

Inden vi ser på, hvorfor en prøvemodel er en god idé, skal vi lige være enige om, hvad en prøvemodel er.

Helt kort, så er en prøvemodel den første udgave af et stykke tøj, der bliver syet efter et nyt og ukendt mønster. Når du arbejder med nye symønstre, uanset om det er et symønster, du selv har konstrueret fra bunden, eller om det er et købemønster, så ved du ikke, hvordan tøjet kommer til at tage sig ud. Jo mere erfaring, du har med at sy, desto bedre en idé har du formentlig om det færdige tøj. Men du ved reelt ingenting, før du har syet det. Prøvemodellen giver dig en værdifuld viden om, hvordan tøjet kommer til at se ud. Den viden kan du bruge i syprocessen til at træffe beslutninger om både design, stofvalg og syteknikker.

Prøvemodeller får ikke alle syprojekter til at lykkes, men metoden sikrer at du ikke spilder din tid med at ødelægge dine bedste metervarer. Ofte kan du endda bruge prøvemodellen enten med få rettelser eller ved at leve med små fejl, der ikke kan rettes i prøvemodellen, men som du kan rette til den næste udgave af samme model.

En prøvemodel kan være syet i det rigtige stof. Altså det stof, det færdige tøj skal syes af. I så fald skal du have stof nok til 2 versioner af samme stykke tøj: en prøvemodel og det rigtige tøj. Det kan hurtigt blive en dyr udgave af tøjet, hvis du køber stof i god kvalitet.

Derfor er en prøvemodel som regel syet i et billigere materiale. Professionelt syr man ofte de første prøvemodeller i staut, som er en ubleget bomuldslærred, der findes i flere kvaliteter fra ok blød til meget stiv. Men du kan også (ofte med fordel) vælge at sy en prøvemodel i stof, der ligner det rigtige stof, men blot er en billigere variation. Det kan fx være en tynd viscose i stedet for en silkesatin. Eller det kan være en kraftig bomuld i stedet for en dyr frakkeuld.

Har du stof på lager, du ikke er helt så forelsket i længere, som da du købte det, er det oplagt at bruge det til prøvemodeller. Du behøver på den måde ikke købe nyt stof for at teste et design. Det kan også være dine lagner eller dynebetræk trænger til at blive udskiftet, og så kan du med fordel bruge de gamle til at sy prøvemodeller i. Her er sandsynligheden for at du får en brugbar prøvemodel ud af anstengelserne dog ikke så stor, da gamle lagner og dynebetræk ofte er godt slidte, når du ikke længere vil have dem i sengen. Tøjet, du syr af dem, ser derfor allerede slidt ud fra starten, og det holder sjældent ret længe. Men kan du bruge en prøvemodel syet i et gammelt lagen et par gange, før det er slidt helt op, så har du både fået værdifuld viden til din videre syning og stoffet i dit lagen har fået en lidt længere levetid, før det bliver klippet til pudseklude.

Hvad bruger man en prøvemodel til?

Der er især 2 grunde til at det er en god idé at sy en prøvemodel.

For det første giver prøvemodellen dig mulighed for at tilrette pasformen. Det er især vigtigt med et nyt mønster, du ikke kender pasformen på. I prøvemodellen har du mulighed for at rette de småting, der kan klares i sømrummet, ganske som du har i det færdige tøj. Men den store fordel ligger i, at du også har mulighed for at rette problemer med pasformen, der skal ændres i mønsteret, og derefter giver en helt anden form til stoffet, som du ikke kan rette i de allerede klippede stofstykker. Det betyder, at du nogle gange kan bruge din prøvemodel efterfølgende og andre gange ikke kan. Det er de gange, hvor du ikke kan bruge prøvemodellen efterfølgende, du bliver særligt glad for at have syet den.

For det andet giver prøvemodellen dig mulighed for at teste designet. Hvis du selv udvikler dine symønstre ud fra en basismodel eller et grundmønster, er det en stor fordel at teste dine designs undervejs. Det er langt fra altid at stoffet opfører sig som du havde forestillet dig, da du tegnede stregerne på mønsterpapiret. Hvordan stoffet reelt opfører sig ved du først, når du har syet tøjet. Og så er det rart at kunne ændre de ting i designet, der ikke fungerer som tiltænkt, inden du klipper i dine bedste metervarer. Det er også en god idé at teste designet i købemønstre. Her har en anden bestemt, hvordan detaljerne skal se ud og hvor de skal placeres, og det er ikke sikkert, det passer optimalt til dig. Men ved at teste designet i en prøvemodel kan du justere fx halsudskæringer, længder, vidder, placering af overskæringer og andre detaljer. Det kan du ofte gøre uden at ændre på det overordnede designudtryk.

En prøvemodel kan også være en oplagt mulighed for at teste syteknikker. Det er dog ikke altid, at du behøver sy din prøvemodel helt færdig. Prøvemodellen skal syes færdig nok til at du kan vurdere pasform og design, men du behøver som udgangspunkt ikke kante sømrummet, sy oplægninger og ordne halskanter. Hvis prøvemodellen viser sig at fungere, kan du sy den færdig med alle detaljer, inden du tager den i brug. Vil (eller kan) du ikke bruge prøvemodellen som færdig tøj, er der ingen gundt til at bruge tid, stof og sytråd på at sy den færdig.

Jo mere kompliceret et design er, desto vigtigere er det, at du syr en prøvemodel.

Hvad sker der, hvis du ikke syr en prøvemodel?

Hvis du ikke syr en prøvemodel sker der det, at dit tøj bliver din prøvemodel.

Den første opsyning af et nyt mønster er altid en prøvemodel. Du bestemmer blot selv om du vil sy den i dit bedste, dyre stof eller om du vil vælge et billigere alternativ.

Nogle gange går det godt at undlade en prøvemodel. Hvis de ændringer, der skal laves, kan klares i sømrummet, er der ingen skade sket og dit tøj kan ende med at blive helt perfekt uden at have været igennem en prøvemodel. Men det er mere undtagelsen end reglen at syprojekter lykkes i første forsøg. Især hvis du går op i at have en god, personlig pasform i dit tøj, er det vigtigt at prioritere en prøvemodel.

Syr du en prøvemodel, kan du være heldig at rettelserne er så få, at du efterfølgende kan bruge din prøvemodel som et stykke færdigt tøj.

Kjolen på billederne i dette blogindlæg viser Josephine i sin prøvemodel til en knudekjole. Kjolen er syet i en jersey, vi havde haft liggende på syværkstedet i flere år. Det var i den billige ende af prisskalaen allerede da det blev købt, og eftersom vi ikke havde brugt det hele, var det oplagt at bruge det til en prøvemodel. Selvom stoffet har lagt stille længe og ikke har kostet en formue, er det alligevel et ganske godt stykke stof. Der var ikke mange rettelser i kjolen, så Josephine har fået en ekstra kjole ud af at sy denne prøvemodel.

Skal man altid sy en prøvemodel – eller hvornår kan man lade være?

Som sagt er den første model, du syr efter et nyt mønster, altid en prøvemodel.

Men det betyder ikke, at du altid behøver sy en prøvemodel i andet stof og dermed ende med 2 udgaver af samme model.

Hvis du arbejder ud fra et symønster, du kender godt, og ved passer dig, behøver du ikke sy en prøvemodel for fx at lave et kortere ærme, lægge lidt ekstra vidde til i sidesømmene eller tilføje en krave. Små ændringer i designet, der ikke piller ved den overordnede pasform, kan du næsten altid slippe godt afsted med i et mønster, du kender. Især tilføjelse af mere vidde eller længde er risikofrit, for det kan du altid klippe af igen, hvis du fortryder.

Det er ressourcekrævnede at sy prøvemodeller. I princippet bruger du jo dobbelt så meget stof til en kjole, når du først syr en prøvemodel og derefter den rigtige kjole. Hvis hovedparten af nye designs og nye symønstre virkede i første forsøg, så var der heller ikke ret mange gode argumenter for prøvemodeller. Men hovedparten af nye designs og symønstre virker bare ikke i første forsøg. Det er ikke fordi mønstrene er dårlige eller stoffet er forkert, det er bare sådan processen er, når et fladt mønster skal blive til rummeligt tøj i stof. Det er et vilkår i syningen som både professionelle og hobbysynørder er nødt til at affinde sig med.

Det er generelt smart at teste design og pasform i en prøvemodel, så det endelige tøj bliver noget du elsker og bruger til det er slidt op. Den ekstra holdbarhed og levetid, du får ud af et godt og gennemarbejdet stykke tøj, må gøre op for det ekstra stof, du bruger på prøvemodellen. Men netop derfor giver det også god mening at hoppe prøvemodellen over, når du arbejder med små ændringer i et kendt mønster. Klip i stedet med ekstra brede sømrum, hvis du er i tvivl, så du har bedre mulighed for at ændre mønsteret og klippe nye mønsterdele i de samme stykker stof, hvis der er behov for det.

Ved at arbejde bevidst med prøvemodeller, vil du opleve at dine syprojekter lykkes i langt højere grad. Bunken af nyt stof, der ender i skraldespanden eller som tøj, du aldrig bliver helt glad for, vil blive mindre. Og din glæde og stolthed ved at sy dit eget tøj vil ryge i vejret. Det sker ikke, fordi du pludselig holder op med at lave fejl eller fordi du pludselig bliver et geni, der kan forudsige alt hvad stoffet vil gøre. Det sker, fordi du fanger dine fejl og stoffets drillerier i prøvemodellen, så du har mulighed for at rette ind til det færdige stykke tøj.

Lær at lave din egen knudekjole

Kjolen, Josephine har syet en prøvemodel af, er en såkaldt knudekjole. Det er en kjole i jersey, der er konstrueret på en måde, så stoffet bliver samlet ind i en knude. I dette design er “knuden” placeret lidt asymmetrisk på forstykket under barmen. Fordelen ved knudekjolen er, at stoffets draperinger markerer taljen. Det enten understreger eller giver illusion af den famøse timeglasfigur, som generelt betragtes som “den rigtige” kvindefigur. Her vil jeg skynde mig at understrege, at vi hos Skaberlyst ikke mener der findes forkerte kroppe. Men eftersom mange af os er opdraget til at synes at en timeglasfigur er pæn, så kan det være godt med et par genveje til at snyde sig til netop den figur. Knudekjolen er en god genvej til mere timeglasfigur.

Når du selv laver mønster til din knudekjole, kan du vælge hvor meget ekstra stof, du vil have i draperingerne. Du kan tilpasse draperingen til det stof, du gerne vil sy i, så der kommer en god harmoni mellem design og materiale. Du kan tilføje ærmer, hvis du har lyst til det, og du kan lave lige præcis den halsudskæring, der passer bedst til dig.

Du kan lære at lave din egen knudekjole til jersey ud fra dit grundmønster til vævet stof. Hvordan du gør viser Sabine Petri dig på vores weekendkursus i knudekjoler.

Du kan læse om kurset her:

Sy det selv – Knudekjoler

Mønsterinfo: Knudekjole lavet efter personligt grundmønster på dette kursus
Stofinfo: Jersey købt engros for flere år siden
Foto: Malene Nelting

Oprindeligt blogindlæg fra 2012
Opdateret og genudgivet 2022

Indlægget Sådan undgår du, at dine syprojekter går galt blev først udgivet på Skaberlyst.

Hvor mange sydrømme har du?
Og har du en plan for at nå dem?

Jeg tænker, at du har mindst en sydrøm, eftersom du læser med her. Men man kan godt have flere sydrømme på samme tid, og så kan det være lidt uoverskueligt at nå dem alle sammen.

I det her blogindlæg deler jeg mine bedste tips til at nå dine sydrømme med dig.

Tips, der har virket for mig selv og for utallige af vores kursister på Syværkstedet gennem årene. Hvem ved – måske virker de også for dig. Det kan du finde ud af ved at læse videre og efterfølgende prøve metoden af i praksis. I bedste fald når du ret hurtigt din første sydrøm. I værste fald har du blot fundet endnu en metode, der ikke virker, og det er faktisk også et skridt nærmere målet.

Definér dine sydrømme

Ligesom med alle andre drømme, du måtte have i livet, er du nødt til at vide, hvad du drømmer om, for overhovedet at have en chance for at opnå det. Hvis du ikke ved, hvor du gerne vil hen, kan du hverken finde vejen eller vide, hvornår du er der.

En sydrøm kan være mange ting.

Det kan fx være:

???? At få et grundmønster, der passer til din krop.

????At lære at lave dine egne symønstre fra bunden.

???? At kunne sy en usynlilg lynlås i dit tøj, så den rent faktisk er usynlig.

???? At sy en kjole i silkesatin.

???? At sy et pudebetræk, der ikke er skævt.

Din drøm behøver ikke være noget, andre synes er imponerende. Det behøver ikke være noget, du tænker er uden for rækkevidde. Faktisk er det bedst, hvis dine drømme er noget, du kan se dig selv opnå. Har du aldrig syet før, kan det virke helt uopnåeligt at sy en kjole i silkesatin. Hvis du har det på den måde, er det ikke en helt god drøm at starte med at gå efter. Et pudebetræk, der ikke er skævt, eller en flot lynlås, er mindst lige så gyldige sydrømme. Metoden til at nå de små sydrømme er den samme som til at nå de store. Ved at starte med lidt mindre sydrømme øver du dig i at bruge metoden, og så bliver de store sydrømme nemmere at nå bagefter.

Et af de afgørende elementer i kunsten at nå dine sydrømme er, at du ikke går efter det hele på en gang. Vælg en ad gangen, og gå fokuseret efter at nå den.

Snup et stykke papir eller en tom note på telefonen (eller hvor du nu foretrækker at skrive noter), og skriv en liste over alle dine sydrømme. ALLE dine sydrømme. Både de små og de store. Uden på nogen måde at spekulere over, hvordan du mon når dem.

Når du har lavet hele listen skal du til at prioritere.

Start med at kog listen ned til de 5 vigtigste sydrømme for dig lige nu.
Dernest de 3 vigtigste.
Og til sidst vælger du den ene sydrøm, du først vil have til at gå i opfyldelse.

Listen med de andre sydrømme skal du endelig gemme. Når du har opnået din første sydrøm er det nemlig tid til at gå videre til den næste.

Sådan når du dine sydrømme

Lad os sige at din vigtigste sydrøm lige nu er at lære at sy en nederdel, der klæder dig og sidder godt.

Det er en drøm med flere elementer, du skal have styr på.

????????  For det første skal du vide, hvilke typer nederdele, der klæder dig.
???????? Derefter skal du finde noget stof, der passer til den type nederdel, og som du kan lide både teksturen og farven på.
???????? Så skal du have lavet eller købt et symmønster, der giver dig den ønskede silhuet og detaljer i nederdelen.
???????? Og først til sidst kommer selve syarbejdet, hvor du skal have styr på de syteknikker, der passer til modellen og stoffet.

Når du får delt din sydrøm op i flere mindre opgaver, kan du gå til dem en ad gangen.

I vores eksempel her kan du fx starte med at prøve forskellige nederdele i tøjbutikker, for at finde ud af, hvilken silhuet, du gerne vil have. Du kan i samme omgang se og mærke på det stof, de forskellige nederdele er syet i, og notere hvad du godt kan lide. Det kan du efterfølgende gå i en stofbutik og lede efter. Du finder ikke præcis det samme stof i en stofbutik, som du har set i en tøjbutik, men tyngden, strukturen og følelsen af stoffet kan du finde. Men din drøm er forhåbentlig heller ikke at kopiere noget, andre har syet, men snarere at skabe din egen version ud fra den inspiration, du har hentet enten på gaden, i en tøjbutik, online eller i et magasin.

På den måde løser du delopgaverne i din sydrøm en ad gangen.

Undervejs kommer det sikkert til at føles som om du ikke kommer nogle vegne. Men med et lille skridt ad gangen kommer du hele tiden tættere på målet. Drømme – og det gælder både sydrømme og alle mulige andre drømme – er ikke noget, der bare sker en enkelt gang. Det er en proces, og hver eneste lille ting du gør, bringer dig tættere på at få drømmen til at blive til virkelighed.

Drømme har det også med at udvikle sig undervejs. Især sydrømme. Det er som regel bedst at give dem lov til det, fremfor at insistere stædigt på at holde fast i den første, tænkte idé. Det kan være du troede, at du drømte om en A-formet nederdel, men i din research finder ud af, at pencilskirts klæder dig meget bedre. I så fald kan det være en idé at mærke ind i essensen af din sydrøm: er det at sy en A-formet nederdel eller er det at sy en nederdel, du både ser og føler dig godt tilpas i? Hvis essensen af din drøm stadig eksisterer ved at ændre kurs på overfladen, så er du stadig på rette vej efter samme drøm.

Hold fast i drømmen

Noget af det, der er svært ved sydrømme, er at holde fast i dem og blive ved med at arbejde på at nå dem, også når første prøvemodel ligner en sæk kartofler, symaskinenålen knækker og stoffet kryber i vask.

Der hvor magien for alvor sker, er når du finder ud af, hvad du mangler at lære for at nå dine drømme, og giver dig til at lære det.

Måske er et af dine problemer med nederdele, at du ikke kan finde ud af at sy lynlåse i dit tøj. Så må du lære det. Eller måske ved du ikke hvilken længde, der passer bedst til dine yndlingssko. Så må du finde ud af det. Det kan være halvkedeligt og demotiverende undervejs, men selvom hele vejen ikke er belagt med marmor betyder det ikke, at den ikke er værd at gå. Ofte er det de drømme, vi knokler mest for at få til at gå i opfyldelse, der føles mest tilfredsstillende, når de endelig bliver virkelighed.

En god måde at holde fast i sydrømmen på er at lægge mærke til alle de små mål, du når undervejs.

Husk at bemærke når du finder det rigtige stof.
Når prøvemodellen er tilrettet og pasformen er på plads.
Når du finder en lynlås, der rent faktisk passer perfekt til den umulige farve stof, du har forelsket dig i.
Når det lykkes at sy lommer i kun andet eller tredje forsøg.
Og så videre….

Skriv alle de små sejre ned i dine noter. Verden er nemlig så magisk at det, du fokuserer på, får du mere af. Så når du fokuserer på alle de syteknikker og gode valg, du mestrer hen ad vejen, kommer du automatisk til at sørge for at mestre endnu flere syteknikker og træffe endnu flere gode valg.

Du behøver ikke være perfekt for at lykkes

De seneste år har der været meget snak om, at sociale medier får os til at tro, at vi skal være perfekte hele tiden. Den fornemmelse er det nok de færreste af os, der dagligt tjekker instagram eller facebook, der kan se os helt fri for. Men du behøver ikke være perfekt for at lykkes.
Ingen af os er det.
Og det kommer der heldgivis også mere og mere fokus på.

Hvornår man lykkes med noget er subjektivt. Og jeg kan derfor kun dele min egen holdning med dig.

Jeg synes, at det væsentlige i at lykkes med dine sydrømme er at du:

???? Sætter dig et mål
???? Finder ud af hvad der skal til, for at nå målet
???? Arbejder fokuseret på de opgaver, der er nødvendige
???? Gør dig umage hele vejen igennem processen, uden at blive så hysterisk perfektionistisk at du går i stå
???? Tilgiver dig selv når du falder af på den og kommer tilbage på sporet igen
???? Anerkender når du har udført alle opgaverne og har gjort din drøm til virkelighed.

Det er lige så vigtigt at kunne hvile i lykkebobler i maven over det færdige resultat som at kunne tage sig sammen og arbejde videre, når det er svært. Noget af det, der holder lykkebobler på afstand hos synørder, er for stort fokus på perfektion.

Perfektion er muligvis en utopi indenfor syning. I hvert fald er det meget svært opnåeligt. Der er næsten altid en eller anden lille ting, der kunne have været bedre. Det kan være sytråden i overlocksømmen som godt nok ikke ses, men som kunne have været en enkelt tone mørkere. Det kan være knapperne, der teoretisk set er 2 mm for brede i diameter. Eller længden, der egentlig var tænkt 3 cm længere, men der var ikke mere stof. Den slags småting kan du sagtens banke dig selv i hovedet med og bruge som undskyldning for ikke at have opnået din sydrøm, men det synes jeg du skal lade være med.

Ligesom i starten af processen synes jeg du skal mærke efter om essensen af din oprindelige drøm er blevet til virkelighed.

Står du i den nederdel, der får dig til at føle dig som den bedste udgave af dig selv?
Har du allerede fået de første komplimenter?
Kan du bevæge dig præcis som du drømte om at kunne?
Tillykke – så har du gjort din sydrøm til virkelighed! Også selvom lynlåsen måske burde have været en centimeter længere eller understikningen i belægningen burde have været et par millimeter tættere på sømmen.

Husk at fejre dine drømme

Når du er gået hele vejen og er i mål med dine sydrømme er du faktisk ikke helt færdig.

Det er vigtigt, at du husker at fejre dig selv.

Ligesom du bør lægge mærke til alle de små sejre undervejs i projektet, er det vigtigt at markere den sidste store sejr og dit færdige stykke tøj (eller pudebetræk/taske/gardin eller hvad du har syet).

Hvordan du vælger at fejre dig selv er helt op til dig. Det kan være med en gåtur i skoven, en film i sofaen, en hel aften med en god bog, take-away, friske blomster på spisebordet…. you name it.

Hvis det gør dig glad, så tæller det.

På syværkstedet drikker vi bobler når vi når vores større mål. Privat kan en halv time på altanen med et glas iskaffe og et magasin være lige så meget fejring som kolde bobler – det er nemlig ikke ret tit, jeg får sat mig der.

Endnu en vigtig ting at gøre er at krydse din drøm af på listen. Om du sætter et kryds eller flueben ved siden af din drøm, streger den ud, markerer den med et klistermærke eller noget helt andet er lige meget. Men ved at “gøre noget” sådan rent fysisk med din drømmeliste understreger du, at du er i stand til at nå dine mål. Og når du har gjort det en gang, så kan du gøre det igen.

Så er der bare tilbage at kigge på din liste igen.

Hvad er næste sydrøm?
Er det stadig den, du gerne vil nå nu?
Måske har du faktisk allerede nået en eller to af de andre sydrømme på listen i løbet af processen med at nå den første. Så kan du også markere dem som opnåede.

Gentag processen for hver sydrøm, du har. Og tilføj nye til listen efterhånden som de opstår. Lige pludselig en dag er du blevet en rutineret synørd, der har styr på alt fra pudebetræk til balkjoler, og ikke lader noget stå i vejen for dig.

Dine sydrømme er gode nok

Den nederdel, jeg har på i dette blogindlæg er en af mine sydrømme, der er blevet til virkelighed.

Den har været længe undervejs.

Jeg forelskede mig i stoffet, da vi skrev bogen Sy Nederdele tilbage i 2014/2015, og ville gerne have syet den ene af de rundskårede nederdele i bogen i det. Der var bare ikke andre end mig, der synes det var en genial idé. Jeg fik forhandlet mig til at stoffet kunne komme med som et forslag til materialevalg i bogen, men det var også det.

I de kommende år har jeg utallige gange hevet fat i stoffet og sagt “vi kunne også sy en rundskåret nederdel i det her”. Og hver gang er jeg blevet mødt med hævede øjenbryn og dyb stilhed. Eller direkte afvisninger.

Sådan har stoffet ligget på hylden i årevis. Og drømmen om en dag at sy en rundskåret nederdel i det har været i mit stille sind i lige så mange år.

Da nederdelen endelig blev til virkelighed var jeg alene på værkstedet en eftermiddag. Jeg skulle bruge en underdel til blusen på billederne til fotoshoot to dage senere, og stoffet var igen perfekt. Denne gang var der bare den forskel at jeg ikke lyttede til andre. Jeg klippede stoffet og syede nederdelen og bestemte mig for at være komplet ligeglad med hvad andre ville sige.

Jeg elsker min nederdel.
Den er blevet præcis lige så fantastisk, som jeg drømte om.

Og det sjove er, at nu hvor den er syet kan alle omkring mig godt se at det var en god idé. Selv dem, der tidligere har afvist stoffet flere gange. Det kan der være mange årsager til, blandt andet at moden skifter og vi skifter med den, og at jeg selv elsker nederdelen så meget at jeg stråler, når jeg har den på.

Pointen er at du skal gå efter dine drømme. Dine drømme er dine – ikke andres. Og de er gode nok. Hvis du drømmer om at sy pudebetræk eller lægge gardiner op, så er det gode sydrømme at have. Drømmer du om skræddersyede jakkesæt og balkjoler er det også gode drømme. I takt med at du bliver bedre til at sy og opnår flere og flere af dine sydrømme, vil dine drømme højst sandsynligt blive mere og mere komplicerede. Det er også en del af processen, men det gør ikke de nye drømme til mere gyldige eller ægte end de gamle.

Jeg håber, du tør gå efter dine sydrømme.

Det er det hele værd, når de går i opfyldelse.

Måske har du dine egne metoder til at nå dine drømme, som virker for dig. Ellers er du mere end velkommen til at prøve min metode af. Du får den lige helt kort ridset op her:

1. Skriv en (lang) liste med ALLE dine sydrømme
2. Vælg først de vigtigste 5, derefter 3 og til sidst den ene drøm, du vil fokursere på først
3. Find ud af hvad der skal til for at nå din drøm og del drømmen op i mindre opgaver
4. Gå i gang med at løse opgaverne en ad gangen
5. Husk at fejre hver gang du har løst en af opgaverne og især når du er færdig med dit drømme-syprojekt
6. Streg den opnåede sydrøm over på din oprindelige liste og start forfra med næste sydrøm.

Inden du får set dig om er det blevet en vane at nå dine sydrømme, og dit tøjskab er fuld af yndlingstøj du elsker at have på og er stolt af selv at have syet.

Mønsterinfo: Nederdel er ½ sol med bred linning, tegnet fra bunden efter mål. Toppen er sommertop fra Synoter Tema 13 med flæser inspireret af Synoter Tema 14.

Stofinfo: Nederdelen er syet i en coated polyester fra Citystoffer og foret med polyesterfoer, så både stof og foer skal vaskes og vedligeholdes ens. Toppen er syet i doublegauze fra japanske Nani Iro, købt hos MeterMeter.

Foto: Malene Nelting

Oprindeligt blogindlæg fra 2013.
Opdateret og genudgivet i 2022.

Indlægget Gør dine sydrømme til virkelighed med denne metode blev først udgivet på Skaberlyst.

Har du nogensinde spekuleret på, om ærmer skal syes i tøjet på samme måde i strikket og vævet stof?

Det skal de ikke nødvendigvis.

I den her artikel kan du blive klogere på hvorfor – og se en nem metode til at sy ærmer i tøjet i strækstof, som strikket stof også ofte kaldes. Metoden, du kan se i videoen længere nede, er en super god genvej, snuppet direkte fra modeindustrien, hvor syningen skal gå hurtigt men stadig være holdbar.

Hvis du ikke har syet ærmer i tøj før, så kan det være svært at forholde sig til forskellen på syteknikkerne. Men har du prøvet at sy ærmer i dit tøj, har du sikkert også bandet over at ærmet ikke passer i ærmegabet, og at det er hulens svær at holde det ekstra stof til, så du kan få syet ærmerne fast uden en masse små folder af stof (såkaldte “lus”) i sømmen.

Faktisk er er også et trick, der gør det nemmere at sy ærmer i vævet stof. Det er fra skrædderiet, og det kan du finde en guide til HER.

Nu til det strikkede stof.

Forskellen på strikket og vævet stof er, at det vævede stof ikke giver sig (strækker sig) nævneværdigt. For at få nok plads til at bevæge armene ved skulderen, er der derfor nødt til at være lidt ekstra stof øverst i ærmekuplen. Det stof kaldes holdning, og det skal syes i på en ganske særlig måde, for at fungere optimalt (se linket lidt længere oppe).

Modsat det vævede stof, så kan strikket stof strække sig. Deraf navnet strækstof.

Når stoffet strækker sig, har du meget bedre bevægelighed i meget mere tætsiddende designs. Og derfor har ærmer i strikket stof ikke brug for den ekstra plads i toppen, holdningen kan give.

Når ærmet ikke behøver være større end ærmegabet, er det ingen sag at sy det i tøjet. Og du kan sagtens følge den mest almindelige arbejdsgang, hvor du først syr skuldersømme, sidesømme og ærmesømme for til sidst at sy ærmerne i ærmegabene.

Men du kan også gøre noget andet.

Noget, der måske vil være nemmere for dig at styre.

Her får du i hvert fald en alternativ metode til at sy ærmer i dit tøj når du syr i strikket stof som fx jersey.

3 trin til at sy ærmer i strikket stof

Denne metode til at sy ærmer i strikket stof består af 3 trin. I industrien vil der være en ny syerske der syr hvert trin, fordi alt skal passe ind i fabriksrækker, hvor den enkelte syerske syr det samme igen og igen dagen lang (på den måde bliver hun lynhurtig til netop det), og hvor tøjet bevæger sig mellem rækkerne i takt med at det bliver syet mere færdigt.

Hjemme hos dig selv må du klare alle 3 trin selv. Men det er heldigvis ikke svært, så det klarer du fint.

De 3 trin er:

1. Først syr du skuldersømmene sammen ret mod ret.

2. Derefter syr du ærmet i ærmegabet fra sidesøm til sidesøm. Det er nemmest at holde styr på, hvis du har en markering ud for skulderpunktet, så du kan sikre at skulderpunktet rammer ærmegabet ud for skuldersømmen.

3.Til sidst syr du sidesøm og ærmesøm ret mod ret i en arbejdsgang. Og så er din bluse (eller kjole) samlet. Sørg for at sømmene fra ærmegabet mødes præcist i overgangen mellem sidesøm og ærmesøm. Det gør du nemmest ved at folde det ene sømrum til den ene side og det andet sømrum til den anden side, når du syr på tværs af sømmen. Se hvordan i videoen længere nede.

Det kræver måske at du øver dig et par gange, men så kan du med teknikken fra videoen få sømmene til at mødes helt perfekt under armen.

Mere er der ikke i det.

Nu er ærmet syet i ærmegabet og du kan gå videre med at afslutte kanterne i halsen og oplægningen.

Se hele processen i videoen herunder. Kan du ikke se videoen her på skærmen, så kan du se den på vores Youtube kanal via dette link: https://youtu.be/063fUfeqF3k

For at få denne teknik til at virke, er det vigtigt at:

Du syr efter et symønster, der er beregnet til strækstof. Det vil sige et mønster uden nævneværdig holdning i ærmekuplen.

Du syr på overlockeren med 4 tråde (dvs. begge nåle), så sømmen bliver solid og strækbar. Har du ikke en overlocker, så sy på symaskine med en stræksøm.

Du ikke strækker unødvendigt meget i stoffet mens du syr. Du er nødt til at holde i det for at få det til at forme sig rundt i ærmegabet, men lad være med at overstrække dit stof. Det vil kun give dig problemer med pasformen i det færdige tøj.

TIP:
Det er ikke altid snedigt at klippe hak i jersey, men du kan markere skulderpunktet ved at klippe en lille trekant ud fra stoffet, når du klipper ærmet. Den lille trekant bliver skåret af med overlockerens kniv, når du syr på tværs. Har du ikke en overlocker må du selv klippe trekanten af, inden du kanter sømrummet. Et hak i sømrummet kan få stoffet til at trævle og gå i stykker, men det risikerer du ikke med den lille trekant. Jeg markerer også forærmet med en lille trekant ud fra sømrummet, så jeg nemt kan kende forskel på for og bag. Markeringen på forærmet er ikke et bestemt sted, det er udelukkende for at kende forskel på for og bag. Jeg har ikke en tilsvarende markering i ærmegabet.

Her kan du også bruge denne teknik

Metoden her er rigtig god til at sy ærmer i jersey og andet strækstof. Men du kan faktisk også bruge den i nogle modeller i vævet stof. Hvis ærmekuplen er meget lav, hvilket den kan være i oversize designs, i modeller med dropshoulder og i løse herreskjorter, så kan du fint bruge denne metode selvom stoffet er vævet. Når ærmekuplen er lav er der sjældent holdning i ærmet, og det gør det muligt at bruge denne metode i syningen.

I det meste dametøj i vævet stof vil du dog få et bedre resultat med den mere almindelige metode til at sy ærmer med holdning i tøjet, som du kan se HER.

Stofinfo: Stoffet er en rest modal jersey fra Metermeter, som har ligget i mine gemmer i et par år.
Mønsterinfo: Mønsteret er lavet efter mit grundmønster til strikket stof fra Synoter Studio. Du kan lære at lave et grundmønster til strikket stof i dette Synoter Studio tema: https://skaberlyst.dk/vare/synoter-tema-nr-9-grundmoenster-til-strikket-stof/

Oprindeligt blogindlæg fra 2013.
Opdateret og genudgivet 2022.

Indlægget Nem metode til isyning af ærmer i strækstof blev først udgivet på Skaberlyst.

Har du hørt, at du kan se om ternet tøj er i god kvalitet ved at se om ternene passer?

Det er rigtigt nok.

Men man kan også høre på samtaler om tern hvor rutinerede synørder det er, der snakker. For det er ikke alle tern, der kan passe i alle sømme i et stykke tøj. Hvis du vil have tern til at passe sammen både på tværs og på langs og i alle sømme, så kan du sy dig et rør. Og det er ikke ligefrem pointen med at sy selv.

Så det er mere korrekt at sige at kvaliteten i tøj med tern, kan ses i at ternene passer sammen de rigtige steder.

Hvad det er for nogle steder, kan du blive klogere på i denne artikel. Og i videoen længere nede kan du både se hvordan du bedst klipper ternet stof og hvorfor ternene i min nederdel faktisk kun passer sammen på tværs af lommerne, uden at det er en fejl.

Tern og linjer i stof

Kunsten at få tern til at passe er i høj grad et spørgsmål om at træffe de rigtige beslutninge hele vejen igennem syprocessen.

Tern kan være enormt flotte og dekorative. De kan skabe liv i tøjet og gøre det let og fascinerende at se på. Men de kan også gøre det klumpet og tungt, hvis de ikke er brugt rigtigt. Tern, der er brugt uden omtanke, stjæler opmærksomheden i tøjet ved at forstyrre øjet med hårde afbrydelser i tøjets helhed. Hvorimod tern, der passer sammen alle de steder, de kan, skaber harmoni i tøjet og er med til at danne en helhed rundt om kroppen, som binder tøjet smukt sammen.

Det er især de vandrette linjer i ternet stof, der er på spil. De kan komme til at fortsætte uforstyrret hele vejen rundt om kroppen, hvis du klipper stoffet korrekt og er opmærksom både med valg af design og igennem syprocessen.

Hvordan du klipper ternet stof på den smarte måde kan du se i videoen længere nede. Men først stiller vi skarpt på nogle af de beslutninger, du skal træffe, når du syr i ternet stof.

Oplægningen i ternet stof

Alle linjer i det ternede stof tilføjer en designlinje til tøjet. Især i oplægningen kan ternene komme til at have en stor effekt.

Er bunden af tøjet lige, kan du få en linje fra ternene til at følge oplægningskanten hele vejen rundt om tøjet. Men det ses tydeligt, hvis oplægningen ikke følger linjen meget præcist. Det vil komme til udtryk som sjusk i det færdige tøj hvis en markant linje i bunden af oplægningen “danser” og ikke er lige synlig hele vejen rundt i oplægningen.

Et trick er et placere oplægningen mellem to linjer i det ternede mønster, så du får bunden af tøjet til at være i et mellemrum mellem to tern. Det giver lidt mere fleksibilitet i forhold til hvor præcis du behøver at være. Jo længere fra bundlinjen den første linje i ternene er, desto mindre ser man om der er et par millimeters unøjagtighed i oplægningen. Der er forskel på hvor tæt linjerne i tern er placeret, så i noget ternet stof vil det være forholdsvist nemt at følge en linje i bunden mens det i andet ternet stof kræver en ekstra portion fokus og koncentration.

Dette trick kan du bruge i tøj med en lige oplægningslinje.

Men hvis der er facon i bunden af tøjet, som der fx er i mange kjoler og nederdele, så er det fysisk umuligt at følge linjen fra det ternede mønster i oplægningen. Her må du vurdere om stoffets tern er så markante at det betyder noget, eller om det vil være ok at linjerne i bunden af tøjet “skæres over” forskellige steder.

I en rundskåret nederdel er det oplagt at klippe stoffet på skrå. Det giver ternene et helt andet forløb, som ikke kommer til at blive afbrudt på samme forstyrrende måde i bunden, fordi linjerne i det ternede mønster aldrig kommer til at flugte med oplægningslinjen. Derudover falder stoffet flottere i en rundskåret nederdel, når det er klippet på skrå, uanset om det er ternet, printet eller ensfarvet.

Men det giver en anden udfordring. Den kan du læse om under billedet.

Sidesømmene i ternet stof

Sidesømmene er der, hvor de vandrette linjer fra ternene næsten altid kan passse sammen. For at få dem til det, er det vigtigt at du placerer dine mønsterdele på stoffet i samme højde. Det gør du nemmest ved at vælge en linje i dit mønster, fx oplægningen eller taljelinjen, og placere dem i den samme stribe i stoffet.

For- og bagstykke behøver ikke ligge ved siden af hinanden på stoffet, men du skal sørge for at de ligger tilsvarende i forhold til ternene. I det stof, jeg har klippet min brune nederdel i, kunne det fx være den orange linje i ternene, der blev placeret i taljelinjen i en jakke eller kjole. Så ville den orange linje fortsætte omkring kroppen på tværs af sidesømmene, og ternene ville passe sammen.

Når du sikrer dig at ternene passer sammen i en bestemt linje som fx taljelinjen eller hoftelinjen, så vil resten af mønsteret automatisk passe sammen på tværs af sømmen, som du kan se de gør i min sort/hvide nederdel på biledet herunder. Er ternene brede, som de sorte og hvide tern, så vælger du enten toppen eller bunden af et tern, så du har et helt præcist punkt at gå efter. I nederdelen herunder kunne det fx være at placere hoftelinjen i toppen af et sort tern.

Du skal stadig være meget nøjagtig og opmærksom i både klipningen og syningen, men ved at placere mønsterdelene i samme højde i forhold til ternene, har du mulighed for at få ternene til at passe sammen vandret. Hvis mit brune ternede stof blev klippet således, at taljelinjen var placeret i den orange stribe på forstykket og i den gule stribe (eller mellem to striber) på bagstykket, vil det være fysisk umuligt at få ternene til at passe sammen, uanset hvad du gør i resten af processen.

Undtagelsen i at få tern til at passe i sidesømmene er hvis stoffet klippes på skrå.

Linjerne i tern følger trådretningen, så de vandrette linjer går på tværs af trådretningen mens de lodrette linjer går på langs af trådretningen. Når du klipper på skrå går linjerne i en 45 graders vinkel på trådretningen. Og så er det pludselig nogle andre faktorer der bestemmer, om linjerne kan mødes perfekt på tværs af kroppen.

Er ternene kvadratiske, så vil du kunne få linjerne til at passe på tværs af kroppen i en rundskåret nederdel. Her følger den ene sidesøm nemlig trådretningen på langs i stoffet mens den anden sidesøm følger trådretningen på tværs af stoffet.

Er ternene ikke kvadratiske, så vil de ikke kunne passe på tværs af sidesømmene i en rundskåret nederdel. Du vil nemlig have den korte side af ternene på forstykket og den lange side af ternene på bagstykket. Du kan se i videoen længere nede, hvordan det ser ud i min brune nederdel, som er en halv sol klippet på skrå. Du kan måske også få øje på det i bunden af sidesømmen i venstre side af billedet herunder.

Her kan tern aldrig passe sammen

Nu har vi set på to steder, hvor tern ofte kan komme til at passe sammen.

Men der er også steder i tøjet, hvor tern aldrig kan passe sammen. Og det er især her, det afslører sig i samtaler om tern, hvor god en forståelse man har for formgivning i stof.

For hvis tøj skal syes bare lidt i facon, så ændrer forløbet af især sømme sig. Men også indsnit i tøjet har indflydelse på linjerne i tern.

I sidesømme er der som ofte indlagt facon i tøjet der betyder, at tern kun kan passe i de vandrette linjer. I den sort/hvide nederdel længere oppe kan du se, hvordan de lodrette linjer i stoffet forsvinder ind i sømmen, jo tættere på taljen de kommer. Der er også syet indsnit i nederdelen, som på forstykket “spiser” halvdelen af et af de sorte tern i taljen, og gradvist fader ud i indsnittets længde.

Et andet eksempel er brystindsnit. Brystindsnit fjerner noget af stoffet, og dermed nogle af de ternede linjer. Du kan være enormt heldig at et ternet mønster passer perfekt med lige præcis din placering og størrelse af et brystindsnit, så linjerne på magisk vis kommer til at mødes på tværs af indsnittet, men det hører absolut til undtagelserne. Normalt vil linjerne forsvinde ind i brystindsnittet som du kan se i jakken herunder.

Når linjerne i brystindsnittet forstyrres vil det også have indflydelse på sidesømmen. Det er derfor ikke alt ternet stof, hvor du vil kunne få linjerne til at passe på tværs af sidesømmen over brystindsnittet. Det kommer igen helt an på hvor lang din sidesøm er, hvor stor afstand der er mellem linjerne i ternene og hvor stort dit indsnit er. Dette er endnu en grund til at det er talje- og hoftelinjerne, man placerer mønsterdelene efter, når de lægges på stoffet. Placerer du mønsterdelene efter en linje over brystpunktet, så vil ternene passe i sidesømmen over brystindsnittet men ikke under, som er der de ses mest tydeligt.

Læg også mærke til oplægningen i jakken herover. Den følger en line i stoffet i kroppen men ikke i ærmet. Ærmet er et 2-sømsærme som har en facon der gør, at bunden af ærmet ikke følger trådretningen på tværs af stoffet. Det giver en bedre pasform og større bevægelighed i ærmet, men betyder altså at tern ikke kan følge ærmets oplægningskant.

Til gengæld passer alle tern på tværs af midt for og lukningen i jakken, hvilket er langt mere iøjnefaldende end bunden af ærmet. I denne jakke er det også lykkes at få ternene til at passe i det mest lige stykke midt i ærmegabet, hvor ternene fortsætter fra krop til ærme. Det er umuligt at få alle tern til at passe i hele ærmegabet, da der er meget facon både i bunden og toppen af ærmegab og ærmekuppel. Men i midten kan det som regel lade sig gøre at få mindst en linje i ternene til at passe fra ærmegab til ærme på forstykket. Er du heldig med faconen på mønster og ternenes design, kan du også få linjen til at mødes på bagstykket. Her er det dog vigtigere at taljelinjen passer, så du får flest mulige vandrette linjer til at passe sammen i sidesømmene og i en evt. midt bag søm.

Har du facon i midt bag sømmen vil du opleve det samme som i sidesømmene, nemlig at de lodrette linjer forsvinder ind i sømmen. Det er helt som det skal være. Du kan ikke både få facon i sømmen og have helt lige lodrette linjer, og netop derfor er de vandrette linjer altid første prioritet i ternet stof.

Sådan klipper du ternet stof på den smarte måde

Nu er du (forhåbentlig) blevet lidt klogere på, hvad der kan lade sig gøre i ternet stof. Og hvor det er helt naturligt at ternene ikke passer sammen.

Så lad os se på, hvordan du klipper stoffet på den smarte måde.

Det er ret enkelt.

Du starter med at lægge stoffet meget nøjagtigt op. Sørg for at foldekanten er helt præcis i samme afstand til nærmeste linje fra ternene. Du kan også folde stoffet præcis i en linje, hvis du vil have en lodret linje fra det ternede mønster midt for i tøjet.

Derefter lægger du mønsterdelene på stoffet som du plejer, men med ekstra fokus på at placere dem i samme højde i forhold til ternene.

Og så klipper du først det øverste stoflag. Klip alle mønsterdele ud i kun et lag stof, selvom knappenålene sider igennem begge stoflag. Stoffet mellem mønsterdelene fjerne du undervejs.

Tag mønsterpapiret af de klippede mønsterdele, men lad stoffet ligge på bordet. Nu kan du finjustere placeringen af det øverste stoflag, så alle linjerne i ternene passer med det nederste stoflag. Når alt ligger helt nøjagtigt kan du sætte knappenålene igennem begge stof lag igen og klippe det nederste stoflag efter kanten af det øverste. På den måde kommer ternene til at være placeret helt ens på både højre og venstre side af tøjet.

Til sidst kan du sætte mønsterdelene fast til det klippede stof igen, hvis du har brug for fx at overføre markeringer til stoffet eller bare for at kunne holde styr på de forskellige mønsterdele indtil du skal bruge dem i syningen.

Se processen med at klippe stoffet i videoen herunder. I videoen kan du også se nogle af de overvejelser, du skal gøre dig med ternet stof, ligesom du får lov at se nærmere på min brune ternede nederdel og et par af de steder, hvor tern ikke kan passe sammen.
Vises videoen ikke her på skærmen, kan du se den på vores Youtube kanal her: https://youtu.be/rmW0Ucw5dGE

Som med alt andet kræver det øvelse at sy i ternet stof. Men nu ved du, hvordan du klipper stoffet, hvad du skal tage højde for undervejs og hvad du kan forvente af dit tøj i ternet stof.

Så er der faktisk bare tilbage at du øver dig i praksis og gør dig dine egne erfaringer med at klippe og sy i ternet stof.

Oprindeligt blogindlæg fra 2014.
Opdateret og genudgivet 2022.

Indlægget Værd at vide, når du klipper ternet stof blev først udgivet på Skaberlyst.

En tittekant er en detalje i tøjet, der kan være meget elegant og sofistikeret og være et tegn på virkelig godt håndværk.

Men faktisk kan en tittekant også være virkelig kikset.

I videoen længere nede viser jeg dig, hvordan du laver en tittekant fra bunden. Men inden da får du lidt inspiration til hvordan du kan bruge tittekanter i dit tøj.

Tittekant som elegant overgang

Den måde, jeg selv blev introduceret til tittekanter, var som en fin overgang mellem foer og yderstof i de jakker, vi syede på skrædderskolen. Typisk lavede vi tittekanter af foret, så de fremstod som en elegant afgrænsning mellem belægning og foer. I skræddersyede jakker er foret ofte syet til i hånden, og her gav tittekanten dels en linje at sy efter og dels et ekstra skjulested til syningen. Rigtig meget win-win, især når man er helt ny i skræddersyning og ikke syr helt lige endnu.

Du kan bruge tittekanten på samme måde i jakker, selvom du syr foret fast på symaskine. Det har jeg blandt andet gjort i jakken her, hvor en tittekant i foer danner en fin overgang mellem foer og belægning.

Tittekant som synlig detalje

En tittekant kan også være en synlig detalje på ydersiden af tøjet. Du kan fx sy tittekanter rundt i yderkanten af en jakke, i en lommeåbninge eller mellem sømmene. I en mere afdæmpet version kan du bruge yderstoffet til at lave tittekanterne, hvis stoffet ikke er for kraftigt. Vil du have understreget en bestemt linje ekstra meget, kan du sy en tittekant i en kontrastfarve. Det kan du se et eksempel på her, hvor der er syet en tittekant i en lommeåbning. Tittekanten er syet i en anden farve, fordi lommen er et eksempel fra temaet Lommer til bukser og nederdele fra vores online medlemsklub Synoter Studio. Med kontrastfarven er det nemmere at se på den medfølgende video, hvordan du syr tittekanten med i lommeåbningen, selvom det ville give et mere raffineret udtryk at vælge en tittekant i samme farve som yderstoffet.

Pas på med kontrastfarverne, for det kan hurtigt komme til at virke meget tilfældigt og hjemmelavet, så hvis du vælger en kontrast til dine tittekanter, så gør det meget velovervejet og vælg en farve, der passer til yderstoffet. Du kan evt. bruge Adobes farve-værktøj til at pejle dig ind på hvilke farver, der kunne passe med dit yderstof: https://color.adobe.com/da/create/color-wheel/

I Synoter Studio (vores online medlemsklub) har vi arbejdet med farver og med at finde frem til lige præsic de farver, der klæder dig, i temaet Capsule Wardrobe del 1, som du kan læse om her.

Fyld din tittekant med uldgarn

Du kan vælge at lade din tittekant være flad, som den er når den er syet. Det giver en mere diskret tittekant, der ikke gør det helt store nummer af sig. Men du kan også fylde den ud, så den bliver rund og får en 3D effekt. Det kan være ret flot, og giver tittekanten lidt mere kant og berettigelse. På syværekstedet fylder vi altid tittekanter med uldgarn. Ulden har den særlige evne at den “stritter” af sig selv. Det holder tittekanten rund og frisk i lang tid, og når den på et tidspunkt bliver flad af at tøjet bliver brugt, skal den blot have en god gang damp, så rejser ulden sig igen og tittekanten får sin runde facon tilbage.

Uldgarn er ikke det smarteste, hvis du gerne vil kunne kogevaske dit tøj og tørretumble det. Men vasker du på 30 grader (eller koldere) og hænger dit tøj til tørre, er det sjældent et problem. Det kommer naturligvis an på, hvilket garn du vælger, men hvis det ikke er den dyreste og sarteste cashmere, der krymper bare ved lyden af vand, så burde det altså ikke give dig problemer at vaske dit tøj, selvom der er uldgarn i tittekanten. Er selve tøjet syet i uld eller silke giver det helt sig selv at der ikke er problemer, for så skal tøjet alligevel vaskes på uldprogram og enten lægge eller hænge til tørre, og det vil passe uldgarnet i tittekanten ganske glimrende.

Vi trækker først uldgarnet igennem efter tittekanten er syet fast til stoffet. Den flade tittekant er nemmere at styre, og har den fordel at du kan sy med den normale trykfod. Fylder du tittekanten, før du syr den på, er du nødt til at sy med lynlåstrykfoden eller en særlig trykfod til tittekanter, når du syr den fast til stoffet. Elsker du gadgets og masser af sygrej er det naturligvis en fordel, at du kan bruge nogle andre trykfødder. Men er du mere som os på syværkstedet, der nyder at have hænderne i stoffet, så er den her metode med et trække uldgarn igennem tittekanten til sidst en sikker vinder.

Sådan laver du en tittekant – VIDEO guide

Se i videoen herunder, hvordan du laver en tittekant af et skråbånd. Videoen viser dig også, hvordan du syr den fast til stoffet og fylder den ud med uldgarn.

I Synoter Studio kan du i tema 21 – Lommer til bukser og nederdele desuden se en fuld guide til hvordan du syr en tittekant i en lommeåbning. Er du ikke allerede medlem af Synoter Studio kan du blive medlem her. Du kan også købe tidligere temaer fra onlineklubben i webshoppen her.

Viser videoen ikke på skærmen herunder, kan du se den på vores Youtubekanal via dette link: https://youtu.be/G6XopZbcbi8

Sy dit eget yndlingstøj – med selvtillid

En tittekant er blot en enkelt lille detalje i tøjet. Der er mange flere elementer, der skal gå op i en højere enhed, før du fuld af selvtillid kan sy dit eget yndlingstøj.

De elementer har vi optaget på video og pakket i vores onlinekurser og i vores online medlemsklub Synoter Studio.

Er du begynder eller let øvet, bør du starte med onlinekurserne, hvor alle de mest grundlæggende teknikker og sy-hemmeligheder bliver gennemgået på en måde, der gør det nemt at følge med og får dig trygt og hurtigt i gang med syningen.

Se vores online sykurser i webshoppen her:

Online sykurser – begyndere og let øvede

Er du mere øvet, så er Synoter Studio et mekka af mønsterkonstruktion, syteknik, tilretning og synørderier på et højt plan. Du får det bedste fra både skrædderiets verden og mere industriel tøjproduktion, så du kan sammensætte teknikkerne som det passer bedst for lige netop dig.

Bliv medlem af Synoter Studio her:

Synoter Studio – Online medlemsklub for synørder

Oprindeligt blogindlæg fra 2013
Opdateret og genudgivet 2023.

Indlægget Sådan laver du en tittekant blev først udgivet på Skaberlyst.

Det er en skøn følelse at sy sit eget tøj – især når syprojekterne lykkes i højere grad end mislykkes.

Den følelse vil vi gerne dele med flest mulige. Derfor har vi valgt at bruge vores arbejdstid på at lave guides og vejledninger, der gør det nemmere for dig at sy lækkert tøj til dig selv.

Når du starter din syrejse er der en masse nye begreber og ord, du skal lære at kende og kunne holde styr på. Det er ikke det hele, der giver lige meget mening i starten, men det skal nok sætte sig fast efterhånden som du får syet noget tøj og kommer igennem hele processen fra mønster og stof til færdigt tøj et par gange.

Her kan du blive klogere på 3 af de begreber, du bør få styr på tidligt i din syrejse: Sømrum, syrækkefølge og syteknikker.

Når du har sytr på de 3 begreber har du 3 genveje, der gør det markant nemmere at sy vellykket tøj, uanset om du lige nu har tæt på nul erfaring bag symaskinen eller har syet noget tid. Det er vores erfaring på syværkstedet at mange (især selvlærte) synørder med et par år bag symaskinen roder lige så meget rundt i de her 3 genveje som helt nye synørder. Skulle du alligevel have hørt det hele før, så glæd dig over at få genopfrisket nogle af syningens grundlæggende principper.

Sy-genvej nr. 1: Hold styr på dit sømrum.

Sømrum er den del af stoffet, der er på indersiden af tøjet. Det er den lille del fra selve sømmen (syningen) ud til den klippede kant.

Det er helt afgørende, at du syr dit tøj sammen med det sømrum, du har klippet stoffet med. Dvs. at hvis du har klippet stoffet med 1 cm sømrum, skal du sy det sammen 1 cm fra kanten. Har du klippet med 1,5 cm sømrum skal du sy 1,5 cm fra kanten osv.

Du behøver ikke have samme sømrum alle steder i et symønster. På syværkstedet klipper og syr vi ofte med 2 cm sømrum i sidesømmene og 1 cm i ærmegab og halsudskæring. Det er til gengæld meget vigtigt at du syr med det sømrum, du har klippet med, i den enkelte søm. Ellers kan du ikke regne med størrelsen og pasformen i det færdige tøj, og det bliver svært at tilrette og lave ændringer i både design og pasform.

Konsekvensen, hvis du ikke følger det sømrum, du har klippet med, er at tøjet enten bliver for stort eller for småt. Det hænger sådan her sammen:

• Syr du med større sømrum, end du har klippet med (altså større afstand fra synålen til kanten af stoffet), bliver tøjet for småt, fordi du fjerner for meget stof i sømmene. Jo flere sømme du syr med for stort et sømrum, desto mere for småt bliver tøjet.
• Syr du med mindre sømrum end du har klippet med (mindre afstand fra synålen til kanten af stoffet), bliver tøjet for stort, fordi du ikke fjerner stof nok i sømmene. Jo flere sømme, du syr med for smalt sømrum, desto mere for stort bliver tøjet.

Syr du efter købemønstre skal du altid tjekke hvor meget sømrum, der er lagt til i mønsteret. Nogle symønstre har ikke sømrum inkluderet i mønsteret (blandt andet symønstrene fra Synoter), mens andre symønstre har sømrum som en del af det papirmønster, du klipper stoffet efter. Hvor meget sømrum, der evt er lagt til i et symønster, kan variere fra mærke til mærke, men det er typisk 1 cm eller 1,5 cm. Start altid et nyt syprojekt med at læse i vejledningen eller på mønsterarket hvor meget sømrum der er lagt til. Lad være med at gætte dig frem til det – hvis du gætter forkert, risikerer du at dit tøj er ubrugeligt fra starten, fordi pasformen er ødelagt allerede i syningen, og du har dermed spildt dit arbejde og dit stof.

Er der ikke sømrum inkluderet i et symønster, skal du selv lægge det til. Der står som regel på symønsteret hvor meget sømrum, det anbefales at du lægger til. Er du i tvivl, så start med 1 cm sømrum i ærmegab, ærmekuppel og halsudskæring og 2 cm i ærmesømme og sidesømme. Så er sømmene nemme at sy og du har mulighed for at at tilrette pasformen.

I vores onlinekursus Sy dit Yndlingstøj – De første sting lærer du at lægge sømrum til et symønster og sy med det sømrum, du har klippet med. I det næste onlinekursus i serien, Sy dit yndlingstøj – Nemme toppe, bluser og kjoler, lærer du at arbejde med forskellige sømrum til forskellige sømtyper og at forfine sømrummet i dine symønstre endnu mere med sømhjørner.

Sy-genvej nr. 2: Planlæg din syrækkefølge

Når du har klippet dit stof efter dit valgte symønster, er næste skridt at sy det sammen til tøj.

Men før du kaster dig hovedkuls ud i at sy dine klippede dele sammen til tøj, kan det være en god idé at tænke hele syprocessen igennem og lave en plan. Det kan være fristende at få syet de store dele sammen, så det hurtigt begynder at ligne tøj, du kan tage på kroppen, men det er ikke altid den bedste fremgangsmåde.

En af genvejene til tøj med god finish er at gennemtænke dit projekt og planlægge din syrækkefølge, før du syr en eneste søm. En gennemtænkt syrækkefølge er en kæmpe hjælp, fordi det giver mulighed for at kante sømrum, lukke ender inde og finpudse alle de steder, der kan være svære (eller umulige) at komme til, når alle delene er samlet.

Den mest optimale syrækkefølge varierer alt efter hvilket design, du arbejder med. Det er især afgørende om der er detaljer i designet, og hvor de detaljer er placeret. Hemmeligheden er nemlig ofte at sy detaljerne, før du syr de større dele sammen.

Du kan gøre syningen nemmere for dig selv ved at lade dig inspirere af modeindustrien. På fabrikkerne har man ikke tid til at pille sømme op, fordi man lige glemte at der skulle være en lomme eller lynlåsen alligevel skulle være lidt længere. Der har man en nøje planlagt syrækkefølge for hvert design, og hver syerske syr en ting – fx. lynlås, ærmer eller sidesømme. Fabrikkerne er indrettet så syerskerne sidder i rækker, og hver række arbejder med en bestemt del af tøjets syrækkefølge. Tøjet bevæger sig fra række til række, og hver syerske overtager tøjet fra syersken bag sig og giver det videre til syersken foran. Sådan groft sagt.

Du kan lade dig inspirere af modeindustrien ved at gennemtænke din model på forhånd og beslutte dig for hvilke syteknikker, du vil bruge. Måske kræver det blot at du læser syvejledningen igennem, så du kender den inden du går i gang. Måske skal du tilføje lidt ændringer til den oprindelige syrækkefølge, hvis du har ændret i designet og for eksempel udeladt eller tilføjet lommer eller andre detaljer.

En god huskeregel er at sy de små detaljer først og samle delene trin for trin, så de bliver større og større, før du syr dem sammen til det færdige tøj.

Er du i tvivl, eller syr du et mønster for første gang, er det en god idé at sy en prøvemodel først. I prøvemodellen kan du både tilrette pasformen og tjekke din planlagte syrækkefølge, inden du begynder at sy i det rigtige stof.

I onlinekurset Sy dit yndlingstøj – Nemme toppe, bluser og kjoler lærer du at sy en prøvemodel og arbejde bedst muligt med den, og du bliver guidet igennem varierende syrækkefølger i kursets forskellige syprojekter. Herunder får du et par eksempler på syrækkefølger, der ikke er fra onlinekurset, men som meget fint viser at syrækkefølgen er afhængig af tøjets detaljer.

Kjole med tittekanter og vingeærmer

Den grønne kjole på billedet herunder har vingeærmer, der er vendt med foer, og tittekanter syet ind i sømmene foran. Billedet er fra en udstilling fotograf Bibi Berge afholdt for år tilbage, og kjolen er syet specielt til billedet og udstillingen.

Tittekanterne skal syes fast til stoffet inden sømmene syes, så sømrummet fra tittekanten er på indersiden af tøjet sammen med det andet sømrum. Syr du først de lange sømme, er der ikke noget sted at gemme tittekantens sømrum, og kjolen bliver enten meget hjemmelavet at se på eller uden tittekanter.

Vingeærmerne er vendt med foer som syes fast til ærmets nederste kant inden ærmet syes i kjolen. Ærmegabet skal afsluttes på en bestemt måde, fordi ærmet kun dækker en del af det. Igen får du et hjemmelavet udtryk (på den ikke så fede måde), hvis du ikke får syet ærmet sammen og i kjolen i den rigtige rækkefølge.

Lige præcis den her type vingeærme kan du finde en guide til her.

Bærestykke og lommer

Syr du lommer i dit tøj, skal de næsten altid syes som noget af det første. Har du først syet sidesømmene sammen, er det svært at sy lommerne efterfølgende. I designs med læg, rynk og bærestykker skal du også altid tænke syrækkefølgen igennem. Læg skal samles og rynk skal rynkes ind til den ønskede vidde, før du syr på tværs af dem.

I buksedragten herunder er der både læg og lommer i forstykket, der skal syes før bærestykket og overdelen kan syes fast til buksedelen. I overdelen skal indsnittene syes før bærestykket, og side- og skuldersømme skal syes og kantes før ærmegabene kantes. Syr du ærmegabene før side- og skuldersømme, bliver enderne af sømmene synlige i ærmegabet, og det er ikke pænt. Selvom man ikke ville kunne se det på et billede som her, så kan man se det når man kommer tæt på tøjet. Det er netop her, den gennemtænkte syrækkefølge kommer dig til gode: du får en flot finish i dit tøj, der især ses når man kommer tæt på.

Buksedragten herunder er fra Synoter magasin nr. 3 – Buksedragter.

Sy-genvej nr. 3: Vælg de syteknikker, der er rigtige for dig

Vi bliver ofte spurgt hvad den “rigtige måde” at sy en bestemt teknik er.

I de fleste tilfælde kan vi ikke svare på spørgsmålet, for der næsten altid flere mulige løsninger på de samme udfordringer. Hvilken syteknik, der er den bedste at bruge for netop dig i det enkelte tilfælde, afhænger af flere ting, bl.a. hvor længe du har syet, hvilket stof du syr i og hvor lang tid, du har til rådighed før tøjet skal være færdigt.

Derfor er det en god idé at kende flere forskellige variationer af de syteknikker, du bruger mest. Så har du mulighed for at vælge den version, der passer bedst til det enkelte syprojekt.

I starten af din syrejse er det smart at vælge syteknikker, der ikke er alt for komplicerede. Det giver dig succesoplevelser og godt tøj ret hurtigt. Efterhånden som du bliver mere rutineret og tryg ved processerne, kan du opgradere til mere avancerede versioner af syteknikkerne, der giver en mere raffineret finish i dit tøj.

Syr du efter færdige symønstre, er det i starten en god idé at følge syvejledningen i mønsteret og bruge de syteknikker, der er anbefalet der. På den måde får du prøvet forskellige syteknikker og opbygget en værktøjskasse af dine foretrukne versioner.

Men det kan også være en udfordring, netop hvis du ikke er så rutineret. Ofte er der ikke spalteplads nok i symønstre (især de printede versioner i fx magasiner) til at skrive udførlige vejledninger af alle de syteknikker, der skal bruges. Derfor må designeren vælge hvilke syteknikker, der beskrives grundigt og hvilke der måske slet ikke beskrives.

Det er en af grundende til at du i en syvejledning kan risikere at gå i stå ved et punkt hvor der fx står “sy lynlåsen i”, uden nogen som helst forklaring. Kan du bare 1 eller 2 af de mange syteknikker, der kan bruges til at sy lynlåse i tøjet, er det ikke et problem. Men har du aldrig syet en lynlås før, er du på bar bund. Så skal du først lære syteknikken et andet sted, inden du kan komme videre med dit syprojekt.

Har du en sybog, du kan slå op i, er der måske hjælp at hente der. Ellers må du en tur forbi Google, hvor du nemt kan ende med en hel håndfuld syvejledninger med hver deres helt unikke måde at sy en lynlås i tøjet. Derfor kan det i starten blive et større projekt at sy et enkelt stykke tøj, end det vil være senere, når du kender de forskellige syteknikker og har dine egne favoritter.

Det vigtigste, du kan gøre som begynder, er derfor at lære en lille håndfuld syteknikker, så du forholdsvist hurtigt har noget at vælge imellem og kan begynde at sætte dit eget præg på tøjet. Så du kan vælge, hvordan du vil afslutte halskanten, hvilken oplægning du vil sy og om der skal lommer i dit tøj eller ej.

De syteknikker, du vælger, har indflydelse på hvordan det færdige udtryk af tøjet bliver. Nogle syteknikker giver synlige linjer og sømme på ydersiden af tøjet mens andre er helt skjult på indersiden. Om du skal vælge den ene variation af en syteknik eller den anden kommer dels an på hvad der vil blive pænest i det stof, du syr i, og dels hvordan du vil have tøjet til at se ud.

Hvis du synes det lyder uoverskueligt at skulle lære en masse forskellige syteknikker, så kan vi berolige dig med at du kommer virkelig langt med ganske få teknikker. Vi vender tilbage til de samme 2-3 halskanter og 2-3 oplægninger på syværkstedet igen og igen. Vi har 2 favoritmåder at afslutte kanter i kraver, manchetter og linninger (det er de samme teknikker vi bruger alle 3 steder) og syr de samme 3 sømtyper igen og igen i næsten alt vores tøj.

De teknikker, du lærer i starten af din syrejse, kan du blive ved med at bruge. De bliver ikke forældede eller for simple. Der er ikke noget, der erstatter en helt almindelig søm eller en helt almindelig oplægning. Du kan få flere muligheder, men det du lærer i starten, er ikke noget du på et tidspunkt holder op med at bruge.

Sy dit yndlingstøj – den ultimative genvej til at mestre syningen

Det behøver ikke være svært at lære at sy flotte detaljer i tøjet. Alt det kræver er gode vejledninger til de enkelte teknikker og at du øver dig. Tag små skridt, så er du godt på vej mod målet med at sætte dit eget præg på tøjet og vælge de syteknikker, der passer bedst til dig og dit tøj.

I vores onlinekurser i serien Sy dit yndlingstøj har vi samlet vores yndlingsteknikker til dig. Du kan bruge kurserne som opslagsværk og vende tilbage til dem så ofte du har brug for det – både når du syr de projekter, der følger med i kurserne, og når du syr efter andre symønstre.

En stor fordel ved at følge et onlinekursus, især når du er ny indenfor syning, er at du får hjælp til at gennemtænke dine første projekter, Du bliver guidet udenom de faldgruber, de fleste sybegyndere falder i, og får hurtigt flere succesoplevelser med syningen. I kurserne bliver du guidet igennem alt det vigtige, du skal vide for at kunne sy godt tøj, og du får både trænet syrøkkefølger og syteknikker.

Onlinekurserne giver dig bådeen grundig og alsidig basisviden om syning og en solid værktøjskasse af forskellige syteknikker. Syteknikker, der kan frigøre dig fra rigtig mange syvejledninger, og sætte dig i stand til at træffe dine egne valg omkring hvilke syteknikker, du vil bruge.

Alt du selv skal gøre er faktisk bare at øve dig.

Er du helt ny, anbefaler vi at du starter her med onlinekurset De første sting:

Sy dit yndlingstøj – De første sting

Har du syet lidt tid (eller har du allerede været igennem De første sting), er det næste kursus i serien, Nemme toppe, bluser og kjoler, perfekt til dig. Det finder du her:

Sy dit yndlingstøj – Nemme toppe, bluser og kjoler

De 3 genveje der gør syningen nemmere

Uanset hvor du er i din syrejse, så er de her 3 genveje vigtige at huske, hvis du vil nemt i mål med dine syprojekter. Her får du en hurtig opsumering.

1: Hold styr på dit sømrum og sy altid med det sømrum, der er klippet med.

2: Gennemtænk din syrækkefølge og lav en plan før du tænder symaskinen. Er du i tvivl om pasform eller design så sy en prøvemodel.

3: Lær en god portion syteknikker og øv dig i dem i forskellige stoftyper. Vælg dine favoritter, så bliver du mest tilfreds med det færdige tøj.

Glæd dig til den skønne følelse af stolthed der rammer dig, når alt går op i en højere enhed og du står med et stykke yndlingstøj, du selv har syet. Følger du de 3 genveje i dine syprojekter, er du allerede godt på vej.

Indlægget 3 genveje til syning for begyndere (og alle andre) blev først udgivet på Skaberlyst.

Tænk hvis man kunne lære at mestre et nyt håndværk uden at lave fejl!

Det ville være en drømmeverden. Og hvor kunne man udrette meget, hvis man aldrig begik fejl sådan i det hele taget. Hvis alt lykkedes til perfektion i første forsøg.

Sådan er virkeligheden desværre ikke. I hvert fald ikke for de fleste af os. De fleste mennesker begår fejl, især når vi er i gang med at lære noget nyt. Og selvom der ligger meget læring i de fejl, vi begår, ville det være fedt at undgå så mange fejl som muligt, ikke?

Heldigvis behøver du ikke altid lære af dine egne fejl.

Du kan også lære af andres.

Her har vi samlet 5 fejl, de fleste synørder begår mindst en af, men som er ret nemme at undgå. Du får naturligvis også vores bedste tips til at undgå de 5 typiske syfejl.

Fejl nr. 1: Vælger forkert størrelse i symønstre

Mange syprojekter starter med at du skal vælge en størrelse i et symønster. Og hele syprojektets succes er afhængig af at du får valgt rigtigt. Hvis du vælger en for lille størrelse bliver tøjet for småt, og vælger du en for stor størrelse bliver tøjet for stort.

Der er især 2 ting, der kan være på spil, når synørder får valgt en forkert størrelse fra starten af et syprojekt:

1: For det første kan måltagningen være forkert.
Når du tager dine mål skal målebåndet ligge vandret hele vejen rundt om kroppen. Det må hverken være for stramt eller for løst og du skal sørge for at tage målene de rigtige steder.

De rigtige steder er:

Brystvidde: Rundt om brystet hvor det er størst foran. Det er som regel på linje med dine brystvorter.

Taljevidde: Rundt om livet hvor du er smallest i siden. Det er som regel 3-4 cm over navlen.

Hoftevidde: Rundt om hoften/numsen hvor du er bredest. Det kan være numsen der fylder mest bagud, men det kan også være dine lår der fylder enten i siden eller foran på kroppen. Hoftevidden er typisk placeret 18-22 cm under taljen.

Tag dine mål hver gang du starter på et nyt symønster. De fleste kvinder har en eller anden grad af yo-yo vægt, og det er bedst at være på den sikre side når det kommer til størrelsen.

2: For det andet kan dit valg af størrelse være forkert, selvom du har taget de rigtige mål.
Vi ser desværre ofte at synørder tager de rigtige mål, men ikke stoler på at de skal have den størrelse, målet passer med i målskemaet, og derfor vælger en anden størrelse.

Det er ultra vigtigt at du glemmer alt om hvad størrelsen hedder og udelukkende vælger baseret på dine mål. Det er den hurtigste og sikreste vej til velsiddende tøj og til at slippe for oceaner af komplicerede tilretninger. Vi ved godt at det kan være svært at løsrive sig fra det størrelsestyrani, modeindustrien har presset ned over os alle de seneste 50 år, men det tjener dig virkelig ikke at gå op i hvad størrelsen hedder. Det eneste, der tjener dig, er at få taget dine mål korrekt og vælge den størrelse, der passer bedst med dine mål. Om størrelsen hedder 36, 54, Agurk, Rumraket eller noget helt andet er helt og aldeles ligegyldig. Talsystemet er smart, fordi det er logisk for os at str. 44 er større end str. 40, og det gør det nemt at finde den rigtige størrelse på mønsterarket. Men den eneste størrelse, der er mere rigtig end alle de andre er den, der passer med din krops mål.

Er du utilfreds med din krop kan du formentlig ændre den. Om du bør gøre det (og hvordan du bør gøre det) hverken kan eller vil vi blande os i. Men vi kan love dig at det eneste der sker, hvis du syr dit tøj i en forkert størrelse, er at det kommer til at sidde markant ringere på dig end det kunne have gjort. Og det bliver du stensikkert ikke et gladere menneske af, uanset hvordan du ellers har det med din krop.

Det vi oftest oplever er, at man får valgt en for stor størrelse. Uden at have videnskabelige artikler til at bakke påstanden op, så tror vi det skyldes den massive fokus på tyndhed, der har præget kvindeliv de seneste alt for mange år. Det har resulteret i en fælles forståelse af at vi allesammen er for tykke, og det betyder i praksis at kvinder helt ned i str. 36 får valgt for store størrelser. De går ganske enkelt ud fra at de er større end det, målet viser.

Det eneste, der kommer ud af at sy en forkert størrelse, er frustrationer og utrilfredshed med egen krop. Så PLEASE! kære synørd: lad være med at fodre størrelsesmonsteret ved at tænke dig større end du er. Sy den størrelse, der passer med din krops mål. Ikke flere diskussioner – heller ikke med dig selv (især ikke med dig selv). Det vil spare dig for uanede mængder besvær og dårligt selvværd.

Du kan læse mere om måltagning og valg af størrelse – og se hvordan du tager dine mål – her:

Få styr på måltagning og valg af størrelse med de her nemme tricks

Fejl nr. 2: Undlader at tilrette

Nu har du fået taget dine mål og valgt den rigtige størrelse. Så er alt godt, ikke?

Nej, nok desværre næppe.

Selvom vi godt tør love dig at alle symønsterdesignere gør deres ypperste for at sikre en god pasform i deres symønstre, så er kroppe bare ikke ens. Og derfor kan du ikke forvente at et symønster i standardstørrelser passer dig helt perfekt. Du kan være heldig at det gør. Men det er aldrig en garanti. Det er ikke nødvendigvis et udtryk for at det er et dårligt symønster, hvis det ikke passer dig perfekt. Det kan naturligvis ikke udelukkes at nogle symønstre bare er decideret elendige, men det er ikke det, der typisk er problemet.

Nogle mærker vil passe dig bedre end andre, fordi forskellige designere vælger at fokusere på forskellige pasformer i deres symønstre. De fleste designere har faktisk sig selv i underbevidstheden når de designer, så hvis du kan finde en mønsterdesigner, der ligner dig i kropsfacon, så er der en ret stor chance for at du passer tøjet fra det mærke bedre end tøj fra en designer, der har en helt anden kropstype end dig.

Men vi vil nu ikke anbefale dig at vælge symønstre baseret på designerens kropstype. I stedet vil vi anbefale dig at tilrette en prøvemodel, når du går i gang med et nyt og ukendt design. I prøvemodellen kan du få mønsteret til at passe endnu bedre til din krop. Du kan tage højde for din skulderhældning, bredden på din ryg, størrelsen på barmen og hvor højt din numse er placeret. Du kan lave plads til topmaven, indrette længder efter dine ekstra lange eller korte ben og flytte skuldersømmen frem, hvis du har brug for det. Og tonsvis af andre tilretninger, alt efter hvad der måtte være behov for i det enkelte tilfælde.

I vores onlinekursus Sy dit yndlingstøj – Nemme toppe, bluser og kjoler bliver du guidet igennem processen med at tilrette en prøvemodel og ændre mønsteret, så det kommer til at passe bedre til dig. Den proces bør du gentage hver eneste gang, du går i gang med et ukendt design, så du er sikker på at tøjet kommer til at passe dig rigtig godt.

Er du ny i syningen så er onlinekurset et godt sted at starte med at lære processen og få succes med dine første tilretninger. Du kan få adgang til onlinekurset her:

Sy dit yndlingstøj – Nemme toppe, bluser og kjoler

Når du først har fået styr på din pasform, kan du genbruge symønstrene til at lave dine egne nye designs ud fra. På den måde kommer du hurtigere og hurtigere i mål med den gode pasform, uden på noget tidspunkt at gå på kompromis med hvor komfortabelt dit tøj føles at have på. Det er i høj grad det, vi fokuserer på i vores medlemsklub Synoter Studio, hvor du lærer at designe nye symønstre ud fra allerede tilrettede mønstre.

Læs mere og bliv medlem af Synoter Studio her:

Synoter

Fejl nr. 3: Undlader at tage stilling til sømrum og sømtype

Det er ikke en hurtig løsning at sy dit eget tøj. Det er heller ikke billigt, medmindre du sammenligner med dyrt, skræddersyet tøj. Så når du bruger din tid og dine penge på at sy lige netop det tøj, du drømmer mest om at gå med, så skylder du dig selv at sy tøj, der kan holde i årevis.

Den slags tøj, der holder i årevis, har altid gennemtænkte sømme og sømrum, der er taget stilling til. Du har 3 muligheder, hvis du vil sy holdbart tøj i høj kvalitet:

1: Kant sømrummet

Den mest udbredte måde at tage stilling til dit sømrum er at kante det med enten overlock eller zigzag. Den ekstra syning af kanten af stoffet holder trævlekanterne på plads, så stoffet ikke forsvinder af sig selv i brug og især i vask.

Det hurtigste, pæneste og mest professionelle er at overlocke kanten af sømrummet. Det gør du med en 3-trådet overlocksøm, som du syr EFTER du har syet selve sømmen. Starter du med at kante alle mønsterdele så snart de er klippet i stoffet, risikerer du for det første at overlocke for meget af kanter og hjørner, så du får svært ved at overholde dine sylinjer, når du syr tøjet sammen. For det andet risikerer du at de overlockede sømrum kommer til at fylde unødvendigt meget inde i tøjet.

Har du ikke adgang til en overlocker, kan du zigzagge sømrummet i stedet. Det tager længere tid og er ikke helt så pænt, men det er rent funktionelt lige så effektivt.

I onlinekurset Sy dit yndlingstøj – Nemme toppe, bluser og kjoler lærer du både at sy zigzag og at bruge 3-trådet overlocksøm til at kante sømrum i vævet stof. Du lærer også at sy strikket stof som fx jersey sammen med 4-trådet overlock, som både syr sammen og kanter på en gang. Få adgang til onlinekurset her.

Har du kun adgang til zigzag på din symaskine kan du se i dette blogindlæg, hvordan zigzag ser forskelligt ud alt efter hvilket stof, du syr i:

Hemmeligheden bag en flot zigzag kant

2: Franske sømme, kapsømme eller andre “lukkede” sømme

I tynde stoftyper kan det være svært at få en zigzag eller en overlock til at blive glat og pæn. Der kan det være bedre at vælge andre sømme som fx franske sømme. En fransk søm er syet to gange, hvor kanten af stoffet lukkes inde mellem stoflagene i sømrummet. En fransk søm ligner en helt almindelig søm på ydersiden, mens den på indersiden er noget pænere, fordi der hverken er trævlekanter eller en synlig overlock eller zigzag kant.

Herreskjorter er ofte syet med kapsømme, som er en anden sømtype hvor sømrummet er lukket helt inde mellem stoflagene. I kapsømme får du en synlig stikning på ydersiden af stoffet. Det bliver som regel pænest i stof med lidt hold i, som fx. en klassisk bomuldslærred der er perfekt til netop skjorter.

Fælles for de lukkede sømme er, at sømrummet endelig ikke skal kantes før du syr sømmene. Kantningen består i at sømrummet lukker sig omkring stoffets trævlekant. Stoffet kommer derfor til at være i flere lag, og en ekstra kantning af trævlekanten vil blot fylde unødigt meget inde i sømmenen.

Du kan se her hvordan du syr franske sømme:

Fransk søm: den nemme metode, der virker for alle!

3: Luk sømrummet inde

Den sidste mulighed for holdbare sømme er at lukke hele indersiden af tøjet inde bag et foer. Det gør man især i skræddersyet tøj, hvor sømrummene er bredere og hvor der ofte er flere indlægsmaterialer i tøjet, der hjælper med at holde faconen i det færdige tøj. Det kan være vlieseline, skulderpuder, ulddug, organza eller andre hjælpemidler, der er syet ind i tøjet. De ekstra ting der foregår på indersiden lukkes inde dels for at beskytte tøjet, så indlægsmaterialerne slides mindst muligt og dels for at skabe en pæn og ensartet inderside af tøjet, der er behagelig at have mod kroppen.

I skræddersyet tøj er sømrum ofte bredere end i andet tøj. Det er ikke unormalt at sømrum er 2 eller 3 cm bredt, så det er muligt at lave ændringer i tøjet senere, hvis du ændrer facon eller har lyst til at redesigne dit tøj. Skræddersyet tøj er skabt til at holde i årevis og måske endda gå i arv gennem generationer, og så er det vigtigt at kunne tilpasse det til en ny ejer eller til en ny silhuet, når moden skifter.

Lukker du sømrummet inde bag et foer, der er helt lukket i bunden af tøjet, så skal du ikke kante det på forhånd med overlock eller zigzag. Det slid, der er på tøjets inderside, tages af foret fremfor af sømrummet, og derfor er der ikke nogen grund til at en ekstra kantning skal fylde inde i tøjet. Du kan til gengæld godt forberede dig på at foret bliver slidt og på et tidspunkt skal skiftes ud. Det er helt normalt og en af de detaljer, der får skræddersyet tøj til at holde i lang tid: den del af tøjet, der slides mest, kan skiftes ud og give resten af stoffet et markant længere liv.

Se i denne guide hvordan du lukker foret til i bunden af en kjole eller nederdel:

Håndsyning af foer i nederdele – kun for de flittige!

Fejl nr. 4: Undlader at presse sømme

Når du har gjort dig umage med at gennemtænke dit sømvalg og sy holdbare sømme, der er deisgnet til at holde i årevis, er næste must-do at presse sømmene.

Selve syningen er kun en enkelt del af at sy tøj. Hvis du forestiller dig at godt tøj bliver til primært ved symaskinen, så tager du fejl. Godt tøj opstår i et samspil mellem godt stofvalg, god mønsterkonstruktion, tilretning, syning og den måde du bruger dit strygejern på.

Strygejernet er næsten lige så vigtigt et syredskab som din symaskine. Investér i et godt dampstrygejern med så meget tryk på dampen som muligt og brug det under hele syprocessen. Der er 3 hovedregler, du kan holde dig til, når du presser dine syprojekter:

1: Pres og damp fremfor at stryge.
Når du stryger lader du strygejernet glide hen over stoffet mens du let presser på det. Det er fint til at glatte krøller ud af færdigsyet tøj, men det er ikke en teknik du skal bruge undervejs i syningen. Hvis du presser på stoffet og glider strygejernet hen over det på samme tid, risikerer du at tvinge sømmene ud af facon. Når du presser i stedet for at stryge, betyder det i praksis at du løfter vægten fra strygejernet mens du flytter det, så stoffet ikke bliver udsat for træk. Damp hjælper med at forme stoffet og gør halvdelen af arbejdet for dig.

2: Kantningen bestemmer hvordan du skal presse sømrummet
Når du kanter sømrummet i dine sømme tager du samtidig stilling til hvordan de skal presses. Kanter du sømrummet samlet skal det presses til den samme side. Kanter du det hver for sig skal det splittes, hvilket vil sige at du presser det til hver sin side. Typisk presser man smalle sømrum på 1 cm til samme side og kanter dem samlet mens brede sømrum på 1,5-2 cm (eller mere) kantes hver for sig og splittes (presses til hver sin side).

3: Sy ikke på tværs af en søm før den er presset.
For at få pæne sømme i hele dit syprojekt bør du ikke sy på tværs af en søm før den er presset. Presningen af sømmen og sømrummet får stoffet til at ligge sig glat og gør sømmene så usynlige som muligt. Sømme der ikke presses får en lille bule på hver side af selve sømmen og danner skygger, der er tydelige og ser sjuskede ud. Hvis du syr på tværs af en søm, der ikke er presset, risikerer du at få syet de små buler ved siden af sømmen fast som små læg, hvilket er et tydeligt tegn på enten sjusk eller manglende syerfaring.

Strygejernet er dit vigtigste presseredskab, men der er flere andre redskaber du kan have glæde af. Du kan læse mere om presseudstyr i dette blogindlæg:

5 regler, du bør overholde, når du presser dine syprojekter

Fejl nr. 5: Passer ikke godt nok på symaskinen

Dit strygejern er vigtigt, men det vigtigste sygrej er nu engang din symaskine. Hvilken model og mærke symaskine, du har, er ikke super vigtigt. Men det er til gengæld virkelig vigtigt at du passer godt på den.

Det kræver ikke ret meget at passe godt på din symaskine. Bruger du den ikke så ofte, så tag den frem en gang om  måneden og sy lidt frem og tilbage i en stofrest for at holde symaskinen i gang. Syr du mere end et par gange om måneden er det rigeligt til at holde den godt kørende.

Oplever du at symaskinen syr grimt, er der flere ting du kan gøre. Vi har samlet en liste med 7 punkter, du selv kan tjekke og rette, hvis din symaskine syr grimt. De 7 punkter er:

1. Tjek trådningen
2. Tjek nålen
3. Brug den rigtige nål
4. Tjek spolen
5. Brug god kvalitet sytråd
6. Tjek trådspændingen
7. Rengør symaskinen.

Hvordan du tjekker de 7 punkter (og ikke mindst retter dem, hvis der er problemer), kan du se i denne videoguide:

Sådan undgår du de mest almindelige problemer med din symaskine

Bliv ved med at lære nyt

Nu ved du, hvordan du undgår 5 meget udbredte syfejl. Ved at snige dig udenom dem er du allerede langt i din rejse mod at sy yndlingstøj i høj kvalitet.

Men der er altid mere at lære.

Og flere fejl at begå

Du må hjertens gerne lære af de fejl, vi har begået da vi lærte at sy og de fejl, vi ser mange af vores kursister begå. Det gør du nemmest ved at tage vores online sykurser og melde dig ind i vores medlemsklub Synoter Studio.

Er du begynder eller let øvet er kursusserien Sy dit Yndlingstøj det perfekte sted at starte. I kurserne får du et solidt fundament at bygge din syning på. Du får en god start på din syrejse, som du får glæde af i al den tid du vælger at bruge bag symaskinen. Med kurserne får du de grundlæggende syteknikker serveret i letforståelige videolektioner, som du kan vende tilbage til igen og igen. Med den viden, du får i kurserne, kan du skyde en genvej på flere års trial-and-error (eller søgen rundt på nettet efter vejledninger du ikke ved, du har brug for), og lynhurtigt komme i gang med at sy godt tøj, der passer både din krop og din stil.

Er du mere erfaren, og har du lyst til at designe dine egne symønstre, er vores online medlemsklub Synoter Studio det perfekte sted at fortsætte din syrejse. I Synoter Studio lærer du at lave symønstre fra bunden, at ændre designs (lave mønster-hacks) og sy mere komplicerede syteknikker. Hver måned kommer der nyt indhold i onlineklubben. Alt er i høj kvalitet og lavet til dig fra en professionel baggrund af faguddannede synørder.

Alt hvad vi udgiver er afprøvet i praksis. Vi underviser dig både i vores egne favoritteknikker og i andre metoder, men altid kun i teknikker og metoder der rent faktisk virker og kan få dig sikkert i mål med at sy tøj i høj kvalitet.

Vi lover dig ikke at du slipper for at begå fejl, hvis du syr med os.

Men vi lover dig at vi guider dig udenom så mange fejl, vi overhovedet kan.

Lær syning med Synoter – se alle vores kurser i webshoppen.

Indlægget 5 fejl synørder begår – og hvordan du undgår dem blev først udgivet på Skaberlyst.

Vil du lære en nem metode til at sy ribkant i halsen på en t-shirt?

Så er du det helt rigtige sted. Det er nemlig præcis hvad du kan lære at sy i videoen længere nede. Men før vi kaster os ud i selve syteknikken, skal vi se nærmere på hvad en ribkant er – og hvordan du kan gå lidt på kompromis, når du syr til dig selv.

Ribkanten i halsen er en af de detaljer, der kendetegner en klassisk t-shirt. Og du kan selv sy en ribkant i halsen på dine t-shirts og jerseykjoler, så det ser lige så flot ud som de t-shirts, du kan købe i tøjbutikkerne.

Rib er en måde at strikke på, som gør stoffet meget elastisk. Ribstrik har markante riller, som kan variere i bredden, og det er ens på ret og vrang.

En anden måde at strikke på er jersey, som giver det velkendte t-shirt stof med den glatte overflade. Jersey er den mest udbredte måde at strikke stof, og du kender det helt sikkert uanset om du har syet i det eller ej.

I t-shirts kombinerer man de to stoftyper på den måde at selve t-shirten er syet i jersey mens halskanten er syet i rib. I tøjindustrien sørger man for at have rib, der passer til den jersey, t-shirten er syet i, så farverne passer sammen. Når du syr selv, kan du ikke altid være heldig at finde rib der passer i farven til din jersey. Men heldigvis kan du fint bruge selve jerseystoffet til at lave dine kanter. Det gør vi i videoen herunder, hvor ribkanten er klippet i samme stof som resten af t-shirten. I de tilfælde kan man argumentere for at det så ikke længere er en ribkant, eftersom stoffet ikke er ribstrikket, men lad os lade være med det. Syteknikken er nemlig helt den samme uanset om stoffet til kanten er strikket som rib eller jersey.

Derfor er en ribkant en god idé

Men hvorfor skal du overhovedet have en ribkant i dine t-shirts?

Det skal du heller ikke altid. Der er flere syteknikker, du kan bruge til at kante halsudskæringen i t-shirts og jerseykjoler. Ribkanten er blot en af dem. Omvendt kan du bruge teknikken med ribkanten flere steder end bare i halsudskæringen i t-shirts.

Ribkanten er god til:

* Klassiske t-shirts og sweatshirts med rund hals – her er ribkanten med til at holde halsudskæringen på plads ind til kroppen.

* Bunden af ærmer og krop i sweatshirts

* Ærmegab i tanktoppe og jerseykjoler uden ærmer

* Linning i taljen i nederdele og løse bukser, evt. med en elastik syet ind i ribkanten som ekstra stabilitet.

Du kan variere bredden af dine ribkanter og på den måde give tøjet forskellige udtryk. Jo smallere en ribkant desto lettere bliver det samlede udtryk. I halsudskæringen er der dog også en grænse for hvor brede du kan lave dine ribkanter, hvis de skal have en chance for at ligge pænt ind til kroppen. En færdig bredde på 1,5-2 cm er passende til de fleste rib- og jerseystoffer.

Sy ribkant i dit tøj – det skal du være opmærksom på

For at udnytte strækket i stoffet optimalt, klipper man ribkanten kortere end selve halsudskæringen. Den kortere ribkant hjælper med at holde halsudskæringen inde på plads. Det betyder at ribkanten må strække sig for at kunne nå hele vejen rundt i halsudskæringen. Det kan den kun til en vis grænse.

Der er stor forskel på hvor meget strikket stof strækker sig, og derfor skal du altid starte med at finde strækprocenten i det stof, du bruger til ribkanten. Derefter kan du regne ud, hvor meget mindre du skal klippe stoffet til din ribkant. Du kan downloade vores strækprocentmåler (incl. vejledning til at bruge den) herunder og bruge den til at finde strækprocenten i dit rib- eller jerseystof.

DOWNLOAD STRÆKPROCENTMÅLER – KLIK HER

En hovedregel er. at du skal trække halvdelen af strækprocenten fra til ribkanten. Dvs. at hvis dit stof har en strækprocent på 40% skal du lave ribkanten 20% kortere end halsudskæringen. Men vi kan godt lide at have lidt mindre fradrag i vores ribkanter, da de nemt kan komme til at se lidt forpinte ud, hvis stoffet bliver strukket for meget. Hvis ribkanten bliver for kort i forhold til halsudskæringen, kan det give buler i sømmen og i værste fald små lus (folder) i stoffet under ribkanten. Derfor laver vi som regel et mindre fradrag end det, vi regner os frem til.

I denne t-shirt har stoffet 40% stræk og vi har klippet ribkanten 15% mindre end halsudskæringen.

Syteknik – sådan syr du en ribkant i halsen på din t-shirt

Når der er forskel på længden af ribkanten og halsudskæringen, skal du være opmærksom under syningen. For at få en pæn finish i halsen, er det vigtigt at få det ekstra stof fordelt ensartet rundt i ribkanten. Det sikrer du ved at dele både halsudskæring og ribkant ind i kvarte og sy dem sammen et stykke ad gangen.

Hvordan du gør det i praksis kan du se i videoen herunder.

Videoen er taget fra vores onlinekursus Sy dit yndlingstøj – Nemme toppe, bluser og kjoler, hvor et af syprojekterne netop er en t-shirt. Modellen i kurset er oversize, men syteknikken er den samme uanset om din t-shirt er tætsiddende, oversize eller kjolelang. Det er også præcis samme fremgangsmåde du bruger i bunden af en sweatshirt, i ærmer eller ærmegab. Kort sagt: hver gang du syr en strækbar kant i en åbning i strækbart tøj.

(Hvis videoen ikke vises på skærmen herunder kan du se den på vores youtube kanal her: https://youtu.be/ekKYV1JV0Rw)

Syrækkefølge til ribkant i t-shirt

Den syrækkefølge til at sy en ribkant i halsudskæringen, du kan se i videoen, kan du læse her trin for trin. I videoen har vi en søm i t-shirten midt bag. Har du ikke det, skal du også markere midt bag med en knappenål, ligesom du markerer midt for. Du kan også markere med små hak i sømrummet i halsudskæringen, ligesom vi gør i ribkanten i videoen. Eller du kan tegne en lille prik eller kort streg med en tekstilpen i sømrummet. Det vigtigste er at du får delt hhv. halsudskæring og ribkant op i 4 lige store dele, og at du kan finde markeringerne hele vejen igennem syprocessen.

Sådan gør du:

1. Fold ribkanten ret mod ret og sy den korte ende. Dette er midt bag.

2. Klip pasmærker i ribkanten midt for i begge kanter af stoffet. Pasmærkerne skal endelig ikke være for store, det er nok at klippe 2-3 mm ind i stofkanten. Fold derefter ribkanten så sømmen (midt bag) ligger ud for pasmærkerne midt for og klip pasmærker i de 2 nye folder. På den måde er ribkanten delt op i 4 lige store dele. Klip pasmærker i begge kanter af stoffet, så bliver det nemmere at sy.

3. Fold halsudskæringen midt bag så skuldersømmene ligger oven i hinanden. Klip et pasmærke midt for, hvor stoffet folder. Fold derefter halsudskæringen så sømmen (midt bag) ligger ud for pasmærket midt for og klip pasmærker i de 2 nye folder. På den måde bliver selve halsudskæringen også delt i 4 lige store dele. De nye folder ligger lidt foran skuldersømmen, fordi halsen på forstykket er længere end halsen på bagstykket.

4. Fold ribkanten vrang mod vrang på midten på langs. Vend kroppen med vrangsiden ud og læg ribkanten ind i halsudskæringen, så den ligger ret mod ret med kroppen.

5. Få sømmene til at passe sammen midt bag. Sømrummene foldes til hver sin side. Sæt en knappenål igennem alle 3 stoflag, så ribkanten holdes fast til yderstoffet.

6. Få pasmærkerne til at passe sammen midt for. Sæt en knappenål gennem alle 3 stoflag. Gentag med de sidste 2 pasmærker, så ribkant og halsudskæring bliver samlet i 4 lige store dele. Ribkanten er kortere end halsudskæringen, så stoflagene passer ikke sammen i længden, hvilket er pointen med denne teknik.

7. Start med at sy lidt før midt bag. Mens du syr strammer du let i stoffet, så ribkanten strækkes til at passe med halsudskæringen. Halsudskæringen skal ligge glat og ikke strækkes ud af facon. Sy den del af halsudskæringen, der er fra trykfoden til næste knappenål, så du hele tiden kun har fokus på den fjerdel af halsen, du er ved at sy. Tag knappenålene ud undervejs når du kommer til dem.

Er du i tvivl om din ribkant passer i længden og bredden, kan du starte med at sy dette trin på symaskinen med en helt almindelig stikning med lange sting. Det giver dig mulighed for at prøve t-shirten og vurdere om du vil have ændret din ribkant, før du syr den fast på overlocker eller med stræksøm. Den almindelige stikning er nemmere at pille ud end stræksømmene, og er derfor at foretrække hvis du har brug for at teste designet. Men i brug duer den almindelige stikning ikke, da den knækker når du strækker stoffet ud for at få det over hovedet. Er du tilfreds med ribkanten kan du sy den fast med stræksøm eller overlock før du fjerner den almindelige stikning igen. Er du ikke tilfreds, kan du pille ribkanten af igen og lave en ny, der ser ud som du ønsker.

8. Når du har syet hele vejen rundt syr du 2-3 cm hen over starten af sømmen, før du syr ud over kanten. Klip trådenderne ned, træk let i dem for at låse sømmen og klip de sidste trådender af.

9. Pres sømrummet ind mod kroppen, så ribkanten ligger sig flot rundt i halsudskæringen. Damp og pres forsigtigt fra vrangen, så du ikke får lavet synlige mærker på retten af stoffet. Har du et presseføl er det nemmere at få placeret ribkanten pænt på det.

Lær flere syteknikker på den nemme måde

T-shirten i denne video (og billederne) er fra onlinekurset Sy dit yndlingstøj – Nemme toppe, bluser og kjoler. I kurset får du både det symønster, t-shirten er lavet ud fra, og grundige vejledninger til 6 meget forskellige syprojekter, lavet ud fra samme mønster. Hvert syprojekt i kurset er delt op i videolektioner, der er nemme at overskue. Du får mellem 40 og 60 minutters undervisning til hvert syprojekt, delt ud i lektioner på maks 15 minutters varighed. Derudover får du mere end 3 timers generel syundervisning, der giver dig gode vaner du får gavn af hver gang, du sætter dig ved symaskinen. I lektionen med t-shirten er videoen med at sy ribkant i halsen blot en af 7 videoer, der guider dig igennem både mønsterkonstruktion, klipning af stoffet og syteknikker.

Du kan blande teknikkerne fra kurset til i alt 24 forskellige toppe, bluser og kjoler, der har det til fælles at de er nemme at sy. Har du aldrig syet før, så bare rolig – du lærer det hele i kurset. Og har du allerede syet en del er mønsteret og kursets modeller gode projekter, når det gerne må være lidt nemt.

Du lærer både at sy i vævet og i strikket stof i kurset, så du efterfølgende kan sy mange forskellige typer kjoler og overdele til dig selv.

Se hvad du lærer i kurset – og få adgang til det hele – her:

Sy dit yndlingstøj – Nemme toppe, bluser og kjoler

Stofinfo: T-shirten er syet i Red Earth Jersey fra The Fabric Lounge. Køb det her, så længe lager haves: https://www.thefabriclounge.com/vare/red-earth-jersey/
Mønsterinfo: Mønster fra onlinekurset Sy dit yndlingstøj – Nemme toppe, bluser og kjoler. T-shirten er fra modul 10 i kurset. Få adgang til kurset her.
Foto: malenenelting.com

Indlægget Syteknik: Sy ribkant i halsen på en t-shirt blev først udgivet på Skaberlyst.

Alt dit tøj har brug for en oplægning.

I hvert fald, hvis du vil have det til at holde længe.

Men hvordan du syr den oplægning, er næsten op til dig selv. Der findes mange syteknikker til at sy oplægninger i dit tøj. Nogle af dem er mere oplagte end andre til bestemte materialer, mens andre teknikker kan bruges til alle typer stof.

Den teknik til oplægning, du kan lære i dette blogindlæg, er rigtig god til lidt kraftigere stof, hvor der er lidt dybde i selve stoffet. Det kan fx være crepevævet stof, de fleste uldstoffer eller uldblandinger, kraftig satin, jacquardvævet stof, tweed, boucle og lignende lidt vamsede stoftyper.

Teknikken er en håndsyet oplægning med heksesting. Det er en god oplægning at kende både for dig, der syr dit tøj fra bunden, og for dig, der ikke syr selv, men ind imellem gerne vil kunne lægge et par bukser eller en nederdel op. Denne teknik kræver ikke en symaskine, så du kan bruge den selvom du ikke har en symaskine stående i skabet.

Er du af ældre dato har du formentlig allerede lært at sy heksesting i skolen. Tidligere var det en meget udbredt syteknik, og den holder altså stadig.

Heksesting ser sådan her ud (de mørkeblå sting til højre i billedet):

Oplægning i hånden med heksesting

Heksesting er min favorit syteknik til oplægning i hånden.

Det er en god teknik, fordi den både holder oplægningen fast til resten af stoffet, og samtidig sikrer kanten og beskytter den lidt. Det betyder i praksis, at det ikke er så nemt at komme til at rive oplægningen ned igen ved fx at træde i den med en stilethæl, hvis det er et par lange bukser eller en lang nederdel/kjole. I kortere tøj er det også en fordel at passe lidt ekstra godt på oplægningerne, så tøjet holder sig pænest muligt i længst muligt tid.

En oplægning med heksesting kan ikke ses på retten, hvis den er syet rigtigt i det rigtige materiale. Men det er ikke i alt stof, det kan lade sig gøre at få heksestingene helt usynlige. Jo tyndere stoffet er, desto sværere er det at undgå at stingene ses som små prikker på retsiden. Så fortvivl ikke, hvis det ikke lykkes at sy en helt usynlig oplægning med heksesting – måske er det stoffets skyld. Måske skal du bare øve dig lidt mere.

Du kan bruge denne type oplægning med heksesting i stort set alt, hvad du skal have lagt op. Den er især god til bukser, nederdele og kjoler, hvor kanten af oplægningen ikke er dækket af foer, og derfor er lidt skrøbelig. Men vi bruger den faktisk også når vi syr foer i tøjet. I jakker og frakker syr vi altid oplægningen med heksesting før vi syr foret fast i bunden. Det sikrer at oplægningen bliver inde i jakken og ikke kommer til at hænge ned under kanten og se sjusket ud.

I en jakke vil der typisk være indlægsmateriele (vlieseline eler strygelærred) på stoffet over oplægningen. Så er det indlægsmaterialet, du syr heksestingene i. Det gør det blot endnu nemmere ikke at sy stingene helt igennem til retsiden. Det ser sådan her ud:

Oplægning uden symaskine – Sådan gør du

Du skal bruge:
* Synål i god kvalitet (fx. de her fra engelske John James)

* Sytråd af god kvalitet i en farve, der matcher stoffet. God kvalitet er fx. Amann og Güttermann.

* Lille trådsaks (fx. den her fra tyske Paul)

*Fingerbøl (kan undværes, men så får du muligvis ondt i fingerspidsen. Sæt evt. et stykke plaster på din højre langefinger, inden du går i gang, der hvor man ellers normalt har fingerbøllet).

Trin 1.
Start med at presse din oplægning, så den er foldet hvor den skal være. Sæt evt. et par knappenåle i til at hjælpe med at holde oplægningen på plads. Det kan være en fordel at ri oplægningen, så du ikke skal kæmpe med knappenåle undervejs.

Trin 2.
Hæft sytråden i den ene side af et sømrum eller i kanten af oplægningen.

Trin 3.
Start dine heksesting ved at sy igennem stoffet over oplægningen. Nålen skal kun under et enkelt garn (en enkelt tråd) fra stoffet. Nålen må ikke være synlig på retten af stoffet, når du har stukket den igennem. Er den det, så tag den ud og prøv igen, hvor nålen har fat i endnu mindre stof, inden du trækker tråden igennem stoffet. (NB I noget tyndt stof, kan det ikke undgås at nålen kan ses på retsiden. Overvej i så fald at sy din oplægning på symaskinen, da det som regel bliver pænere).

Nålen skal vende med spidsen ind mod dig selv, men starte med at gå ned i stoffet i retning væk fra dig.

Trin 4.
Flyt nålen ca 1 cm væk fra dig selv og sy nu et sting i selve oplægningen. Her kan du tage fat i lidt mere stof med nålen. Spidsen af nålen skal stadig vende ind mod dig, men stinget ligger længere væk fra dig end det forrige.

Gentag trin 3 og 4 skiftevis til du når til et sømrum, du skal sy hen over.

Stingene bygger på hinanden i en retning væk fra dig, men nålespidsen vender hele tiden ind mod dig. Se hvordan det fungerer i praksis i videoen længere nede.

Trin 5.
Når du kommer til et sømrum skifter du stingtype til kastesting. Sy kun i sømrummet og oplægningen og tag fat i lidt mere stof. Kastestingene fæstner oplægningen mere solidt ved sømmene, og sømrummet er med til at holde oplægningen på plads og give den styrke. Sømrummet aflaster de ellers lidt udsatte enkelte garner i stoffet, der bærer hoveddelen af oplægningens vægt.

Når du har syet over sømrummet fortsætter du med heksesting som i trin 3 og 4.

Løber du tør for tråd undervejs kan du hæfte i sømrummet, som jeg viser det i starten af videoen herunder. Tag en ny sytråd og hæfte lidt ved siden af den anden hæftening, så de ikke kommer til at ligge helt oven i hinanden. Sy derefter videre med trin 3 og 4 til du når slutningen af sømmen, hvor du hæfter en sidste gang.

Se i videoen, hvordan du syr en oplægning i hånden

Den første video herunder er en ny version fra 2021. Den er udgivet i vores online medlemsklub Synoter Studio i forbindelse med udgivelsen af Synoter Magasin nr. 4. Synoter Studio handler mest om mønsterkonstruktion, men du finder også syteknikker i medlemsklubben, som denne video er et eksempel på.
Du kan få adgang til onlineklubben her <<

Vises videoen ikke på skærmen herunder kan du se den på vores Youtube kanal her: https://youtu.be/UPWz_t0Bl9w

Et lille tråd-tip: Hvis du ikke kan finde en tråd, der matcher stoffet, så vælg den der er tættest på til den mørke side. De mørkere farver og nuancer ses ikke så tydeligt som de lysere, så det vil blive mest usynligt med en mørkere nuance. Og skulle det ske, at du syr igennem til retsiden, så er det sjældent helt så synligt, hvis tråden er til den mørke side.

Lær mange flere syteknikker

Der er mange andre syteknikker, du kan bruge til at sy oplægninger i dit tøj.

Og mange syteknikker i det hele taget.

Dem kan du lære i vores onlinekurser og i onlineklubben Synoter Studio.

Er du helt ny i syningen anberfaler vi at du starter med vores kursus serie Sy Dit Yndlingstøj. Første kursus i serien kan du få adgang til her:

Sy dit yndlingstøj – De første sting

Oprindeligt blogindlæg fra 2014
Opdateret og genudgivet 2023.

Indlægget Sy oplægning i hånden med heksesting blev først udgivet på Skaberlyst.

Har du også hørt, at man skal overlocke (eller zigzagge) rundt i kanten af alle stofdele, før man syr?

Det er en ret normal praksis i hobby syning. Men det er ikke noget, vi anbefaler at du gør, for det kan give dig en del problemer senere i syprocessen.

Grunden til at mange overlocker først er, at det er nemt at komme til og man ikke behøver koncentrere sig så meget. Men der er flere ulemper. Og en alternativ metode, der bruges på professionelle systuer, som du også sagtens kan gøre brug af hjemme hos dig selv.

Læs videre, så fortæller vi dig både hvad ulemperne er og hvad vi anbefaler, du gør i stedet.

Derfor skal du ikke overlocke sømrum på forhånd

Kom med på en lille tur ind i systuen, hvor vi er i gang med et syprojekt.

Vi starter med at tegne mønsteret og lægge sømrum til. På Syværkstedet lægger vi sømrum til på mønsterpapiret, så vi kan være meget præcise. Og så klipper vi mønsteret ud. Det bliver sjældent helt så præcist, og den klippede linje kan svinge lidt fra den ene side af den tegnede linje til den anden. Ikke noget, der giver problemer i sidste ende.

Næste trin er at lægge mønsteret på stoffet. Har du ikke lagt sømrum til på mønsterpapiret, så gør du det nu på stoffet. Det bliver ikke helt så præcist som på papiret men stadig ikke noget, der giver problemer.

Stoffet klippes ud, og selvom vi har en linje at klippe efter, bliver linjen igen lidt uens. Nogle steder klipper vi på den ene side af linjen og nogle steder på den anden. Stadig ikke større unøjagtigheder end at det fint kan gå. Den yderste kant i stoffet svarer stadig ret godt til mønsteret, og sylinjen er nem at finde ved at sy efter linjerne i stingpladen på symaskinen eller kanten af trykfoden.

Så langt så godt. Indtil dette punkt er alle vist enige.

Men så opstår uenigheden.

For her er det, at nogen giver sig til at kante alt sømrum i alle stofdele. Simpelthen overlocke eller zigzagge rundt om alt stof.

Hvis du overlocker, så skal du være ualmindelig rutineret for at sy helt præcist i kanten hele vejen rundt i alle kanter. Langt de fleste kommer nogle steder til at skære lidt ekstra af kanten af stoffet, mens tråden andre steder danner løkker ud over kanten. De små unøjagtigheder, der allerede var i kanten af stoffet fra klipning af papir og stof, bliver nu større. Noget stof folder sig sammen i kanten under overlocksømmen (eller zigzagsømmen), så du ikke længere har den fulde bredde på sømrummet, mens andet stof stritter ud mellem overlockens tråde og danner en miniature frynsekant.

Og så begynder det at blive svært at finde din sylinje.

Hjørnerne er også et problem. I meget stof er det svært at overlocke helt skarpt rundt om hjørnerne, og de blive nemt lidt afrundede eller afkortede.

Resultatet er, at dit klippede stof ikke længere passer til din mønsterdel. Du mister overblikket over din sylinje, og medmindre du tegner sylinjen ind på stoffet eller markerer den med risting syet i hånden, så er pasformen i det færdige tøj pludselig et spørgsmål om held i stedet for dygtighed. Og det er ikke sådan, vi syr her på syværkstedet. Vi vil have fuld kontrol, så vi kan lave de nødvendige ændringer og gentage vores gode pasformer og symønstre igen og igen, og ikke blot håbe på at den næste bliver bedre.

En ret alvorlig sideeffekt af at overlocke sømrummet før du syr, er i værste fald en ringere pasform i tøjet – og under alle omstændigheder en større usikkerhed.

Men der er flere ulemper.

Sømrum der fylder og grimme kanter

Når du overlocker alle kanterne, har du ekstra fylde i alle sømme. Nogle sømme skal kantes, som fx sidesømme og ærmegab. Men der er også sømme i tøjet, der ikke skal kantes, fordi de er lukket helt inde og ikke bliver udsat for slid og forstyrrelser. Det er fx sømrummet i halsudskæringer og linninger, der helst skal være så usynlige og tynde som muligt, og hvor en overlocket kant vil være synlig på retsiden af tøjet.

Oplægningen i bunden af tøjet kan også nemt blive uens og knap så flot, hvis du overlocker alle kanterne før du syr.

Afhængig af hvor rutineret og præcis du er i hele processen, kan du nemt ende med længder på dine sømme, der er lidt forskellige. Har du overlocket på forhånd, bliver det meget tydeligt i bunden af tøjet, hvor oplægningen kommer til at have uens længder på indersiden. Det betyder ikke noget for den færdige længde af tøjet, fordi du folder oplægningen om mod vrangen, men på indersiden er det ikke så pænt, som det kunne have været.

Det er ganske enkelt dårligt håndværk. Og det er nemt at undgå – se hvordan under billederne her af en grim oplægningskant med overlockede mønsterdele.

Det, du skal gøre i stedet, er at vente med at overlocke kanten i bunden til tøjet er syet og du er helt sikker på den færdige længde.

Så kan du overlocke bundlinjen i et stræk, så kanten er ensartet og lige, før du lægger den op. Det kommer til at se ud som på billedet herunder og er mere afsluttet og professionelt.

Denne metode har i øvrigt den fordel, at du kan bestemme længden af tøjet inden du overlocker kanten. På den måde kan du spare en overlocksøm, hvis der skal klippes mere af længden, end du havde regnet med.

Hvornår skal man overlocke sømrum?

Det at overlocke sømrum gør tøjet færdigt indvendigt og beskytter kanterne mod slid i brug. I meget tøj kan det ikke undværes. De gode resultater kommer ved at time syrækkefølgen, så du får overlocket kanten af stoffet på det rigtige tidspunkt.

Vi anbefaler at du syr sømmene sammen først og overlocker dem bagefter – inden du syr på tværs af dem. Den eneste undtagelse er hvis stoffet trævler så meget, at det ville være væk inden du havde syet færdig, hvis du ikke havde været forudseende nok til at overlocke på forhånd. Det gælder bl.a. noget jacquardvævet stof og det meste bouclé. Hvis stoffet trævler så meget, at du er nødt til at overlocke først, så må du leve med ulemperne. Og være ekstra præcis i alle dele af processen.

Men i langt det meste stof og tøj giver det bedst mening at sy først og overlocke bagefter.

Er du i tvivl om, hvordan du overlocker sømrummet og ordner sømmene i den bedste rækkefølge, så anbefaler vi at du følger vores onlinekursus Sy dit yndlingstøj – Nemme toppe, bluser og kjoler. Der lærer du alle de vigtige, grundlæggende teknikker og rækkefølger godt at kende, så du kan have glæde af dem i alle dine fremtidige syprojekter. Se kurset her:

Sy dit yndlingstøj – Nemme toppe, bluser og kjoler

Sådan slipper du for at overlocke sømrum

Foer kan være en fordel i meget tøj, og du kan sy det i tøjet på forskellige måder. Hvis foret er åbent i bunden, så du kan komme ind mellem stoflagene, skal både stoffets og forets sømrum kantes med enten overlock eller zigzag. Men lukker du tøjet helt i bunden, så der ikke er adgang ind mellem stof og foer, behøver du ikke kante sømrummet. Så vil en kantning blot fylde unødvendigt inde i tøjet. Man lukker typisk helt af i jakker, men du kan også gøre det i kjoler og nederdele.

I onlinekurset Sy Foer i Dit Tøj kan du lære hvordan du lukker tøjet med foer, så du slipper for at overlocke sømrummet. Se kurset her:

Sy foer i dit tøj

Vær altid forsigtig, når du overlocker

Uanset hvornår du overlocker kanterne i dit stof, skal du være meget opmærksom når du syr på overlockeren. Noget af det smarte ved overlockeren er at den har en kniv, der skærer kanten af sømrummet af, så du får en flot og ensartet kantning. Men kniven kan ikke kende forskel på kanten af stoffet og midt på stoffet, så hvis du får foldet stoffet sammen under sømrummet, kan du risikere at skære hul i det.

Derfor skal du være vågen og hele tiden have styr på at der kun ligger det ene (eller de to) lag stof under trykfoden, der skal overlockes.

Overlocker du alle mønsterdele på forhånd, før du syr, risikerer du ikke at ødelægge en hel kjole eller et helt par bukser, men blot en enkelt mønsterdel. Det er nok også en af grundene til at mange vælger denne fremgangsmåde. Men hvis du er så træt og uopmærksom, at du ikke kan styre at der kun kommer et lag stof under trykfoden, så bør du slet ikke sidde ved din overlocker. Hold i stedet en pause og vend tilbage senere, hvor du er frisk og ikke til fare for dig selv eller dig syprojekt.

Oprindeligt blogindlæg fra 2013.
Opdateret og genudgivet 2023.

Indlægget Skal man overlocke sømrum inden man syr? blev først udgivet på Skaberlyst.

Den teknik, du får en guide til her, er noget af det mest grundlæggende indenfor syning: nemlig at sy en søm.

En søm er den syning, der holder stoflagene sammen. Uden sømme – intet tøj. Men selv med en teknik så grundlæggende som en søm er der flere holdninger til, hvordan den “korrekte” måde at sy på, skal være. Derfor kan man som ny synørd nemt blive forvirret, og tro at man gør det forkert.

I vores univers er der ikke ret meget, der er forkert. Og vi vil ikke påstå, at vi har den eneste løsning, der virker. Det ville være skørt, for tydeligvis får andre også syet stof sammen til tøj, selvom de gør det på en anden måde end os. Hvad vi derimod gerne vil, er at give dig vores måde at sy sømme i vævet stof. Du får også begrundelserne for, hvorfor vi gør det på denne måde. Så står det dig efterfølgende frit for, om du vil sy som vi gør, eller om du vil følge en anden metode.

Den søm, vi gennemgår i denne guide, er en almindelig søm til vævet stof. Det kan også hede en stikning (fagsprog) eller en “lige-ud søm” (knap så fagsprog). I vævet stof kan du også sy franske sømme, kapsømme eller falske kapsømme, men det er ikke dem, vi har fat i her.

En almindelig søm består af 3 arbejdsgange: sømmen syes, trævlekanten yderst i stoffet kantes og sømmen presses for at blive glat og pæn. Det er rækkefølgen af hvornår disse 3 arbejdsgange udføres, der er forskellig i de forskellige metoder til at sy en søm.

En helt almindelig søm har 2 variationer:

1. Smalt sømrum på 1 cm, der samles til den ene side.
2. Bredt sømrum på 2-3 cm, der splittes til hver sin side.

Vi syr sjældent med 1,5 cm sømrum, men det ved vi, at mange andre gør. Hvis du syr med 1,5 cm sømrum, kan du i det meste stof vælge mellem de 2 versioner af sømmen uden de store problemer.

Sy en samlet søm i tyndt stof

I lette og tynde stoftyper som det meste viscose, silke og bomuld klipper vi mønsterdelene med 1 cm sømrum og syr en smal søm, som vi kanter samlet. Det gør vi, fordi kantningen i tyndt stof bliver pænere, når flere stoflag får lov at understøtte sømmen sammen. En kantning i et enkelt, tyndt lag stof, vil ofte klumpe sammen og være bulet og grim, fordi sytråden i kantningen fylder mere end selve stoffet. Ved at have flere stoflag samlet er vægten mellem stof og sytråd mere ensartet, og det giver en pænere kantning.

En anden fordel er at sømrummet fylder mindre inde i det færdige tøj, og sømmene dermed bliver mindre synlige på ydersiden. Vi bruger denne søm i bluser, kjoler, nederdele med vidde og lette, løse bukser.

Sådan gør du:

1. Sy stoffet sammen ret mod ret med 1 cm sømrum.

2. Kant trævlekanten af begge lag sømrum på en gang. Sy med enten 3-trådet overlocksøm eller med zigzag på symaskinen. Syr du på overlocker, kan du skære 1-2 mm af den yderste trævlekant for at få en pæn og ensartet kantning. Syr du zigzag på symaskinen, bør nålen hver anden gang gå ned lige udenfor stoffet, så trævlekanterne bliver holdt inde til sømrummet.

3. Pres sømmen til den ene side.

Sy en splittet søm i kraftigt stof

I mellemkraftige og kraftige stoftyper som fx denim, det meste uld, frakkestof og det meste buksestof klipper vi oftest mønsterdelene med 2 cm sømrum og syr en bred søm, hvor vi kanter sømrummet hver for sig. Det gør vi, fordi stoffet fylder meget i sig selv, og sømmen kan blive meget tyk, hvis sømrummet bliver samlet på indersiden af tøjet. Ved at splitte sømrummet kommer der en mere jævn overgang fra den ene side af sømmen til den anden, og selve sømmen bliver mindre synlig på retsiden. Sømrummet fylder mindst muligt på indersiden, og det kan give en bedre fornemmelse, når man har tøjet på.

Vi bruger denne søm i de fleste bukser, figursyede nederdele og kjoler i lidt kraftigere stof samt i jakker og frakker.

Sådan gør du:

1. Sy stoffet sammen ret mod ret med 2 cm sømrum.

2. Kant trælvlekanterne af et lag sømrum ad gangen. Sy med enten 3-trådet overlocksøm eller med zigzag på symaskinen. Syr du på overlocker, kan du skære 1-2 mm af den yderste trævlekant for at få en pæn og ensartet kantning. Syr du zigzag på symaskinen, bør nålen hver anden gang gå ned lige udenfor stoffet, så trævlekanterne bliver holdt inde til sømrummet.

3. Pres sømmen så sømrummet bliver delt ud til hver sin side. I fagsprog hedder det nogle steder at man “splitter” sømmen og andre steder at man “flækker” den. Begge dele er korrekt – og det betyder rent praktisk at sømrummet bliver delt til hver sin side.

Syr du foer i tøjet, som bliver lukket helt til i bunden, så der ikke er adgang ind mellem foer og yderstof, behøver du ikke kante sømrummet. Så kan du gå direkte fra sammensyning til at presse sømmene (se billede 3 herunder). Med foer over sømrummet er det beskyttet, og der er ingen grund til at have ekstra kantninger, der fylder mellem stoflagene.

Ingen regel uden undtagelse – her er undtagelserne

Som med næsten alle regler er der naturligvis undtagelser, hvor sømmene bliver syet med en anden bredde sømrum end det, du lige har set.

Du kan sy med et bredere sømrum, fx 3 cm, hvis du vil have bedre mulighed for at tilrette pasformen. Det gør vi primært i prøvemodeller, hvor vi får styr på pasformen i tøjet, før vi klipper i det rigtige stof. Jo bredere sømrum, du syr med, desto vanskeligere bliver det at sy især buede sømme pænt. Det gør ikke så meget i prøvemodeller, der som regel ikke bliver syet færdige, men i færdigt tøj er det træls at arbejde med meget brede sømrum.

I det færdige tøj er 2 cm vores favoritbredde til sømrummet i de lidt kraftigere stoftyper, fordi det giver pæne sømme og mulighed for tilretning, uden at være alt for bøvlet at arbejde med. Nægter du at sy prøvemodeller, kan det være en fordel at sy stoffet sammen med 3 cm sømrum til en start, så du har mulighed for at tilrette. Efterfølgende kan du klippe sømrummet ned til den ønskede bredde, før du kanter og syr færdigt.

Målet i skrædderiet, som vi læner os kraftigt op ad i Synoter, er at sømmene skal være så usynlige som muligt. I kraftigt stof opnår vi netop det ved at splitte sømrummet, som du kan se længere oppe. Men vil du gerne have meget tydelige sømme, fx med pyntestikninger i en trenchcoat eller et par jeans, skal du gøre det modsatte og samle sømrummet, selvom stoffet er kraftigt. Det vil skabe en kraftig og tydelig søm, og hvis det er dit mål, er det ikke forkert, men derimod et designmæssigt valg.

De metoder, vi ikke bruger (og hvorfor)

Der er som sagt flere forskellige måder at sy en søm, og indimellem kan synørder næsten komme op at skændes om, hvilken metode, der er mest korrekt. Alle metoderne virker, men nogle af dem har ulemper, vi synes er for store til at vi kan anbefale metoden.

En udbredt metode er at overlocke eller zigzagge alle kanter i hver eneste mønsterdel, før man syr. Denne metode kan vi ikke lide, primært af 2 årsager:

1. Det kræver en meget rutineret hånd at kante alle dele helt ens og præcist. De fleste vil ende med sømrum, der er lidt skævt kantet eller med kanter, der er krøllet sammen under en zigzag. Det er en stor ulempe, fordi du mister overblikket over hvor din sylinje er, når du ikke længere kan regne med at den ligger en bestemt afstand fra den klippede kant. Hvis du vil kante sømrummet før du syr, bør du markere alle dine sylinjer på stoffet.

2. Det er ikke alle sømme, der skal kantes. Hvis du vælger at kante alt på forhånd, kommer der til at være unødvendigt meget sytråd inde i sømmene. Det fylder og kan i værste fald ses som bulede sømme på ydersiden af tøjet.

En anden metode er at splitte sømrum, der kun er 1 cm bredt. Det giver ikke mening for os, da vi kun bruger 1 cm sømrum i lette stoftyper, hvor sømmene bliver stærkere og pænere af at være samlet. Det er vanskeligt at splitte et smalt sømrum, og når der ikke rigtig er nogle fordele at hente ved at gøre det, gider vi ikke bruge tid på det. Der kan være enkelte designs, hvor en søm er nødt til at være smal og alligevel skal splittes, og så gør vi det naturligvis.

Sammensyning med 4-trådet overlocksøm i vævet stof er heller ikke noget, vi bruger. Det er en genial søm til sammensyning i strikket stof, hvor vi altid vil vælge den. Men i vævet stof vil vi gerne have mere kontrol over sømmene. At overlocke vævet stof sammen føles næsten som blasfemi. Set fra et skrædderperspektiv gør det forandring og tilretning vanskeligt, ligesom det begrænser muligheden for præcision i selve syningen. Det er en teknik, der bruges i billigt fast fashion tøj, fordi det er hurtigere og billigere end at sy hver søm 2 gange med 2 forskellige maskiner. Og måske er det fint nok at gøre, hvis du er tilfreds med at dit tøj ikke er bedre end det billigste fast fashion. Men når du syr selv, har du mulighed for at sy mere holdbare og usynlige sømme, så det synes vi helt ærligt, du skal gøre. Du syr jo (forhåbentlig) ikke på akkord, så du behøver ikke bruge de teknikker, der er udviklet til “mest muligt, hurtigst muligt” tankegangen fra fast fashion.

Lær flere syteknikker

Gav denne gennemgang mening for dig? Så vil du formentlig synes at vores onlinekurser i syning er ret fantastiske. De er fulde af syteknikker, ofte i flere forskellige variationer, og masser af baggrundsviden og begrundelse for hvornår du bør vælge den ene teknik frem for den anden. Du får gode værktøjer, der gør syningen nemmere og resultaterne mere vellykkede. Og for hver lektion, du gennemfører, bliver du mere sikker på dig selv og tryg ved at træffe dine egne gode valg i dine syprojekter.

Er du begynder eller let øvet, anbefaler vi at du starter din syrejse med vores onlinekursus Sy dit yndlingstøj – Nemme bluser og kjoler.

I kurset lærer du at sy på en måde, der både sikrer dig en god, personlig pasform i dit tøj og gør selve syarbejdet til en leg. Gennem videolektioner guider vi dig trygt og overskueligt igennem hele processen fra stof og symønster til færdigt tøj. Du lærer alle de trin, vi går igennem på syværkstedet når vi syr til os selv og andre, og du får glæde af vores mange års erfaring med at undervise synørder som dig selv i både mønsterkonstruktion og syning.

Læs alle detaljerne om Sy dit yndlingstøj – Nemme bluser og kjoler her:

Sy dit yndlingstøj – Nemme bluser og kjoler

Indlægget Sådan syr du sømme i fast stof blev først udgivet på Skaberlyst.

Er du også nogen gange i tvivl om, hvilket sømrum du skal klippe med i jersey og andet strikket stof?

Og hvilken søm, du skal sy med?

Så læs videre – svaret kommer her.

Jersey og andet strikket stof adskiller sig fra vævet stof ved at være lavet på en anden måde. Det ligger lidt i navnet, ikke? Strikket stof er strikket og vævet stof er vævet. De to måder at fremstille stof på giver stoffet forskellige egenskaber. En af de egenskaber, der kendetegner strikket stof, er at det er meget strækbart.

Jersey er den mest udbredte type strikket stof. Derfor taler man ofte om strikket stof som jersey, selvom det ikke nødvendigvis er det. Men i forhold til sømtypen og sømrummet er det ikke vigtigt – det er nemlig fælles for alle typer strikket stof.

Sy strikket stof med 4-trådet overlocksøm

Forat undgå at sømmene går i stykker, når du bruger tøjet, skal de kunne følge med stoffet. Sømme til strikket stof skal derfor være strækbare ligesom stoffet.

Der er stræksømme på alle moderne symaskiner. Men det mest optimale sømvalg til strikket stof er at sy på en helt anden type symaskine, nemlig en overlocker. Overlockeren er opfundet til at sy strækbare sømme i strikket stof, og det gør den virkelig godt.

En overlocker er det mest optimale valg til sammensyning af strikket stof som fx jersey. Sy med en 4-trådet overlocksøm, da den er mest solid og giver de mest holdbare sømme i det strækbare stof.

Sømrummet til en søm, der skal syes sammen på overlocker, skal være 1 cm bredt. Det passer med at du indstiller sømbredden på overlockeren til det bredeste (7-8mm) og lader overlockerens indbyggedekniv skære lidt af kanten mens du syr. Det giver en ensartet kant og en flot søm, og du skal kun have hver søm en gang igennem maskinen for både at sy sammen og kante sømrummet.

Se i videoen herunder, hvordan du syr en 4-trådet overlocksøm:

Alternativt sømvalg: stræksømme på symaskinen

Har du ikke en overlocker, kan du vælge at sy jersey og andet strikket stof sammen på symaskinen.

Moderne symaskiner har flere forskellige typer stræksømme, og det kan være en god idé at teste dem i en rest af det stof, du skal sy i. Nogle af stræksømmene giver sig mere end andre, og hvad der passer bedst til stoffet kan variere lidt fra stof til stof.

Du kan med fordel sætte stinglængden op til de fleste stræksømme for at få en mere jævn søm. De meget korte sting stræksømmene har som automatisk indstilling, har tendens til at skabe en bølget søm, der er svær at presse flad igen. Men med længere stinglængde bliver stoffet ikke behandlet helt så hårdt på sin vej gennem symaskinene, og det giver en flottere finish i sidste ende. Som altid bør du prøve dig frem og vurdere hvad den bedste indstilling er i det stof, du aktuelt syr i.

I videoen herunder kan du se en test af de forskellige stræksømme på syværkstedets favorit symaskine, Brother Innovis 15. Det er ikke sikkert, din symaskine har præcis de samme sømme, men tjek i manualen hvilke sømme der er strækbare, og lav en lignende test med din egen symaskine.

Sømrum i strikket stof

Du skal altid sy stoffet sammen med det sømrum, der er klippet med. Ellers passer størrelsen på tøjet ikke sammen med mønsteret, og så bliver det svært at tilrette og finpudse pasformen i dit tøj og dit mønster.

Syr du efter købemønstre, fremgår sømrummet af dit mønster. Det er forskelligt fra mærke til mærke, hvor meget sømrum, der er lagt til. I nogle symønstre er der ikke lagt sømrum til på forhånd, og så skal du selv lægge det til. Det skal du blandt andet i alle vores symønstre fra Synoter.

Så længe du syr prøvemodeller og tester pasform er det generelt en god idé med ekstra sømrum, så du har noget at tilrette i. Prøvemodeller i strikket stof kan du sy med lange sting på symaskinen, så du nemt kan sy med fx 2 cm sømrum. Men når du syr de endelige sømme, der skal holde stoffet sammen i brug, giver det mest mening at sy med 1 cm sømrum i strikket stof. Klip sømrummet ned til 1 cm, hvis det er bredere, og sy det med en strækbar søm.

Den almindelige søm på symaskinen kan ikke følge med det strikkede stof i brug. Det resulterer i at sømmen knækker, og dit tøj går i stykker. Men som en midlertidig syning kan den være fin i processen med at designe og finpudse tøjets udseende – du skal bare huske at fjerne den almindelige søm igen, når du har syet den endelige strækbare søm.

Få styr på sømmene

De første 2 videoer herover er fra onlinekurset “Sy dit yndlingstøj – Nemme bluser og kjoler”. I kurset lærer du alt det, du skal vide, for at have et solidt fundament i din syning.

Er du forholdsvis ny i syningen, så er onlinekurset er en kæmpe genvej. En genvej, der kan skære flere år af din læreproces, og give dig godt tøj i skabet helt fra starten.

Læs mere om onlinekurset her:

Sy dit yndlingstøj – Nemme bluser og kjoler

Oprindeligt blogindlæg fra 2013.
Opdateret og genudgivet 2024.

Indlægget Sømvalg til jersey og strikket stof blev først udgivet på Skaberlyst.

Trådtrenser som dem, du kan lære at lave i videoen længere nede, er næsten usynlige i dit færdige tøj  men virkelig nyttige. Det er en af de små hjælpere, der gør hverdagen nemmere uden at gøre et stort nummer ud af sig selv.

Trådtrenserne kan du bruge flere steder. Vi bruger dem typisk 3 steder i tøjet:

1. Som hængestropper i nederdele og bukser

2. Som bæltestropper i kjoler

3. Til at fæstne foer og yderstof i rundskårne underdele eller andre underdele med meget vidde.

De smalle trådtrenser er mere hæklede end de er syede. Men bare rolig – du skal ikke til at finde en hæklenål frem. Du bruger din pegefinger som hæklenål og kan nemt og hurtigt lave stropper i dit tøj, så snart dine fingre har luret teknikken.

Fordelen ved denne type stropper eller trenser er, at de er nemme og hurtige at lave. De er tæt på usynlige, fordi de er meget smalle og er lavet i sytråd, som du har god mulighed for at finde i en farve, der matcher stoffet perfekt. Trenserne fylder næsten ingenting inde i tøjet og når de er der, opdager du dem faktisk ikke. Du ville tilgængæld opdage det, hvis de ikke var der – for så ville dit tøj være mere irriterende end det er nødvendigt.

Der er ikke forskel på hvordan du laver selve trensen, men der er forskel på hvordan du afslutter den alt efter hvad den skal bruges til.

Trådtrenser som hængestropper

Bruger du trenserne som hængestropper i nederdele og bukser, skal de placeres vandret og fæstnes i linningen. Sørg for at trensen er lang  nok til at den kan komme over bøjlen, når den foldes og går op over linningen. Det smarte ved at placere trensen på langs af linningen er, at den ligger udglattet og tæt ind til stoffet, når du har nederdelen eller bukserne på, så den ikke titter op over kanten af linningen. Men så snart du tager tøjet af og folder det sammen, kan trensen bevæges op over linningen og fungere som en strop, du kan hænge over bøjlen. Du kan bruge stropperne som hængestropper i de fleste nederdele og i lette bukser. I tunge bukser som fx jeans eller meget tunge nederdele er det ikke sikkert, trådtrenserne er stærke nok til at holde vægten i lang tid.

Trådtrenser som bæltestropper

Bruger du trenserne som bæltestropper udvendigt i en kjole, placerer du dem lodret der hvor bæltet skal være, så det kan komme igennem stropperne. Det giver som regel mest mening at placere bæltestropper i taljen, når de er lavet som trådtrenser, fordi det er her på kroppen, bæltet automatisk gerne vil være. Bæltestropperne kan holde et let bælte, fx et stofbælte syet i kjolens stof, men ikke et tungt læderbælte eller lignende. Skal bæltet dække en søm i taljen i en kjole, kan du med fordel sy enderne af bæltestropperne i samme afstand på hver side af sømmen, så bæltet kommer til at sidde midt på sømmen. Lav ikke bæltestropperne for lange – de skal helst passe til bredden af det bælte, du vil bruge til kjolen.

Trådtrenser, der holder foer på plads

Bruger du trenserne til at fæstne foer og yderstof i en nederdel eller kjole med meget vidde i bunden, starter du i det ene stoflag (fx. yderstoffet) og hæfter til sidst i det andet stoflag (foret). Lad trensen være lang nok til at foer og yderstof kan bevæge sig uafhængigt af hinanden, så foret ikke kommer til at trække i yderstoffet. Men sørg på den anden side for at trensen er kort nok til at den faktisk holder stoflagene samlet. Trensen må ikke være så lang, at den kan ses under oplægningen, når den folder sig sammen. I en rundskåret underdel i halv sol som i kjolen på billederne her, er det fint med en trense i hver sidesøm. Er der mere vidde i din underdel, skal du måske overveje flere trenser.

Sådan syr du trådtrenser

Trådtrenserne er ikke uendeligt stærke, så de kan risikere at gå i stykker med tiden. Vær varsom med dem – de er ikke egnet til at stort pres eller til at holde meget tungt stof der fx hænger på en bøjle. Hvis du ikke hiver unødvendigt i dem, er de dog forbløffende stærke når man tænker på, hvor tynde de er.

Du laver typisk mere end en trense, og nogle gange er det vigtigt at de er lige lange. Det gælder fx hvis du laver bæltestropper der sidder udvendigt i en kjole, hvor man kan se dem. Der er det ekstra vigtigt at alle trenserne har samme længde, men det er også en god idé at hængestropper i linningen har samme længde, så din nederdel ikke kommer til at hænge skævt. For at sikre lige lange trenser kan du tælle hvor mange løkker/knuder, du laver på tråden. Gentag samme antal knuder på alle trenser, så er de så tæt på hinanden i længde, som du kan lave dem. Der kan stadig være lidt forskel, fordi det ikke er sikkert alle knuderne på trensen bliver strammet helt ensartet. Men hvis du tæller knuderne burde forskellen på trensernes længder ikke være noget af betydning.

Trådtrenserne er nemme at lave – se her i videoen, hvordan du gør.
Vises videoen ikke herunder kan du se den på vores Youtube kanal via dette link: https://youtu.be/MPZyk2f1LQQ

Du syr trenser sådan her:

a) Læg tråden dobbelt, så du har en løkke i enden, og hæft gennem løkken.

b) Sy gennem stoffet endnu en gang i samme punkt, du har hæftet, og træk tråden igennem til der dannes en løkke.

c) Fang den lange trådende med pegefingeren og træk den gennem løkken, så der dannes en ny løkke. Den foregående løkke låser sig omkring sytråden helt nede ved stoffet som en lille knude.

d) Fortsæt på denne måde indtil trensen har den ønskede længde. Løkkerne danner knuder oven på hinanden, der gør trensen holdbar og giver den længde.

e) Hæft ved at sy gennem den sidste løkke og trække til, så tråden låses. Sy trensen fast helt ned til stoffet og hæft med et par sting og endnu en knude.

Vi bruger trenser som disse i Synoter Magasin nr. 12 – Sommerkjoler i kjole nr. 13, som er den lange, printede kjole på billederne her. I denne kjole bruger vi trådtrenserne både som bæltestropper og til at holde stof og foer sammen i bunden af kjolen.

Stoffet, kjolen er syet af, er købt hos Citystoffer i Aarhus.
Billederne er taget af Malene Nelting.

Du kan lære at lave mønster til kjolen på billederne og til 14 andre kjole i onlinemagasinet Synoter Magasin nr. 12 – Sommerkjoler.
Køb det her:

Synoter Magasin Nr. 12 – Sommerkjoler

Indlægget Trådtrenser som bæltestropper og hængestropper blev først udgivet på Skaberlyst.

Kender du det, at tøjet hænger i skabet og bliver for småt?

Eller at du forelsker dig i en nederdel, du ikke kan passe?

Nogle gange er der noget at gøre ved det, så tøjet kan komme til at passe, selvom det er for småt. En af de typer tøj, du næsten altid kan sy større, er en rundskåret nederdel. Det er den type nederdel, der også kaldes en sol, og den er kendetegnet ved at vidden bliver større i takt med længden på nederdelen, så den er markant større i bunden end i taljen. Den facon kan du udnytte til at få et større taljemål i nederdelen, ganske enkelt ved at klippe det øverste af nederdelen af.

Det har jeg gjort med en nederdel i str. 36, som jeg har lavet om til str. 40, og den proces kan du se i videoen lidt længere nede.

Nederdelen startede sit liv som en prøvemodel til en kjole. Senere blev underdelen af kjolen syet om til en nederdel, da vi manglede en underdel til en af bluserne i Synoter Magasin nr. 2. Nederdelen blev super flot, og jeg har ønsket mig en til magen til siden fotoshootet til magasinet i 2021. Men stoffet er en rest, der har ligget på hylden i mere end 10 år, og nederdelen blev syet af det sidste af stoffet. Her et billede af nederdelen fra magasinet, hvor smukke Katya har den på.

Sy en solnederdel større i taljen

Efter at have kigget på nederdelen i flere år tog jeg mig sammen og syede den om, så jeg nu selv kan passe den.

Du kan se hele processen i videoen her:
(Hvis videoen ikke vises herunder kan du se den på min Youtube kanal her: https://youtu.be/H8o9JllcGFc)

I videoen får jeg vist sagt at jeg syr nederdelen 3 størrelser større. Det er godt nok kun 2, men det kunne fint have været 3 eller mere, når nederdelen er så lang som her.

Først pillede jeg linningen af, tog nederdelen på, og lukkede lynlåsen så langt op, jeg kunne, for at få en fornemmelse af hvor meget jeg skulle klippe af nederdelen i taljen.

Derefter klippede jeg linningen igennem på langs og syede den sammen i den korte ende. Det giver en længere linning, der er lang nok til den nye taljevidde. Bredden på linningen er til gengæld halveret i forhold til den oprindelige linning, så du kan kun lave dette trick, hvis den oprindelige linning er bred nok til at kunne halveres på langs og stadig fungere som linning.

Jeg endte med at klippe 5 cm af nederdelen, så taljen kom 5 cm længere ned. Det giver en større taljevidde, fordi nederdelen bliver bredere jo længere den bliver. Til gengæld giver det så (sjovt nok) en kortere nederdel, men da den var rigeligt lang er det helt fint.

Lynlåsen i sidesømmen kunne jeg have pillet af og syet i igen længere nede ad sømmen. Men jeg blev doven, og klippede den i stedet over sammen med stoffet. Hvis du gør det, skal du være opmærksom på at skyderen på lynlåsen skal være nede på selve nederdelen, så du ikke klipper den af. Og du skal vente med at lukke lynlåsen, til der er syet på tværs i toppen, så du ikke risikerer at lyne skyderen helt af lynlåsen.

Efter at have klippet sidesømmen over, skulle den hæftes igen, så den ikke kommer til at gå op i den færdige nederdel. Derefter syede jeg linningen fast igen i den nye talje. I første omgang syede jeg linningen på ret mod ret og syede den helt ud til kanten over lynlåsen, for at danne et naturligt stop for lynlåsen. Derefter foldede jeg linningen ret mod ret på langs og syede enden ved lynlåsen i begge sider. Sømrummet er foldet ind i linningen, så der kommer en foldekant i bunden af linningen på indersiden af nederdelen. Linningen er meget lang, fordi den er dobbelt længde af den oprindelige nederdel, men jeg ventede med at klippe enderne af til efter jeg havde prøvet nederdelen igen. Hvis jeg havde fået lavet den for lille, ville det være rigtig irriterende at have klippet enderne af linningen af, så den ikke kunne laves længere. Da jeg var sikker på at linningen passede, klippede jeg enderne ned til 1 cm sømrum og pakkede dem ind i linningen. På indersiden er alt sømrum presset ind i linningen og linningen er lukket med håndsyning.

Til sidst har jeg syet en lille knap og en trådtrense i linningen, som holder den lukket over lynlåsen. Linningen er syet uden overfald, så endernde af linningen mødes lige over lynlåsen. Hvis du har et overfald, kan du enten lukke linningen med et knaphul og en knap eller med en buksehægte.

Sy om eller sy nyt

Teknikkerne, jeg har brugt i syningen, er de samme som jeg ville bruge hvis jeg syede nederdelen fra bunden. En af de store fordele ved at kunne sy er, at omsyninger som denne bliver nemme at lave, og det dermed bliver nemt at give tøjet nyt liv.

Det er ikke alt tøj, du kan sy større så nemt som denne nederdel, men det kan altid betale sig at undersøge, hvordan tøjet er lavet, og om det er muligt at sy det om. Alternativt kan du give gammelt tøj nyt liv ved at bruge stoffet til noget helt andet, men det kan være en større udfordring.

Vil du sy solnederdele fra bunden, kan du lave mønster til dem efter dit taljemål, så de passer fra starten. Se hvordan du kan gøre det i dette blogindlæg:

3 genveje, når du laver symønster til sol nederdel

Indlægget Sy rundskåret nederdel større i taljen – sådan gør du blev først udgivet på Skaberlyst.

En smuk detalje i særligt jakker og frakker er håndsyede knaphuller. Hvis du aldrig har prøvet at sy sådan nogen, kan det virke som en kompliceret teknik at kaste sig ud i. Men som med så meget andet kræver det bare en god guide og en portion øvelse at blive rigtig god til at sy håndsyede knaphuller.

Det med at øve dig står du selv for. Men den gode guide, den har vi lavet til dig. “Vi” er i dette tilfælde primært skræddermester Karina Mott, som jeg har fået lov at besøge i Mott Skrædderi i København, som hun driver. Karina har sagt ja til at dele sine bedste tricks og skrædderhemmeligheder bag håndsyede knaphuller med os i Synoter Studio. Og det er præcis hvad hun gør i det minikursus i håndsyede knaphuller, alle medlemmer i onlineklubben har adgang til.

Se hvad du skal bruge til at sy håndsyede knaphuller under billedet.

Skræddermesterens tricks til håndsyede knaphuller

For at få pæne knaphuller, skal du sy dem med knaphulssilke, som er en tråd der er tykkere end den almindelige universalsytråd, du bruger i symaskinen. Sytråd i silke kan være svært at få fat i, og du kan heldigvis også bruge andre, kraftige sytråde, som ikke nødvendigvis er lavet af silke. Tråden skal passe til stoffet, og i jakker og frakker bliver knaphullerne flotte, hvis du syr dem med en tråd i tykkelse 30, som er den tykkelse, du måske kender fra pyntestikninger i jeans.

En anden detalje, der sikrer en flot finish i de håndsyede knaphuller, er at sy en gümpftråd med ind i knaphullet. Gümpftråden er en ekstra, meget tyk tråd, der bliver lagt ind under stingene i knaphullet, og sørger for at de håndsyede sting bliver løftet lidt over stoffet. Hvis du ikke kan finde gümpftråd, eller bare ikke vil have knaphullerne løftet, kan du udelade gümpftråden. Du kan også lave den selv af knaphulssilke, hvilket især er et godt trick, hvis du syr i en farve, der ikke findes i gümpftråd (som kun findes i et meget begrænset farveudvalg). Hvordan du gør det, viser Karina dig i minikurset om håndsyede knaphuller.

Når du syr knaphuller på symaskinen skal du ikke bruge andet ekstraudstyr end en knaphulstrykfod. Sådan er det ikke helt, når du syr knaphuller i hånden. Det kræver noget ekstra sygrej, og materialelisten er faktisk lidt lang. Du kan se i videoen her og i materialelisten længere nede, hvad du skal bruge for at sy håndsyede knaphuller.

MATERIALELISTE – HÅNDSYEDE KNAPHULLER

Målebånd
Skrædderkridt
De knapper, knaphullet skal passe til
Symaskine og sytråd, der passer til stoffet i farven
Hultang
Broderisaks/trådsaks
Kniv med træhåndtag
Strygejern
Knaphulssilke, der passer i farven til stoffet, tykkelse 30 (eller tyndere, hvis du syr i tyndere stof. Tykkelse 30 passer til jakker og frakker).
Bivoks
Gümpftråd, der passer i farven til knaphulssilken. Det kan du evt. lave selv af knaphulssilke – se hvordan i kurset.
Synåle til håndsyning. Øjet skal være stort nok til at du kan tråde nålen med den kraftige knaphulssilke. Karina syr med nål str. 9, jeg syr med str. 10.
Fingerbøl
Pren eller skræddersyl.

Du kan købe gümpftråd og knaphulssilke i Karinas webshop, hvor du også kan købe et knaphuls-kit til at øve dig.

Knaphuls kit: https://www.motttekstiler.dk/collections/talks/products/handsyet-knaphuls-kit

Gümpftråd: https://www.motttekstiler.dk/collections/gumph-trad

Knaphulssilke: https://www.motttekstiler.dk/search?q=knaphulssilke

Flere af de andre ting, du skal bruge, kan du finde i Synoters webshop: https://skaberlyst.dk/vare-kategori/sygrej/

Få adgang til skræddermesterens hemmeligheder

En af de helt essentielle hemmeligheder bag pæne, håndsyede knaphuller er bivoks. Ved at vokse din sytråd, bliver den nemmere at styre, når du syr, og tråden “står” pænere i det færdige knaphul. Men hvor jeg har lært adskillige steder at overskydende voks skal presses ud af tråden, som vist i videoen i dette blogindlæg, så gør Karina noget andet. Hun sørger for at voksen bliver i tråden, så tråden er så mættet af bivoks som overhovedet muligt.

Karina bruger også bivoks til selve knaphullet, og altså ikke kun til tråden. Præcis hvordan hun gør, kan du se i onlinekurset. Hele kurset varer lidt over en halv time, og derefter er du altså klar til selv at eksperimentere med at sy håndsyede knaphuller. Kurset består af 5 lektioner, udover den introduktion, du kan se herover.

I de 5 lektioner lærer du at:

1. Markere og forberede knaphullerne i stoffet.

2. Vokse tråd og knaphul med bivoks – Karina fortæller også hvad du skal passe på, når du bruger bivoks.

3. Sy knaphullet med fine knaphulssting i hånden og med indlagt gümpftråd.

4. Placering og isyning af knapper, så de sidder rigtigt og bliver siddende.

5. Lave gümpftråd selv med knaphulssilke.

Drømmer du om at mestre kunsten at sy håndsyede knaphuller (eller synes du bare, det kunne være meget sjovt at prøve), er hjælpen nær.

Alt, du skal gøre, er at følge vejledningerne i kursets lektioner og øve dig i at sy knaphuller i en stofrest, og så er du snart klar til at sy perfekte, håndsyede knaphuller i dine jakker, frakker, jeans og andet tøj. Du kan få adgang til hele kurset ved at melde dig ind i Synoter Studio medlemsklubben.

Er du allerede medlem af Synoter Studio kan du logge ind her og se kurset med håndsyede knaphuller i menuen “Minikurser”.

Er du ikke medlem endnu kan du blive det her og få adgang til både dette og mange andre minikurser.

Som medlem af Synoter Studio får du adgang til:

• Nyt digitalt minikursus hver måned.
• Adgang til 13 basismønstre fra Synoter. Symønstrene er digitale og er i str. 32-54.
• Fuld adgang til alle minikurser så længe du er medlem.
• Masterclasses om syning, design og mønsterkonstruktion.
• Interviews med eksperter.
• Onlinebiblioteker med syteknik, mønsterkonstruktion og tilretning.
• Downloads, rabatkoder og masser af inspiration kun for medlemmer.
• Adgang til lukket Facebookgruppe, hvor du kan sparre med andre medlemmer.

Du kan vælge mellem 3 medlemskaber:
MINI: 1 måned ad gangen til 199 kr. (199.- / md)
MIDI: 3 måneder ad gangen til 537 kr (179.- / md)
MAXI: 6 måneder ad gangen til 1015 kr (169.- / md).

Abonnementet løber en periode ad gangen (enten 1, 3 eller 6 måneder) og fornyes automatisk, medmindre du opsiger abonnementet inden periodens udløb.

Vil du bare på ingen måde være medlem og have adgang til onlinekurser i syning og mønsterkonstruktion, så kan du også købe kurset i håndsyede knaphuller hos Karina, hvor det ikke kræver medlemskab.

Uanset hvordan du vælger at få adgang til kurset, så er du snart klar til at lære af de professionelle og suge til dig af Karinas uvurderlige tricks til håndsyede knaphuller.

God fornøjelse med håndsyningen.

Indlægget Håndsyet knaphul – lækre skrædderdetaljer til dit tøj blev først udgivet på Skaberlyst.