Finish og lækre detaljer er altid værd at stræbe efter i tøj. I det tøj, du syr selv, er det ekstra lækkert med god finish. Det giver – udover lækkerhed til tøjet – også et boost af din selvtillid. For det er altså fedt at skabe noget smukt. Det må du endelig ikke undervurdere, når… Read More
Indlægget Smuk på indersiden – Finish med skråbånd i linning blev vist første gang den Skaberlyst.
Man skulle ikke tro, det var muligt. Men i det her blogindlæg får du en genvej til at sy lynhurtigt og skræddersyet lækkert. På en gang. De rigtig gode resultater kommer nemlig for alvor med skræddersyning. Men skræddersyning har ry for at være noget lidt langsommeligt noget. Og ikke noget, man lige lynhurtigt syr på… Read More
Indlægget Fransk søm: den nemme metode, der virker for alle! blev vist første gang den Skaberlyst.
Der findes forskellige metoder til syning af rynketråde.
I dette blogindlæg ser vi på tre metoder, du kan bruge, når du skal rynke dit stof.
De tre metoder giver ikke alle sammen mening at bruge i alle tilfælde, så du har ikke frit valg på alle hylder. Metoderne kan noget forskelligt, og er gode i forskellige sammenhænge.
Hvad de hver især er gode (og knap så gode) til, får du et overblik over her. Med den viden kan du træffe den bedste beslutning for dit syprojekt, hver gang du får brug for at rynke en del af dit stof.
Lad os starte med at se lidt på, hvornår du kan få brug for at sy rynketråde i dit stof.
Det kan du blandt andet, når du:
* Syr ærmer med holdning, og gerne vil have hjælp til at holde stoffet ind
* Syr puf i ærmer, enten i kuplen eller bunden, og har brug for at rynke puffet ind på plads
* Syr flæser på tøjet, som skal rynkes
* Syr en nederdel, hvor du rynker stoffet ind til en linning.
Du kan sikkert komme på flere eksempler på syprojekter, hvor rynketråde kan være en hjælp. Heldigvis er teknikkerne de samme, uanset hvor du har brug for at få rynket dit stof.
Vi skal som sagt se på 3 metoder til at sy rynketråde i dit stof.
Den første metode er at sy rynketråde i hånden.
Den anden metode er at sy rynketråde på symaskinen.
Og den tredje metode er at rynke stoffet på din overlocker.
Hver metode har sine fordele og ulemper. Før vi ser nærmere på dem, kan du se i videoen herunder, hvordan du syr rynketråde i stoffet med de forskellige teknikker. Under videoen kan du læse mere om fordele og ulemper ved hver teknik.
Den her metode er vores favorit på syværkstedet. Det er oftest denne teknik, vi benytter, når vi har noget stof, der skal rynkes.
Når du syr rynketråde i hånden, så brug en ritråd i ubehandlet bomuld (som kan købes her). Det giver dig blandt andet den fordel, at den ubehandlede tråd nemt knækker. Det gør den nem at fjerne igen, når du er færdig med at bruge rynketrådene.
Fordele:
Nemt at fjerne rynketrådene igen.
Tråden efterlader ikke mærker i stoffet og der er meget lille risiko for at ødelægge stoffet, når du fjerner rynketrådene, selv i sart stof.
Det er nemt at placere rynkerne, hvor du vil have dem, fordi du nemt kan glide stoffet langs tråden.
Du kan styre hvor tæt du syr stingene – jo tættere sting, desto mere styr kan du have på rynkerne.
Det er nemt at rynke en lille del af en søm, uden at rynke hele sømmen.
Perfekt til syning af holdning – se her hvordan du gør<<
Ulemper:
Det kan tage lang tid at sy rynketrådende i, hvis det er en lang søm, der skal rynkes.
Er stoffet meget glat, kan det være nødvendigt med flere knappenåle for at styre rynkerne.
Brug denne metode, når:
Du vil have kontrol over det færdige udtryk, og selv kunne justere placeringen af rynkerne.
Når det er holdning, og du skal kunne få rynketrådende nemt ud af stoffet igen, uden at de laver mærker eller huller.
Når stoffet er sart og ikke kan tåle de andre mere hårdhændede metoder.
Når du har god tid, og gerne vil have glæde af de ekstra fordele i form af afslapning og fordybelse, håndsyningen kan give.
Vælger du at sy rynketråde på symaskinen, er det vigtigt, at du sætter stinglængden op. Gerne så langt op, din symaskine kan, så du syr med så lange sting som muligt. Det gør det nemmere at rynke stoffet og fjerne rynketrådene igen bagefter.
Fordele:
Det er noget hurtigere end at sy rynketråde i hånden.
Hvis du får rynkerne fordelt pænt, så er stingene med til at holde rynkerne på plads, mens du syr dem rigtigt på det stof, de skal fæstnes med.
Ulemper:
Det kan være svært at styre fordelingen af rynkerne, fordi stikningen fra symaskinen låser hvert sting.
Du kan ikke sy med ritråd i symaskinen, og den almindelige sytråd kan være svært at fjerne igen uden at lave skader på stoffet. Sytråden knækker ikke så nemt, og du risikerer at rive hul i stoffet, hvis du har syet igennem sytråden, og derfor ikke kan trække den ud. Her vil ritråden fra håndsyningen knække nemmere, og derfor ikke risikere at lave huller i stoffet.
I sart stof risikerer du at ødelægge stoffet, mens du i kraftigt stof risikerer at trække trådene over, uden at få rynket stoffet.
Brug denne metode, når:
Rynketrådene ikke behøver blive fjernet. Det kan fx være i prøvemodeller.
Stoffet ikke tager skade af lidt ekstra hård behandling, især når rynketrådene fjernes. Metoden er fin til mange mellemvægt stofkvaliteter, som generelt egner sig til kjoler og nederdele.
Stoffet er nemt at flytte med, selvom stingene er mere faste
Det er meget sjældent, vi bruger denne teknik i praksis på syværkstedet. Men den findes, og den kan faktisk lave nogle ret fine rynker i noget stof, så du bør kende den.
Kanten ordnes på samme tid som stoffet bliver rynket, hvilket både kan være en fordel og en ulempe. Det kommer helt an på dit stof og dit projekt. Hvis dit stof trævler meget, kan du evt. overveje at rynke med overlockeren, for ikke at risikere at sømrummet er trævlet væk, før du er færdig med at rynke.
Fordele:
Det går hurtigt, fordi maskinen rynker det hele i en enkelt arbejdsgang. Du skal ikke selv fordele rynkerne, når du har syet rynketrådene i.
Det giver et rimelig ensartet rynk, fordi maskinen styrer det (hvis den er indstillet rigtigt).
Ulemper:
Du kan ikke flytte rundt med rynkerne, hvis du er utilfreds med deres placering. Eneste mulighed for at justere er at pille overlocksømmen op og starte forfra med en anden indstilling.
Rynkerne forsvinder nemt i enderne/kanterne af sømmen, og der er ikke lange nok trådender til at de kan rynkes ind igen.
Det kan blive nogle meget klumpede lag inde i tøjet, fordi kanterne bliver overlocket hver for sig, i stedet for at overlocke samlet til sidst. Det kan give en skrøbelig søm indvendig, fordi rynken også rynker på indersiden, og ikke holdes fast til et fladt lag stof.
Brug denne metode, når:
Det er lange længder, du skal rynke. Det kan fx. være baner i flæsekjoler eller store tyl strutskørter. Vær opmærksom på, at det kan være vanskeligt at starte og stoppe overlocksømmen, hvis du ikke skal sy fra kant til kant i stoffet.
Indersiden ikke er så vigtig og godt kan have de ekstra lag kantning af sømrum, denne metode giver.
Hvis du ikke har brug for at kunne justere og flytte rynken.
Hvis mængden af rynk ikke behøver være nøjagtigt afmålt, men kan være lidt mere tilfældig.
Fælles for alle metoderne til at sy rynketråde i stoffet er, at rynketrådene som regel skal ud igen.
Derfor er det vigtigt, at sømmen er nem at fjerne. Det sikrer du dig i høj grad ved at sy i hånden med ritråd. Polyestertråden fra symaskinen er ikke helt så nem at fjerne, så her skal du være ekstra forsigtig. Overlocksømmen er ikke lavet til at skulle fjernes igen. Du kan gøre det – men det er besværligt og tidskrævende.
I blogindlægget her har vi set på tre forskellige metoder til at sy rynketråde i stoffet.
Men der er mere at dykke ned i omkring rynk i tøjet.
Vi har samlet det vigtigste i vores grundkursus i syning, Kom Godt I Gang Med At Sy.
Blandt andet også inspiration til, hvor du kan bruge det at rynke stoffet som en flot detalje i tøjet.
Du kan læse mere om grundkurset i syning her:
Indlægget 3 metoder til at rynke dit stof – syning af rynketråde blev først udgivet på Skaberlyst.
Ville det ikke være fedt, hvis du kunne sy en lynlås i tøjet, der ikke kunne ses?
Det kan du.
Du skal bare vælge en usynlig lynlås.
Lynlåse er super smarte i tøj, fordi de gør det muligt at sy tøj, der er tætsiddende, uden at det kræver snørrer eller knaplukninger.
Men hvis din lynlås skal være gemt væk, så den er usynlig i det færdige tøj, så skal du kende de rigtige syteknikker. Og du skal sørge for at den lynlås, du køber, rent faktisk er en usynlig lynlås.
I den første korte video kan du se, hvad du skal være opmærksom på, når du vælger en usynlig lynlås.
Længere nede kan du se, hvordan du syr den rigtigt i dit tøj.
Som du kan se i den første video herover, er en usynlig lynlås lidt speciel. Den har spiralen på bagsiden i stedet for på forsiden som en almindelig lynlås. Fidusen er, at du kan sy stoffet helt tæt på spiralen, hvis du vipper den ud når du syr. Og når den så vipper tilbage igen trækker den stoffet med sig. Det får stoffet til at lukke helt tæt hen over lynlåsen, så den bliver usynlig.
Har du aldrig syet en usynlig lynlås rigtigt i før, så giv dig selv lov at prøve det et par gange, før du forventer perfektion af dig selv. Men følger du guiden i videoen herunder, kommer dine usynlige lynlåse hurtigt til at være helt perfekte.
Når en usynlige lynlås er syet rigtigt i, ser det sådan her ud:
Det er nemmest at sy en usynlig lynlås rigtigt i dit tøj, hvis du har en speciel trykfod til usynlig lynlås.
Til nogle maskiner er den med som standard udstyr, men er den ikke det, kan du enten købe den til maskinen eller du kan købe en grøn plastik trykfod som den på billedet, der passer til de fleste symaskiner. De skal bare vide i butikken, hvilken model din symaskine er, så burde de kunne finde en usynlig lynlås trykfod, der passer.
I videoguiden til usynlig lynlås kan du se, hvordan du syr lynlåsen i med en special trykfod til usynlig lynlås.
Videoen er taget fra onlinekurset Kom Godt I Gang Med At Sy, som er vors grundkursus i syning. I kurset lærer du flere metoder til at sy lynlåse i dit tøj. Du lærer også at afslutte kanten over lynlåsen på en måde, der både ser godt ud og får tøjet til at holde længe.
Hvis du ikke har turdet springe ud i at sy en usynlig lynlås i tøjet endnu, så prøv det af i en stofrest inden du tester dine evner i tøj. Det koster ganske vist en ekstra lynlås, men den koster trods alt ikke så meget som fx. en hel kjole.
Du kan lære meget mere om lynlåse og om grundlæggende syning i vores onlinekursus Kom Godt I Gang Med At Sy, som du kan blive klogere på her:
Dette blogindlæg er opdateret oktober 2021.
Oprindeligt udgivet 2013.
Indlægget Få succes med usynlig lynlås – følg denne guide blev først udgivet på Skaberlyst.
Oprindeligt blogindlæg fra december 2012.
Opdateret og genudgivet februar 2022.
Der er flere metoder til at undgå trævlekanter i dit tøj.
I dette blogindlæg ser vi på en metode, de fleste har adgang til, nemlig zigzag.
Zigzag kanter er en super løsning, hvis du ikke har en overlocker. Men det kan godt være lidt svært at få en pæn zigzag kant i dit tøj.
Der er flere ting, du skal være opmærksom på, når du kanter med zigzag. Og flere ting, du kan gøre, for at få en zigzag kant, der er så pæn som muligt.
Hvis du lader sømrummet i dit tøj være en rå klippet kant, risikerer du at stoffet trævler – og dermed går i stykker helt af sig selv. Det er der ingen grund til, og for at undgå det skal du kante dit sømrum.
Det er ikke alt stof, der ser ud til at trævle ved første øjekast. Men efter nogen tids brug og vask vil det i langt det meste stof begynde at kunne ses indvendigt, hvis sømrummet ikke er kantet. Nogle gange tager det kun en enkelt vask, før sømrummet er tydeligt mærket af behandlingen. Andre gange kan der gå 10 vaske, før det begynder at kunne ses. Uanset hvor meget stoffet trævler, er det en god vane at kante sømrummet i dit tøj, mens du syr det, så det dels bliver pænere på indersiden og dels holder i længere tid.
Der findes stof, som ikke trævler, fx en god jersey, der har fået en efterbehandling som gør at den ikke trævler. Filtet stof trævler heller ikke. Men især i vævet stof er det vigtigt at tage stilling til, hvordan du vil passe på indersiden af tøjet.
Der findes flere måder at ordne sømrummet, så trævlekanterne ikke får lov at trævle løs af sig selv.
I skrædderiet lukker man ofte sømrum og trævlekanter inde bag et lag foer. Så er der ikke behov for at kante sømrummet, da foret beskytter det mod slid. I tynde stoftyper syr man ofte franske sømme.
I pænere konfektionssyning (industrisyet tøj af vævet stof) syr man nogle gange et skråbånd omkring sømrummet og holde styr på kanterne på den måde.
Den mest brugte metode er dog at bruge en overlocker til at kante sømrummet i tøjet. En overlocker er en særlig type symaskine. Har du en overlocker, giver det mest mening at bruge den til at kante dit sømrum. Men har du ikke en overlocker endnu, så har alle moderne symaskiner mulighed for at sy både en overlocksøm og en zigzag søm, der kan bruges til at kante stoffet. I denne artikel stiller vi skarpt på zigzag sømmen som mulighed for at kante dit stof.
Når du på et tidspunkt vil opgradere din syning, er det en god idé at investere i en overlocker. Men indtil da kan du tage det helt roligt – zigzag er lige så funktionel en løsning som overlocksømmen, om end ikke lige så pæn og sjældent lige så hurtig. For en begynder er det helt perfekt at kante sømrummet med zigzag, fordi du slipper for at investere i 2 maskiner på én gang. Du får også en god mulighed for at blive mere fortrolig med din symaskine og de forskellige stoftyper, du syr i, ved at kante med zigzag.
Der er mange syere, der kanter alt sømrum, inden de går i gang med at sy noget sammen. Den metode anbefaler vi ikke her hos Skaberlyst. Dels kan det være svært at vurdere, hvor du skal sy, når sømrummet ikke er, som da du klippede det. Og dels kan du komme til at kante sømme, der ikke skulle være kantet eller kante sømrum enkeltvis, der havde bedre af at blive kantet samlet. Resultatet vil blive at sømrummet fylder unødvendigt meget inde i tøjet. Det vil have en negativ indflydelse på tøjets finish, dvs. hvor færdigt og professionelt, det kommer til at se ud.
Undtagelsen er, hvis stoffet trævler så meget, at det forsvinder, mens du arbejder med det. Ryger trådene ud af stoffet af sig selv, kan det være en god idé at ordne kanterne med det samme, inden du begynder at sy. Men det er virkelig sjældent at stof trævler så meget, at det er nødvendigt. Forvent at stoffet trævler en smule. Det kan det sagtens gøre, uden at du behøver zigzagge alle kanter med det samme.
Du kan kante dit sømrum samlet eller splittet (hver for sig). Når du kanter med zigzag er det klart en fordel at kante sømrummet samlet. Det ekstra stoflag i sømmen gør det meget nemmere for symaskinen at sy en pæn zigzag søm.
Det er også en god idé at klippe de kanter, der skal zigzagges, fri for løse trævlekanter. Når du har syet en søm, vurderer du om der er mange løse tråde, der stritter ud fra den. Er der det, kan du klippe dem af helt ind til stoffet. Derefter er kanten af sømrummet klar til at blive zigzagget.
Indstil symaskinen til at sy en almindelig zigzag søm med bred stingbredde og kort stinglængde. Du kan se i symaskinens manual, hvordan du indstiller stinglængde og stingbredde, hvis du ikke allerede har styr på det.
Sy først i en rest af stoffet, for at være sikker på at indstillingerne passer til stoffet.
Sy helt ude i kanten af sømrummet. Hver anden gang nålen går ned, skal den gå ned i stoffet, og hver anden gang skal den gå ned lige udenfor kanten af stoffet. På den måde kommer over- og undertråden til at danne en knude lige uden for stoffet. Det er den knude, der holder trævlekanterne ”bundet” fast til stoffet og forhindrer stoffet i at trævle i brug.
Se i videoen her, hvordan du syr en flot zigzag kant:
I den ideelle verden ligger zigzag sømmen sig helt glat og smukt omkring kanten af sømrummet. Det er desværre sjældent tilfældet i den virkelige verden. Alt efter hvor tykt eller tyndt, hvor stift eller levende stoffet er, vil zigzag kanten være mere eller mindre pæn.
På billedet herunder er syet zigzag i en række forskellige stoftyper, som tager forskelligt imod zigzag kantningen. Alle stoftyperne er her på billedet syet med samme sømrum og kantet samlet med samme indstilling på zigzag sømmen.
Når sømmen er syet, vil du i det meste stof opleve at kanten buler lidt, som du kan se på billedet herover.
Pres sømmen flad med strygejernet, for at få stingene og stoffet til at finde sig tilrette med hinanden. Ofte kan du presse sømrummet helt glat igen uden problemer. Derefter kan du presse selve sømmen.
På billedet herunder, hvor sømmene er pressede, er det nemmere at se, hvor forskellige de er. Indstillingerne på symaskinen var helt den samme, da de blev syet: 1,4 i stinglængde og 7 i stingbredde (maskinens bredeste mulighed).
Stoftyperne er, fra venstre mod højre:
Hørstrik (rød/hvid). Denne kvalitet er mellemvægt og tager egentlig fint imod zigzaggen. Men fordi stoffet er strikket er kanten lidt ujævn og små tråde stikker ud mellem zigzaggen.
Georgette (crepe vævning – brun). Dette er en kraftig udgave af en georgette, som egner sig til pænere jakker, kjoler og nederdele. Stoffet tager fint imod zigzaggen, som rammer kanten ind i en lige linje og næsten i sin fulde stingbredde. Det er dette stof, du kan se i videoen længere oppe.
Silke satin (råhvid). Dette er en let og levende kvalitet. Den er god til kjoler og bluser og er tynd, men ikke så tynd at den er gennemsigtig. Det tynde stof folder sig sammen inde i zigzag sømmen, og stoflagene har flyttet sig lidt i forhold til hinanden i sømrummet, så der er kommet trækninger på tværs fra zigzag sømmen til den sylinjens søm. Det gør ikke noget for ydersiden af tøjet, da trækningerne udelukkende er opstået i sømrummet, da der blev zigzagget, men det er da alligevel lidt ærgerligt.
Viscose rib (gul). Denne ribstrik er levende og så tynd at den er gennemsigtig. Ligesom i silken har zigzag kanten foldet stoffet, så sleve kanten ser smallere ud end i de andre stoftyper. Men her har stoflagene ikke flyttet sig i forhold til hinanden. Kanten er ujævn som ved silken og hør-strikken.
Frakkeuld (pink/beige). Den sidste kvalitet er en tyk frakkeuld. Den understøtter zigzag sømmen, så den bevarer sin fulde bredde og blot lægger sig som en fin lige linje langs stoffets kant.
I tyndere stoftyper som blusestoffer og stof til sommerkjoler er det som regel bedst at kante sømrummet samlet. I mere kraftige kvaliteter som fx. uld til bukser, denim eller jakkestof er stoffet ofte kraftigt nok til at kunne holde en zigzag kantning i et enkelt stoflag. Prøv altid i en rest af stoffet, og pres altid sømrummet efter du har syet zigzag, for at kunne vurdere det færdige resultat.
Herunder er samme stoftyper kantet med zigzag i et enkelt stoflag og presset efterfølgende. Resultatet bliver mere ujævnt i alle stoftyper, men jo tyndere stoffet er, desto smallere og mere uens bliver zigzag kanten. Den løser dog opgaven i alle stoftyper, nemlig at holde trævlekanterne inde til stoffet, så sømrummet ikke pludselig er væk.
Zigzag er en god metode, hvis du ikke har en overlocker. Men zigzag er ikke det mest optimale til alt stof. Det er derfor ikke altid, det bliver så pænt, som man kunne drømme om. Når du har gjort, hvad du kunne i forhold til at indstille symaskinen, sy i kanten og presse sømrummet efterfølgende, så kan det nogle gange være nødvendigt at sige “det er godt nok”, selvom du drømmer om flottere zigzag kanter. I noget stof bliver zigzag bare aldrig en optimal løsning. Oplever du ofte det, er det måske på tide at se dig om efter en overlocker.
De fleste nyere symaskiner har en overlock søm. Det er ikke det samme som at sy en kant på overlockeren, men det kan være en mulighed i stedet for zigzag. Symaskinen bruger en særlig trykfod til overlocksømmen, og den trykfod kan du også bruge til zigzag. Overlocktrykfoden har en lille arm i midten, der holder stoffet glat, mens du syr. Det afhjælper en del af problemet med at stoffet folder i kanten, men det er ikke nok til at undgå problemet helt i alt stof. Vær forsigtig, når du bruger overlocktrykfoden, så du ikke kommer til at sy ned i den lille arm. Indstil zigzagbredden til det bredeste, din symaskine kan, og tjek at nålen går ned ved siden af armen, ved at dreje på hjulet på siden af symaskinen, før du syr.
Zigzagkanten i frakkeulden er sådan, de fleste drømmer om at alle deres zigzag kanter ser ud. Men som du kan se i de andre stoftyper, er det ikke altid muligt. Heldigvis holder zigzag kanten fint på trævlekanterne, selvom den bliver lidt ujævn og måske endda folder stoffet lidt ind i kanten. Så er zigzag din eneste mulighed, kan du fint bruge den i forskellige stoftyper. Det skal nok holde, selvom det ikke bliver lige kønt hver gang.
Du kan lære mere om kantning af sømrum og se hvilke sømme, der skal kantes, i lektion 2 i onlinekurset Kom Godt I Gang Med At Sy.
Indlægget Hemmeligheden bag en flot zigzag kant blev først udgivet på Skaberlyst.
Er du også en af dem, der er lidt kedelig med dine lynlåse?
Så går du altså glip af en af de nemmeste veje til flotte detaljer i dit tøj.
I denne artikel kan du se nogle af de andre veje, du kan vælge at tage, som gør dit tøj mere interessant.
I rigtig meget tøj er lynlåsen degraderet til at være en praktisk foranstaltning. En nem mulighed for at komme ind i og ud af tøjet. Og de fleste af os skænker helt ærligt ikke lynlåsen ret mange tanker i det daglige.
Men det er lidt en skam.
For selvom du til de fleste syprojekter kan klare dig med at kende 3 teknikker til lynlåse, så er der mange andre muligheder for at sy en lynlås i dit tøj. Og hvis du bruger lidt ekstra energi på at tænke lynlåsen ind som en detalje i tøjet, fremfor blot en lukkemekanisme, kan du få prikken over i’et forærende ved blot at vælge en anden syteknik til din lynlås.
Hvad de 3 mest brugte teknikker er, kan du læse nederst på siden her.
Inden da vil jeg præsentere dig for nogle andre teknikker, det også kan betale sig at lære.
Det er oplagt at tænke lynlåsen ind som en synlig detalje i tøjet. Især i lidt kraftigere stoftyper, der kan bære en lidt kraftigere og tungere lynlås, giver det mening.
Det kan for eksempel være som en rå detalje i en denim nederdel som herunder. Selve nederdelen er et pencilskirt, der fungerer som en mere rå hverdagsnederdel, fordi stoffet er grovere. Lynlåsen er en metallynlås, der er syet i som en synlig lynlås midt bag.
Den lidt grovere metallynlås passer sammen med denimstoffet og giver nederdelen et mere råt udtryk. Og på samme tid bevarer nederdelen sin enkle, glatte overflade, fordi der ikke kommer en gylplynlås ind og forstyrrer enkeltheden på forstykket.
Sådan en detalje som denne fungerer ikke i alt stof. Er stoffet for let, vil metallynlåsen ganske enkelt blive for tung, så stoffet bliver trukket ud af facon. Men i den kraftige denim er det helt perfekt med synlige lynlåse som en designdetalje. Her ville en usynlig lynlås til gengæld blive for spinkel og ikke passe til stoffets grovhed.
Et andet eksempel på en synlig lynlås, der er en del af designet, er lynlåsen i jakken herunder.
Her er åbningen formet som en bue, som lynlåsen tilpasser sig. Den buede lynlås bryder jakken op på en ny måde, som skaber dybde og liv til designet. Lynlåsen kan holdes tone i tone eller i en kontrastfarve, alt efter hvor synlig, den skal være.
I denne jakke har vi valgt at have lynlåsen i sort, fordi der i forvejen sker meget i printet og med broderiet på ærmet. Hvis lynlåsen var i en kontrastfarve, ville der være for mange forskellige historier igang på samme tid. I en ensfarvet version af jakken ville det til gengæld være flot med en lynlås i en kontrastfarve. Så ville lynlåsen være den primære historie i designet, og kunne bedre bære at stikke endnu mere ud end hvad den gør med den buede facon.
Andre gange er det ekstra vigtigt at lynlåsen er så skjult som muligt. Det er det fx i mange fine stoftyper som blonder eller gennemsigtige stoffer. Her skal lynlåsen helst ikke gøre et stort nummer ud af sig, for så vil den ofte komme til at overtage udtrykket og tippe balancen mellem det fine og det grove på en uheldig måde.
I det meste stof er en usynlig lynlås den perfekte måde at gemme en lynlås væk.
Men i blonde og lignende meget sarte stoftyper, er det bedre at sy lynlåsen i i hånden. Her kan du hele tiden styre, at der ikke bliver trukket i stoffet, så lynlåsen kommer til at bule i det færdige tøj.
I blondenederdelen herunder er lynlåsen syet fast i hånden, for at passe bedst muligt på stoffet i processen.
Lynlåsene, du har set her, er syet i med forskellige syteknikker. Fælles for dem er, at de er en del af designet og det færdige udtryk. De er mere end bare en praktisk lukning. Selv den helt skjulte lynlås i blonden er tænkt som en del af designet, hvor den netop lader blonden få sin plads, og selv holder sig helt i baggrunden.
Til de fleste syprojekter kan du klare dig med at kende 3 teknikker til lynlåse:
1) Usynlig lynlås til nederdele og kjoler
2) Gylp lynlås til bukser
3) Almindelig midtersyet lynlås, hvis stoffet er for kraftigt til at en usynlig lynlås giver mening.
Men som du har set på billederne herover er det ikke altid nok med de 3 teknikker.
Har du problemer med en af de 3 teknikker (eller alle – eller kender du dem slet ikke endnu), så er der hjælp at hente i vores onlinekursus om lynlåse.
Har du allerede styr på de 3 vigtigste teknikker, så er der mange andre muligheder for at sy en lynlås i dit tøj, som du finder vejledninger til i samme onlinekursus.
Du kan lære at sy de forskellige typer lynlåse – både de usynlige og de synlige – i onlinekurset Syteknikker – Lynlåse, som du finder her:
Indlægget Lad lynlåsen være detaljen i dit tøj blev først udgivet på Skaberlyst.
Oprindeligt blogindlæg fra juli 2015.
Opdateret og genudgivet marts 2022.
På syværkstedet elsker vi skråbånd.
Skråbånd er en nem måde at hæve dine syprojekter et niveau op og give dit hjemmesyede tøj en mere professionel finish.
Hvis altså skråbåndet bliver lavet og brugt rigtigt. Der er nemlig mange måder at bruge skråbånd, og ligesom med så mange andre syteknikker, så er udfordringen at vælge den rigtige teknik til det rigtige syprojekt.
I det her blogindlæg skal vi se på de 2 mest anvendte måder at bruge skråbånd på. I videoerne nederst på siden kan du se, hvordan du nemt kan lave dit eget skråbånd af stofrester.
Når du vælger skråbånd til dine syprojekter, så vælg skråbånd af stof, der matcher tøjets stof. Skråbåndet skal kunne bevæge sig sammen med stoffet og ikke modarbejde det. Farven skal passe ind i projektet, så det enten er en bevidst valgt kontrast eller blender ind i stoffets farve. I hvert fald hvis du vil have det til at se professionelt ud. Farver og struktur i skråbåndet, der ikke passer sammen med hovedstoffet, er den sikre vej til at få tøjet til at se hjemmelavet ud på den kiksede måde.
I dag kan man flere steder købe bløde og lækre skråbånd, der passer til bevægeligheden i det stof, vi typisk syr tøj af. Sådan har det ikke altid været. Tidligere var stofbutikkernes skråbånd ofte meget stive, meget brede og meget markante i farverne. De var enten lavet at bomuld eller af polyester, og de mest udbredte versioner var ganske enkelt uegnede til kantning af tøj.
I købetøj der er afsluttet med skråbånd, er skråbåndet næsten altid lavet af samme stof som resten af tøjet, så det indgår som en helt naturlig del af tøjet. Det kan du også selv gøre, når du syr dit eget tøj. Du kan se i videoerne i bunden af blogindlægget, hvordan du klipper skråbåndet og forlænger det, så du kan få skråbånd til fx en halsudskæring ud af selv de mindste stofrester.
En af de mest anvendte syteknikker med skråbånd er at folde båndet om kanten af stoffet og sy det på, så det er synligt på begge sider af stoffet.
Det er en god teknik til især halsafslutninger, hvor skråbåndet giver en smuk afslutning uden at kanten bliver flad. Skråbåndet ligger som et ekstra lag over stoffet og kaster en lille skygge, der markerer afslutningen af tøjet på en fin måde. Denne teknik er meget ofte brugt i købetøj, og de fleste tænker slet ikke over at det er en kantning med skråbånd, der afslutter tøjet.
Du kan sy skråbånd synligt i kanten af dit tøj på flere måder. Du kan evt investere i en skråbåndstrykfod (taper binder foot) til symaskinen, som folder skråbåndet mens du syr det på. Har du ikke sådan en, er der også flere syteknikker du kan bruge til at sy skråbåndet i kanten på en mere manuel måde. Du kan sy det hele på symaskinen eller afslutte med håndsyning, hvis du vil have et mere skræddersyet udtryk i dit tøj.
Her er et par eksempler på halsudskæringer, der er afsluttet med synligt skråbånd.
Det er ikke altid, man har lyst til at have skråbåndet som en synlig detalje i tøjet.
Når du gerne vil have en mere diskret kantning, kan du sy skråbåndet på indersiden af tøjet, så det bliver en mere usynlig kantning. På den måde kommer skråbåndet næsten til at fungere som en smal belægning. Det eneste, der er synligt på retsiden af tøjet er den stikning, skråbåndet er fæstnet med. Når man ser det udefra kan man godt få den tanke, at kanten blot er bukket rundt og stukket fast, som man ville gøre med en oplægning. Fordelen ved at bruge skråbånd til denne teknik er, at at du kan få samme flotte finish i en buet søm som i en lige, uden at stoffet folder og laver små lus i sømmen.
Herunder er et par eksempler på skråbånd, der er syet som en mere usynlig kantning:
En af de helt store fordele ved skråbånd er, at det kan forme sig med stoffet i buede sømme. Derfor elsker vi at bruge det som afslutning i halsudskæringer, hvor vi altid kan få en flot finish med skråbåndet. I halsudskæringer bliver det sjældent en pæn løsning blot at folde stoffet om mod vrangen og sy det fast, som man gør i bunden af tøjet. Men med det fleksible skråbånd kan det lade sig gøre at sy en pæn kant uden buler.
Skråbåndet er fleksibelt, fordi det er klippet efter den skrå trådretning. Det kan formes efter halsudskæringen, hvis det er smalt nok. Til teknikkerne med et synligt skråbånd foretrækker vi at bruge en skråbåndsbredde på 12 mm. Til de usynlige afslutninger foretrækker vi en skråbåndsbredde på 9 mm. Det smalle skråbånd giver en markant mindre risiko for at det øverste af kanten stritter og der kommer små folder i selve syningen.
Så smalle skråbånd kan være svære at finde i stofbutikkerne. Og der er andre udfordringer ved det skråbånd, du kan købe dig til – blandt andet at finde det i et materiale, der passer med stoffets blødhed og tyngde. Især til tynde og lette stoftyper er det svært at finde færdigt skråbånd, der vil egne sig som kantning. Her er det meget bedre at lave dit eget skråbånd af selve stoffet. Så ved du at tyngde og draperingsevne passer til tøjet og at du får et skråbånd, der ikke modarbejder designet ved at stritte stædigt eller nægte at følge kroppens bevægelser.
I den her bluse er ærmegabene afsluttet med et smalt skråbånd. Og fordi skråbåndet er lavet af selve stoffet, falder det helt naturligt ind som en del af blusen:
Fordi skråbånd klippes på skrå, har det ry for at bruge rigtig meget stof.
Men det behøver det faktisk ikke.
Herunder kan du se 3 metoder til at klippe skråbånd af dine stofrester. Hvilken metode du skal bruge fra gang til gang kommer an på hvilket stof, du arbejder med, og hvor meget du har tilbage, når du har klippet selve mønsterdelene.
Skal det være rigtig fint og efter alle kunstens regler, må der ikke være sammensyninger i skråbåndet. I nogle tilfælde kan det ikke undgås, da der er en naturlig grænse for, hvor bredt stoffet er vævet, og dermed for hvor langt du kan få dit skråbånd. Men til langt det meste kan det faktisk godt lade sig gøre, hvis du ellers er villig til at bruge noget ekstra stof til det. Kan du klippe skråbånd af dine stofrester, der er lange nok til det, du skal bruge dem til, er det klart det nemmeste at arbejde med. Men det kan omvendt være et unødvendigt stort ressourceforrbug at insistere på skråbånd uden sammensyninger, fordi du ofte ender med en mærkelig stofrest, der kan være svær at bruge til noget fornuftigt.
Hvis du klipper skråbåndet i en hel stofbredde, vil du kunne få nogle meget lange skråbånd. Det kan være en fordel hvis du fx skal lægge en rundskåret nederdel op, men ellers er det sjældent du har brug for så langt et skråbånd. Denne metode kan retfærdiggøres til enkelte syprojekter, hvor skråbåndet er synligt hele vejen, og hvor en sammensyning vil være meget synlig. Det kan også være en fordel til sarte og gennemsigtige stoffer som chiffon, tynd georgette og tynde og levende silker, som er vanskeligt at sy i, og hvor det derfor er en god idé at begrænse mængden af sømme. Men til langt det meste hverdagstøj er det en metode der hører en anden tid til, hvor der ikke var samme fokus på at spare på ressourcerne, som der er i dag. I dag er det ganske enkelt fråds at bruge ekstra stof for at undgå en meget kort søm, der kun sjældent ses i det færdige tøj.
En mere bæredygtig metode, som stadig giver lange skråbånd og få sammensyninger, er at bruge den ene ende af stoffet til skråbånd. Det kan fx være den første halve meter af et stykke stof, du laver om til skråbånd. Der kommer forskellige længder skråbånd ud af denne metode, og afhængig af, hvad du skal bruge det til, skal det måske syes sammen til et længere bånd. Som regel er der bånd til lidt af hvert med denne metode, for det er ikke altid, du har brug for et langt skråbånd. Så vent med at sy dem sammen, til du har set om der evt. er nok i de stykker, der er.
Denne metode er bedst, hvis du ved på forhånd, hvor meget skråbånd du skal bruge, og hvad du skal bruge det til. På den måde kan du købe stof efter det, så du ved, du har nok. Hvis du fx. vil have kantet sømrummet i en jakke med skråbånd i en kontrast farve eller et fedt print, som jeg har gjort i denne jakke, så er denne metode oplagt, da du kun skal have stof til skråbånd i kontrastfarven.
Det mest bæredygtige er at bruge så meget af dit stof som overhovedet muligt. Her er skråbånd en god måde at få noget fornuftigt ud af de stofrester, der naturligt er tilbage, når du har klippet en model. Metoden er også oplagt, hvis du ikke har stof nok til de andre metoder. Selv helt små stofrester kan give et meget langt skråbånd ved at sy de korte bånd sammen til et langt, som du kan se i videoen længere nede.
Jo mindre stofrester du har, desto flere sammensyninger vil skråbåndet få. I meget tyndt og levende stof vil denne metode ikke fungere, fordi de mange sammensyninger kan blive for synlige til at det er en pæn løsning. Og bliver stoffet for kraftigt, vil det give for mange ujævnheder i sømmen med de mange sammensyninger, der fylder ekstra på indersiden. Men i langt det meste stof kan det fint lade sig gøre at få gode resultater på denne måde. Sørg for at presse sammensyningerne godt og klip sømrummet ned til 2-3 mm, så det fylder mindst muligt.
Til nederdelen herunder var der næsten ikke noget stof tilbage – kun de tre rester på billedet. Stoffet ligger dobbelt, og selvom det ser ud af ingenting blev der ca. 2 meter skråbånd. Det var lige nøjagtig nok til oplægningen i nederdelen. Det er et lidt ekstremt eksempel, da der ofte vil være flere rester af stoffet, men det illustrerer meget godt hvor langt du kan komme med ganske få (og små) stofrester.
Uanset hvilken af de 3 metoder, du har stof til at bruge, er selve klippe- og syteknikken den samme.
Skråbånd skal altid klippes i en 45 grader vinkel på den lige trådretning, som er ægkanterne af stoffet. Du kan ikke snyde og klippe skråbånd på langs af stoffet eller dreje trådretningen lidt, for at få et længere skråbånd. Hvis du har brug for et længere skråbånd end du kan klippe i dit stof, må du sy flere skråbånd sammen. Overholder du ikke denne regel, vil dit skråbånd ikke forme sig efter sømmene, men have sit eget liv og lave folder på tværs, som sjældent er kønne.
Start med at bestemme, hvor brede dine skråbånd skal være. Når du ved det, kan du tegne skråbåndet ind på stoffet med en tekstilpen eller skrædderkridt. Du kan måle undervejs, hvor meget skråbånd, du har. Når du har skråbånd nok tegnet ind på stoffet klipper du langs de tegnede linjer, og så har du dit skråbånd.
I videoen herunder kan du se, hvordan du tegner skråbånd ind på stoffet og klipper det (videoen er den oprindelige fra 2015):
I denne video kan du se, hvordan du forlænger skråbåndet ved at sy flere skråbånd sammen (videoen er den oprindelige fra 2015):
Der er rigtig mange steder, du kan bruge skråbånd.
Nogle gange skal det være foldet, som du kan se på billederne længere oppe, hvor vi har brugt skråbånd som kantning af halsudskæringer. Andre gange skal du bruge skråbåndet som det er, når det er syet sammen. Det skal du fx til denne type afslutning i linninger eller som oplægning efter denne metode.
Nogle af de mest anvendte syteknikker til skråbånd, kan du lære at sy i vores store online grundkursus i syning, Kom Godt I Gang Med At Sy.
Indlægget Lav selv skråbånd – sådan gør du blev først udgivet på Skaberlyst.
Det er en fornøjelse at kunne sy selv.
Selv at kunne bestemme, hvordan tøjet skal se ud. Selv at kunne vælge hvilket stof det skal syes i, hvilke farver det skal have og hvor langt og stort, det skal være.
Men hvis du for alvor vil have succes med at sy selv og blive glad for det tøj, du syr, så er der nogle grundlæggende ting, der er gode at have styr på. I dette blogindlæg kan du få kickstartet din syrejse med de første 5 trin til at få succes med din syning.
Syning er en proces, det kan tage årevis at lære og mestre til perfektion. Men heldigvis er syning også en hobby, hvor du ret hurtigt kan producere tøj i rimelig kvalitet, du kan bruge i din hverdag. Der er meget at lære, så når du mestrer de første teknikker og modeller, har du alle muligheder for at blive ved med at udvikle dig, hvis du har lyst til det.
Syning er rimelig taknemmeligt forstået på den måde, at selv fagligt dårlige løsninger faktisk kan fungere i praksis. Du kan vælge at jukse og sjusse dig igennem syprocesserne og alligevel få syet noget tøj, du kan bruge. Det håber vi nu ikke, du vælger. For syningen kan så meget mere end hvad de fleste kan sjuske sig til. Hvis du lærer ganske få principper og teknikker, kan du skabe godt tøj på et højt fagligt niveau, uden at bruge årtier på at lære at sy eller endda tage en uddannelse.
Her hos Skaberlyst har vi specialiseret os i at lære synørder at sy på et højt fagligt niveau på rekordtid. Med vores online grundkursus Kom Godt I Gang Med At Sy kan du på 1-2 år lære lige så meget som man tidligere lærte på 20+ år på et traditionelt sykursus. Men inden du springer ud i et større kursus, så læs guiden her igennem. Den forbereder dig på hvad du kan se frem til på starten af din syrejse.
Inden du går i gang med at anskaffe dig en masse udstyr og købe dig fattig i stof, kan det være en god idé at tænke over, hvorfor du gerne vil sy selv. Det kan hjælpe dig med at træffe bedre valg omkring det udstyr, du skal have anskaffet dig, og hvilke symønstre og stof, du skal kigge efter.
Vil du sy selv fordi:
* Du ikke kan finde noget tøj i tøjbutikkerne, du kan lide?
* Du er blevet træt af dårlige pasformer i tøjet, og vil prøve om du kan gøre det bedre selv? (det kan du – med øvelse og god vejledning).
* Du er optaget af bæredygtighed og vil gerne tættere på dit tøj ved at sy det selv?
* Du vil gerne sikre dig at dit tøj er syet i gode kvaliteter og designet til at blive brugt til netop det, du bruger det til?
* Du har lyst til at kunne sy lidt om i det tøj, du køber, så det kommer til at passe dig bedre?
* Du går med en designerdrøm og vil gerne leve af at sy for andre?
* Du gerne vil sy dit eget tøj fra bunden, fordi det bare er mega sejt at kunne det?
* Eller noget helt andet….
Tag et stykke papir frem og skriv alle de grunde til at sy selv, du kan komme i tanke om. Det kan være en god motivation til de dage, hvor sømmene driller og stoffet ikke vil som du havde tænkt. De dage slipper du nemlig ikke for, men hvis du griber syningen an på en god måde, behøver du ikke have ret mange af dem.
Tidligere var en udbredt (og god) grund til at sy selv, at spare penge på tøj. Men det var før fast fashion og det meget billige modetøj, der produceres alt for meget af i dag. Selv hvis du går efter laveste kvalitet, når du køber stof, kan det være svært at konkurere på prisen med tøj fra supermarkeder og store modekoncerner, når du syr selv. Vores erfaring siger at “billigst muligt” modellen bliver dyr i sidste ende, fordi tøjet bliver slidt efter meget kort tids brug. Eller simpelthen ender i skraldespanden inden det er syet færdigt, fordi det billige stof er for besværligt at sy i, og man giver op undervejs.
Det er både spild af ressourcer og skidt for din selvtillid.
Hos Skaberlyst er vi store fortalere for at sy til dig selv i så høj en kvalitet som muligt. Det gælder både valg af stof, symønstre og syteknikker. Brug tid på at sy netop det tøj, du drømmer om at bruge hele tiden – og brug det. Sy det, så det kan holde længe, så får du mest ud af dine penge og din tid bag symaskinen. Vi kan hjælpe dig hele vejen igennem processen fra dine første sting på symaskinen til du står med en skræddersyet garderobe.
Kvalitet tager tid at lære. Og det er ikke lige sjovt at lære hele tiden. Men hvis du har en god motivation fra starten og et klart mål med din syning, så bliver det nemmere at bevare motivationen og nå i mål. Nyd den tid, du bruger ved symaskinen og giv dig selv lov til at bruge tiden på at lære at sy. Så kommer du hurtigst i mål med dine sydrømme.
Nogle af de sydrømme, der er gået i opfyldelse for vores nuværende og tidligere kursister kan du se i galleriet HER.
På syværkstedet syr vi også en hel del til os selv, som fx tøjet du kan se på billedet herunder. Vi er, fra højre mod venstre: Josephine (underviser og mønsterkonstruktør), Signe (skrædder og indehaver) og Ninna (kontorassistent og webshop-ansvarlig). Sammen med Bente (kundeservice) og Sabine (underviser) udgør vi Team Skaberlyst, og vi er klar til at lære dig at sy selv.
Noget af det første, du skal have styr på når du kaster dig ud i at sy selv, er at anskaffe dig en symaskine. Men hvilken symaskine skal du vælge? Den billige fra supermarkedet til 500 kr. eller den store broderimaskine til 20.000 som du har set gode anmeldelser af på nettet?
Svaret er enkelt: ingen af dem.
Du skal vælge en solid maskine med en god motor og ikke alt for mange indstillinger. Det eneste du har brug for er, at den kan sy ligeud, bakke og sy zigzag. Så kan du sy næsten alt tøj. Det kan være en fordel med funktioner som automatisk knaphul, automatisk nåletråder og indstilling af nåleposition, men det er ikke et must for at få et godt resultat med at sy selv.
Symaskinemodeller skifter løbende, og hos Skaberlyst holder vi os ærlig talt ikke opdateret omkring nye modeller. Derfor anbefaler vi at du går til en symaskineforhandler og prøver forskellige modeller og prisklasser af symaskiner. På Syværkstedet bruger vi Guldager Symaskiner i Århus, som vi varmt kan anbefale at besøge, hvis du er i nærheden. Men der er symaskinebutikker flere steder i landet, så du kan altid undersøge hvad der er af muligheder i dit lokalområde.
Som helt ny synørd kan det være svært at vide, hvad dine behov er i forhold til en symaskine. Start derfor stille ud med en mindre model. Du kan opgradere senere, hvis du får behov for det. Måske får du aldrig behov for en stor og dyr symaskine. På syværkstedet har vi udelukkende små og forholdsvis billige (under 5000 kr.) symaskiner fra Brother. Vi har modellerne Innovis 15 og A16. Du kan læse mere om symaskiner HER og HER.
Når symaskinen er på plads, skal du have fat i stof og sygrej.
Igen er vi store fortalere for kvalitet, men i starten kan du sagtens nøjes med noget, der ikke er “top of the pops”. Øv dig hellere i stof til 50 kr. meteren end i dyre stoffer til 450 kr. meteren (eller mere), så er det knap så ærgerligt, hvis syprojekterne ikke lykkes helt i starten.
Stof behøver ikke være dyrt for at være godt, så du kan sagtens sy nogle skønne og holdbare projekter uden at blive ruineret i stofbutikken. Omvendt kan stof også være virkelig ringe, næsten uanset prisen. Hvad for noget stof, der passer bedst ind i din garerobe er en erfaring, du bygger op over tid.
Når du starter din syrejse er det en god idé at sy i vævet stof. Med det vævede stof får du fra starten en god fornemmelse af syteknikerne og alle processerne i syningen. I Danmark har det i en årrække været populært at sy i jersey som begynder, fordi stoffet strækker sig og er nemmere at få til at passe til kroppen i tætsiddende designs. Men det er markant sværere at sy i, og der er grænser for hvad man kan med det strikkede stof, når man er helt ny i at sy selv. Der findes mange gode symønstre til vævet stof som er begyndervenlige. Det svære ved vævet stof er tilretningen i meget figursyede og tætsidende modeller, så start med symønstre, der ikke er figursyede.
Vælg som udgangspukt altid stof der føles rart at have mod huden. Gå i starten efter stof som bomuldslærred, viscose eller hør, der er nemt at håndtere. Der må godt være lidt stræk (elastan) i stoffet, så længe det er vævet. Strækket giver øget bevægelighed i det færdige tøj, hvilket er en fordel, når du ikke er trænet i at tilrette pasformen endnu. Spørg efter begyndervenligt vævet stof i stofbutikken.
Der er rigtig mange små stofbutikker rundt i landet, og hvis du har en lokal stofbutik, så brug den alt hvad du kan! Stof ses bedst med fingrene, og de fysiske butikker er afhængige at at der kommer kunder i butikken. Så det er ganske enkelt: hvis du vil have mulighed for at gå ind i en fysisk stofbutik og mærke på stoffet, før du køber det, så er det netop det, du skal gøre. Når det er sagt, så er der også rigtig mange online stofbutikker. Sådan en har vi selv. I The Fabric Lounge, som vores stofbutik hedder, sælger vi stof af god kvalitet, primært deadstock (overskudsproduktoin) fra store europæiske modehuse.
Du kan læse om The Fabric Lounge HER
Og se alle vores aktuelle metervarer HER.
Der findes som sagt virkelig mange stofbutikker rundt i landet. Vores favoritter på syværkstedet er:
Udover stof skal du også bruge:
* En skarp stofsaks. Og en anden saks til mønsterpapir. Papir sløver en saks meget hurtigt, og der er ikke ret mange ting i verden, der er mere irriterende, end at klippe stof med en sløv saks. Eller mere ødelæggende for lysten til at sy. Helt seriøst. Vi foretrækker at klippe med KAI Professionel sakse (7000 serien), da det er en virkelig god saks der ikke vejer for meget. Det er en af de dyreste sakse, du kan finde på markedet, og mindre kan bestemt sagtens gøre det i starten. Det tyske mærke Paul laver nogle rigtig gode sakse til en markant lavere pris og Fiskars er også et klassisk valg. Brug penge på at købe en god stofsaks og køb en billig til papir i et supermarked eller hos boghandleren.
* Symaskine nåle. Vælg universal nåle til vævet stof og ball point nåle til strikket stof. Det står på æskerne, hvad det er. Nåle findes i forskellige størrelser. Vælg str. 80 i starten, så kommer du rigtig langt. Du kan købe symaskinenåle i vores webshop HER.
* Sytråd. Almindelig sytråd er lavet af polyester og passer til str. 80 nålene. Kan du ikke finde en perfekt farve sytråd til stoffet, så vælg tråden en tone mørkere. Det bliver mest usynligt i det færdige tøj. Vælg tråd af god kvalitet, helst fra et af de store mærker Güttermann eller Amann. Så er du sikker på at tråden er god.
* Knappenåle. Køb gode knappenåle i stofbutikken. Man kan tit få billige nåle i supermerkeder eller på nettet, men de er for tykke og ofte ikke spidse nok i bunden. Vi har tit set stof blive ødelagt af billige knappenåle, og det er bare ikke de 20-30 kr., du kan spare, værd. Knappenåle til opslagstavlen er for korte til syning, så du kan heller ikke bruge de nåle, du kan købe hos boghandleren. Der findes forskellige typer knappenåle, der er gode til forskellige ting. Som helt ny synørd er knappenåle med glashoved et godt sted at starte. Det kan fx være disse knappenåle, som vi sælger i vores webshop.
* Målebånd og linealer. Du skal bruge målebåndet til at tjekke mønsteret og din størrelse, og linealerne til at tegne linjerne fra symønsteret korrekt af. Skæve linjer i dit mønster giver ofte skæve sømme. På syværkstedet bruger vi mest den lineal, der hedder “Pattern maker ruler”. Den er god til mønsterkonstruktion fordi den har både en lige og en buet side og har mange hjælpelinjer. Du kan købe den HER.
Målebåndet skal være en god kvalitet. De billige fra ting-og-sager butikker eller supermarkeder kan være så fleksible, at du kan strække dem længere, og det fungerer ikke til syning (eller til at måle noget i det hele taget). Du kan købe gode målebånd HER.
En af nøglerne til succes med at sy selv er et godt symønster.
I starten anbefaler vi at du bruger de symønstre, du kan købe, og bruger lidt tid på at lære, hvordan du skal bruge dem. En mere grundig vejledning til symønstre finder du i vores online kursus Kom Godt I Gang Med At Sy. Her får du hovedpunkterne:
* Vælg den rigtige størrelse
Mål dit bryst-, talje- og hoftemål, og find den størrelse på mønsteret, der er tættest på dine mål. Du vil garanteret opdage, at der ikke er nogen størrelser, der passer perfekt. Det er helt normalt, og betyder bare at du er unik lige som alle os andre.
Vælg efter dit brystmål til kjoler og overdele, og ret talje og hofte til. Så slipper du for komplicerde tilretninger omkring barmen. Til nederdele og bukser vælger du efter hoftemålet og retter taljen til, hvis det er nødvendigt.
* Tegn mønsterdelene af
De fleste symønstre er “multi size”. Dvs. at der er flere størrelser på samme mønsterark. Ofte ligger mønsterdelene ind over hinanden, og derfor skal du tegne dem over på mønsterpapir, inden du klipper dem ud. Klipper du i mønsterarket, risikerer du at klippe nogle af mønsterdelene over, og så er du på den. Selv hvis mønsterdelene ikke ligger ind over hinanden anbefaler vi at du tegner dem af. Dels er mønsterpapiret nemmere at arbejde med på stoffet, og dels bevarer du det originale mønster, så du kan vende tilbage og se om du har lavet en fejl, hvis resultatet ikke bliver som forventet. Du bevarer også muligheden for at kunne tegne mønsteret af i en anden størrelse.
* HUSK trådretningen
Den absolut vigtigste linje at få tegnet med fra dit mønsterark er trådretningen. Det er en lang linje med en pil enten i den ene eller begge ender. Når du placerer mønsterdelene på stoffet, skal trådretnings linjen være parallel med kanten af stoffet. I denne video fra onlinekurset Kom Godt I Gang Med At Sy kan du se, hvordan du kan sikre dig at dine mønsterdele ligger korrekt på stoffet:
Uanset om du vil lære at sy selv for at kunne reparere dit tøj, når det går i stykker, eller om du gerne vil kunne sy tøj til dig selv fra bunden, skal du have styr på nogle syteknikker.
Der findes 5 syteknikker, alle burde lære som det første, når de begynder at sy. Men mange kender dem stadig ikke efter mange år. Vi har samlet dem i en lille e-bog til dig, så du kan gå den korteste vej til vellykkede syprojekter.
De 5 syteknikker er måske nok nemme, men de kommer til at gøre en verden til forskel for din syning. Vi sender e-bogen 5 Nemme Syteknikker til dig, når du tilmelder dig Skaberlysts nyhedsbrev om syning og mønsterkonstruktion. Derefter skriver vi til dig (næsten) hver uge med inspiration og masser af helt konkrete teknikker til at løfte din syning op på et højere niveau. Kort sagt: alt hvad du har brug for at vide for at sy dit eget yndlingstøj.
Som nyhedsbrevs-synørd er du også blandt de første, der får besked, når vi udgiver nyt eller har tilbud på kurser, der gør dig (endnu) bedre til at sy. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.
Du kan få ebogen tilsendt på mail ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev på DENNE SIDE.
En anden god måde at lære syteknikker på er at tage et sykursus, enten “live” eller online.
Her har vores online grundkursus i syning vist sig at være en virkelig god hjælp, hvis du gerne vil lære syningen ordentligt – og hurtigt.
Ved at fokusere på de vigtigste principper i syprocesserne får du lynhurtigt en god portion rutine og sikkerhed i at bruge syteknikkerne. Vi giver dig forståelsen for syprocesserne og for de elementer, der udgør det færdige tøj. Derefter er det op til dig selv at bruge din viden, så du får syet netop det tøj, du drømmer om.
Er du klar til at starte din syrejse?
Start med at tilmelde dig nyhedsbrevet og lær de 5 nemme syteknikker.
Derefter kan du fortsætte rejsen i vores online grundkursus, som du kan få adgang til her:
Oprindeligt blogindlæg fra januar 2014.
Opdateret og genudgivet april 2022.
Indlægget Sy selv – Sådan lærer du at sy selv blev først udgivet på Skaberlyst.
Denne syvejledning er oprindeligt fra 2013, men er opdateret i 2022.
Vingeærmerne i denne syvejledning er fra en kjole, jeg syede i 2013 til en fotoserie.
Min veninde, Bibi Berge, lavede i 2013 fotoserien “Sisters”. Konceptet med fotoserien var rødhårede kvinder/piger i mørkegrønne kjoler, og den kjole, jeg syede til projektet, var oplagt at bruge som udgangspunkt for en syvejledning til vingeærmer. Billederne fra syprocessen er fra en tid før gode kameraer i smartphones, hvilket tydeligt ses. De har fået lov at bestå, fordi syteknikken stadig er aktuel – det er samme fremgangsmåde, vi bruger når vi syr vingeærmer i dag, som det var i 2013.
Det her er min favorit teknik til at sy vingeærmer, fordi kanten i bunden bliver smukt afsluttet. Vingeærmet er vendt med foer i den nederste kant, og jeg er vild med den enkle og næsten usynlige afslutning uden stikninger fra en oplægning. Foret hjælper også med at understøtte ærmets facon, så det sidder flot ud over skulderen og det øverste af armen. Og så er det behageligt at have på med det bløde og glatte foer ind mod huden.
Billedet af kjolen på modellen er taget af Bibi Berge og er fra fotoserien Sisters, som kjolen er syet til. Hele serien kan du se på Bibis hjemmeside HER.
Herunder kan du se trin for trin, hvordan du vender et vingeærme med foer og syr det i ærmegabet. Teknikken med at vende ærmet med foer kan du også bruge i tulipanærmer. Tulipanærmer er lidt anderledes at sy i ærmet, da de overlapper i toppen og derfor dækker hele ærmegabet. De sidste trin af guiden, hvor du syr det nederste af ærmegabet, kan du derfor springe over i tulipanærmer.
Vingeærme – Trin 1
Sy foer og stof sammen ret mod ret i den nederste kant. Det er den kant, der udgør åbningen i bunden af æremt. Sy med det sømrum, du har klippet med (typisk 1 cm i denne type søm), og trim evt. sømrummet ned til 0,5cm efterfølgende.
Vingeærme – Trin 2
Fold foret ud over sømmen og sy en understikning 2 mm fra sammensyningen. Sy fra forets side og sy gennem både foer og begge lag sømrum. Sømmen er buet, så foret ligger sig ikke glat ud over sømmen af sig selv – du skal glatte det ud med hænderne, mens du syr, så du sikrer dig at der ikke kommer en fold i foret mellem understikningen og sømmen.
Vingeærme – Trin 3
Pres foret om på vrangen af stoffet så sømmen bliver glat. Pas på ikke at lave pressemærker, især hvis dit stof er lidt sart. Du kan evt. bruge et presseklæde (fx et gammelt viskestykke) mellem stoffet og strygejernet.
Vingeærme – Trin 4
Hvis det øverste af foret titter ud over kanten af ærmekuplen i toppen, er det en god idé at klippe det af. Sæt først et par knappenåle i begge lag stof, så de ikke rykker sig fra hinanden, når du klipper. Du kan evt. også ri de 2 lag sammen rundt i kuplen, så du er helt sikker på, de ligger som de skal i forhold til hinanden.
Det er i dette trin, ærmets finish bliver bestemt. Jo bedre foer og stof passer sammen, når du er færdig her, desto flottere bliver dit færdige vingeærme. Hvis foret er for småt, trækker ærmet om på vrangen. Er foret omvendt for stort, kan det falde ud under kanten. Begge dele giver et ringere resultat og et hjemmelavet udtryk, hvor hjemmelavet ikke er ment som et kompliment.
Vingeærme – Trin 5
Sy ærmet i ærmegabet i den øverste del af kuplen. Du har naturligvis husket at markere dit skulderpunkt på ærmet, så du nemt kan ligge det op til skuldersømmen, og placere resten af ærmekuplen ud fra det. Du må gerne holde ærmet en lille smule til ærmegabet, så det får et flot løft foroven, men hold det ikke så meget til, at der kommer rynker og buler i sømmen. Du kan se i dette blogindlæg, hvordan du holder ærmet til. Vær dog opmærksom på at du med vingeærmet ikke har den nederste del af ærmet, og derfor ikke har en ærmesøm.
Overlock ærmegabet, når du har syet ærmet i. Alle lag (ærme + ærmegab) overlockes samlet. I bunden af ærmegabet er der ikke noget ærme, så der overlocker du kun et enkelt stoflag.
Vingeærme – Trin 6
Fold det nederste af ærmegabets sømrum om mod vrangen og sy det fast med en stikning 7-8 mm fra foldekanten. Start ca 1,5 cm inde på forærmet og sy til ca 1,5 cm inde på bagærmet, så du får fæstnet starten af det tykkere sømrum fra ærme/ærmegab. Det fylder mere, og kan komme til at stritte ud, hvis det ikke er holdt på plads af en syning. Du får en synlig stikning på ydersiden, men den kommer til at være gemt under armen, når du har tøjet på, så den er stort set usynlig.
Det færdige ærme ser sådan her ud forfra og bagfra:
Hvis du vil lege lidt, kan du vælge en kontrastfarve i foret. Selvom det ikke ses tydeligt i det færdige ærme, så kan man alligevel godt skimte indersiden af ærmet, når du bevæger dig. I hver fald, hvis det er en skrigende pink, der kigger ud fra et mørkt eller dæmpet ærme.
Du kan også bruge printet bomuld til at fore ærmet. Liberty stof er især godt, fordi de har en blank overflade. Normalt skal foerstof være glat, men lige til vingeærmer kan du godt gå på kompromis, fordi ærmet er så kort, at det ikke forhindrer fri bevægelse for armen, uanset stofvalget.
Du kan selv lave symønster til vingeærmer, hvis du har et ærme, der passer dig godt. Hvordan du gør det, kan du se i vores online medlemsklub Synoter Studio, hvor temaet netop nu er ærmedesigns. Udover vingeærmer lærer du at lave symønstre til yderligere 8 designs til isatte ærmer og 3 typer manchetter, du kan bruge til at variere ærmerne yderligere.
Når du kan lave dine egne symønstre, kan du for alvor selv designe dit tøj og bestemme, hvordan det skal se ud.
Bliv klogere på hvad Synoter Studio kan gøre for dine symønstre ved at læse om medlemsklubben HER.
Indlægget Guide: Sådan syr du et vingeærme blev først udgivet på Skaberlyst.
Vi har en mission her hos Skaberlyst.
En mission, der handler om dig.
Vi vil nemlig rigtig gerne give dig de værktøjer og det mod, du skal bruge, for at lave dine egne symønstre.
Netop derfor er de designs, du finder symønstre til i vores onlinekursus Kom Godt I Gang Med At Sy uden ret mange detaljer. De er faktisk ligefrem lidt kedelige. Det er de, fordi det gør dem nemmere at bruge som udgangspunkt for nye designs. Når der ikke er en masse detaljer at tage højde for fra starten, er det mere overskueligt at lære at lave om på symønstrene, så du kan sy lige netop det tøj med de detaljer, du drømmer om.
I 2020 satte vi ekstra fokus på netop det med at lave om på symønstrene.
Det resulterede i en konkurrence om at tegne et nyt design ud fra de modelller, der er symønstre til i Kom Godt I Gang Med At Sy.
Førstepremien i konkurrencen var en vejledning til at lave designet ud fra kursets mønstre. Og vinderen blev denne buksedragt, designet af Rikke Schou-Hansen:
Der er ikke en buksedragt med i Kom Godt I Gang Med At Sy kurset, så vi har lavet mønsteret ved at kombinere bukserne og blusen fra kurset. Guiden til at lave mønsteret kan du se i DETTE blogindlæg, hvor du også følge processen med at udvikle og tilrette prøvemodeller af designet.
I syprocessen med min egen færdige buksedragt tog jeg en del billeder med henblik på at lave en syvejledning til dig. Og det er lige netop det, resten af dette blogindlæg kommer til at handle om.
Hvert design har sine egne detaljer og små finurligheder, så du kan ikke bruge guiden her som en detaljeret fremgangsmåde til alle buksedragter. Men du kan bruge den som en god rettesnor og en generel syrækkefølge til de fleste buksedragter.
Bukserne fra Kom Godt I Gang Med At Sy har ikke lommer, og der er heller ikke guide til at konstruere lommer i vejledningen til at lave mønsteret. Men i onlinekurset lærer du både at konstruere og sy forskellige typer lommer. De vejledninger har jeg taget udgangspunkt i, da jeg syede buksedragten til mig selv, og tilføjet skrålommer til buksedragten.
Jeg har også designet videre på halsudskæringen, så den kom til at passe bedre til mig. Det kan du se undervejs i guiden.
Trin 1: Vlieseline formbånd og indsnit
I det meste stof er det en fordel for de fleste syere at presse vlieseline formbånd i sømrummet i halsudskæringen, når stoffet er klippet. Det hjælper med til at holde halsudskæringen på plads, så du ikke kommer til at trække den ud af facon, mens du syr. Du kan læse mere om vlieselineformbånd HER.
Derefter syr du alle indsnit. I buksedragten er der skulderindsnit på bagstykket, som er drejet ind i halsudskæringen. Det gør vi ofte med skulderindsnit på syværkstedet, fordi vi synes, det ser pænere ud. I forstykket er der brystindsnit som i dette tilfælde sidder i den normale placering ud mod sidesømmen.
I både blusedelen og buksedelen er der indsnit på bagstykket i taljen men ingen indsnit på forstykket i taljen. Pasformen i buksedragten er løs, men ved at have indsnit på bagstykket følger silhuetten nogenlunde kroppens facon med det naturlige lette svaj i ryggen, de fleste har. På den måde bliver buksedragten ikke alt for kasset og voldsom i silhuetten.
Den løse pasform bliver holdt på plads med et bindebånd i taljen i den færdige buksedragt. Det giver lidt folder i stoffet i taljen, fordi det bliver strammet ind af bindebåndet fremfor udelukkende at være syet i facon. Hvor tætsiddende din buksedragt skal være, er et kompromis. Den lidt mere løse pasform giver bedre bevægelighed og større komfort i buksedragten, men til gengæld også flere folder i stoffet. Jeg synes vi har ramt en fin balancegang, hvor jeg har fuldstændig fri bevægelighed i min buksedragt uden at folderne er overdrevet store.
Du skal altid teste et nyt design i en prøvemodel, blandt andet for at finde balancen mellem hvor faconsyet, din model skal være, og hvor meget bevægelighed, du gerne vil have. Du kan justere dybden af indsnittene og evt. tilføje indsnit til forstykket, til du har en facon i buksedragten, der passer med lige netop din krop.
Trin 2: Skråbånd i åbningen midt bag
For at du kan komme i buksedragten skal du have en åbning fra halsen til hoften. Det kan være en lynlås eller en knaplukning, der går hele vejen, eller du kan kombinere med en slids. I denne buksedragt havde Rikke designet en åben ryg, så lynlåsen går til taljen midt bag. I blusedelen er midt bag ikke syet, men blot lukket med en knap og en trense øverst i nakken. Det efterlader en lang søm midt bag, der skal kantes. I stedet for blot at overlocke kanten af stoffet og folde det om mod vrangen, har vi kantet med et skråbånd. Det giver en flottere finish på indersiden af tøjet og er også mere behageligt at have ind mod ryggen end en overlocket kant.
Det kan være en god idé at teste bredden på skråbåndet i stoffet. Her har jeg testet 9 mm og 12 mm. Begge dele fungerer i dette stof.
Sy skråbåndet i kanten midt bag på begge blusedelens bagstykker. Vi har valgt at presse skråbåndet om mod vrangen, så det kun er på indersiden. Det eneste synlige på ydersiden er derfor den stikning, der holder skråbåndet på plads. Du kan også vælge at have skråbåndet foldet omkring kanten af stoffet, så det er synligt på retsiden også.
I den færdige buksedragt er knappen synlig i nakken, men ellers er kanterne fint afsluttet med skråbåndet. Bredden på skråbåndet afgør hvor langt fra kanten, stikningen er placeret. Jo smallere et skråbånd, desto tættere på kanten kommer den synlige stikning. Især med de runde halsudskæringer bliver det pænest med et skråbånd der er 12 mm eller smallere, mens den lige midt bag uden problemer kan have et bredere skråbånd. På syværkstedet synes vi generelt det er pænest med de smalle skråbånd, hvor stikningen er ret tæt på kanten.
Trin 3: Sy overdelen sammen
Når skråbåndene er syet i midt bag, kan du sy overdelen sammen. Jeg valgte at klippe og sy med 2 cm sømrum i skuldrene, fordi jeg var lidt usikker på om de evt. skulle rykkes lidt frem. Det skulle de ikke, men det kan være en god idé med 2 cm sømrum i skuldersømmen, så du har mulighed for at justere senere, hvis det bliver nødvendigt.
I sidesømmene har jeg syet med 1 cm sømrum, da jeg var helt sikker på at der var plads nok i buksedragten i vidden.
Problemet med skuldersømmen kan være, at den enten ender for langt tilbage eller for langt fremme på kroppen. Hvis den gør det, kan du ændre det, hvis du har sømrum nok. Med 2 cm sømrum i skuldersømmen har jeg mulihged for at flytte skuldersømmen enten 1 cm frem eller 1 cm tilbage. Det var ikke nødvendigt her, hvor skuldersømmen ligger fint ovenpå min skulder, og hverken er synlig forfra eller bagfra.
Trin 4: Lommer i bukserne
Jeg har som sagt tilføjet skrålommer til min buksedragt, og de skal syes som det første i bukserne. For at undgå at lommeåbningen trækker sig længere i brug, har jeg presset vlieselineformbånd i lommeåbningen på forbuksen.
Lommerne er syet med to synlige pyntestikninger, men du kan også vælge at sy dem uden pyntestikningerne. Begge metoder er vist i Kom Godt I Gang Med At Sy onlinekurset, hvor du lærer dem trin for trin og kan se forskellen på det færdige udtryk, alt efter hvilken syteknik, du vælger.
Om du vælger at sy pyntestikninger i kanten af dine skrålommer betyder ikke noget for lommens funktion eller holdbarhed. Men i forhold til designet og helhedsudtrykket af den færdige buksedragt kan det have en stor betydning. I Kom Godt I Gang Med At Sy lærer du forskellige versioner af mange forskellige syteknikkerne, så du selv kan bestemme fra gang til gang, om du vil have det ene udtryk eller det andet. Jo flere variationer, du lærer af de samme teknikker, desto mere kan du løsrive dig fra syvejledninger og selv vælge de teknikker, der egner sig til dit stof.
Den viscose, jeg har syet min buksedragt i, kunne fint klare pyntestikningerne. Andet stof kan være enten for tyndt eller for tykt til at det ville blive pænt. Eller stoffet kan have en struktur, der bare ikke passer sammen med pyntestikninger. Det kan også være at stoffet kan håndtere begge dele, men du vælger at ville have et mere rent udtryk uden pyntestikninger. De muligheder får du, når du kender forskellige teknikker og ikke lader dig låse af hvad der fx står i en syvejledning til at mønster, du ikke selv har designet. Og netop det er vores hovedårsag til at have lavet et kursus som Kom Godt I Gang Med At Sy: at give dig muligheder for selv at vælge, hvordan dit tøj skal se ud helt ned i de små detaljer, valget af syteknik udgør.
Trin 5: Sy bukserne sammen
Når lommerne er syet kan du samle forbuks og bagbuks og sy benene sammen. Jeg havde ikke presset vlieseline midt bag fra starten, men tilføjede det da jeg kom i gang med at sy, fordi jeg blev nervøs for om midt bag ville vokse sig længere og om lynlåsen ville komme til at bule. I denne buksedragt har jeg presset et stykke vlieseline formbånd midt bag ved lynlåsåbningen, men det kunne også have været en smal strimmel vlieseline klippet efter den lige trådretning.
Trin 6: tjek design og pasform undervejs
Undervejs i syprocessen er det en god idé at prøve overdelen og underdelen, før du syr dem sammen. Jeg fandt fx ud af at halsudskæringen ikke var helt det, jeg gik efter. Jeg har det bedre i bådhals end i de runde halse, og derfor lavede jeg halsudskæringen lidt mere udringet på skulderen. Det betød at noget af vlieselineformbåndet blev klippet af, men jeg har ikke presset nyt på. Formbåndet er med til at sikre halsudskæringen i syprocessen, og når først syningen er så langt som her, giver det ikke problemer at der mangler lidt formbånd hen over skuldersømmen. Selve sømmen skal til gengæld hæftes igen ved halsudskæringen, så den ikke pludselig går op.
En buksedragt skal altid have en åbning helt op til halsen, for at du kan få den af og på. Derfor er størrelsen på halsudskæringen ikke så vigtig, da du ikke er afhængig af at kunne få hovedet igennem den. Jeg har det bare bedst med de lidt større halsudskæringer, og det kan man heldigvis altid lave, selvom det ikke har nogen betydning for om tøjet kan komme på eller ej. En buksedragt skal aldrig trækkes ned over hovedet som fx en bluse eller en kjole, og du skal derfor udelukkende tage højde for, hvilket udssende, du kan lide i din halsudskæring. Og så naturligvis sikre at den kan åbnes enten midt for eller midt bag.
Trin 7: Bindebåndet
Bindebåndet i taljen er ikke strengt nødvendigt i buksedragten. Men det giver mulighed for at markere taljen og dermed skabe en mere taljeret silhuet. Du kan enten have et langt, løst bindebånd, der evt. bliver holdt på plads af bæltestropper i taljen, eller du kan vælge at sy et bindebånd i hver sidesøm, så det hænger fast på buksedragten. Jeg har valgt det sidste til denne buksedragt.
Bindebåndet kan du variere i bredden som det passer dig. Har du ikke stof nok til at klippe den længde, du skal bruge, kan du øge bindebåndet ved at sy flere kortere stykker sammen. Det giver en synlig søm i bindebåndet, men det er helt ærligt ikke noget, man lægger mærke til, når du går rundt i buksedragten.
Når bindebåndet er syet sammen kan du splitte sømrummet ved at presse det ene sømrum ned mod bindebåndet. Det gør det nemmere at presse sømmen flad, når bindebåndet er vendt.
Det er vanskeligt at presse bindebåndet så sømmen ligger præcis i kanten. Derfor plejer jeg at presse sømmen lidt om på den ene side af båndet, som så bliver til bagsiden. På den måde får jeg en helt glat forside, hvor sømmen ikke ses. I de løse ender, der hænger ned når bindebåndet er bundet, vil sømmen være synlig uanset omd en er presset lidt om på bagsiden eller er præcis i kanten.
Bindebåndet er syet i sidesømmen i blusen. Det har jeg valgt for at forstyrre lommerne mindst muligt. Havde der ikke været lommer i buksedragten, ville jeg have placeret bindebåndet midt i taljen med halvdelen på blusen og halvdelen på buksen, så det bedre kunne dække taljesømmen, når det er bundet. Som det er nu ligger bindebåndet over taljesømmen, som derfor kommer til at blive lidt synlig i brug. Lige når jeg sætter buksedragten og binder båndet kan jeg godt skjule taljesømmen, men når jeg bevæger mig flytter stoffet sig. Jeg synes det er vigtigere at lommerne kan bruges ubesværet, men det er et eksempel på et af syningens mange kompromiser.
Bindebåndene er lange nok til at kunne nå hele vejen rundt om taljen to gange. Ved at starte med at føre bindebåndende frem foran kroppen, bliver taljen på ryggen mere markeret. På den måde undgår jeg for mange folder på bagstykket, der forstyrrer pasformen ned over numsen. Det lange indebånd krydses foran hvorefter det kan nå endnu engang rundt om kroppen og bindes i en knude foran. Det kræver en del længde, og er årsagen til at jeg har måttet øge bindebåndet.
Når du vælger længden af dit bindebånd er det vigtigt at du overvejer, hvordan du vil binde det. Vil du ikke have det flere gange rundt om kroppen, skal det være kortere. Længden afhænger også af din størrelse. Jo større et taljemål, du har, desto længere et bindebånd har du brug for, for at kunne nå rundt. Du kan tjekke længden ved at klippe et prøvebånd i staut eller en stofrest og binde det i taljen. Det er en god idé også at tjekke bredden af bindebåndet, da den har stor betydning for hvordan det færdige resultat ser ud.
På billedet herunder kan du se sømmen, hvor bindebåndet er øget. Den er synlig, når der er zoomet ind som her, men i praksis er der altså ingen, der lægger mærke til den.
Trin 8: Kantning af sømrum og afslutning af halskant og ærmegab
Når designet og pasformen er helt på plads, kan du afslutte de sidste kanter og kante sømrummet.
Både overdel og underdel er klippet og syet med 1 cm sømrum, som er kantet samlet. Eneste undtagelser er midt bag i skridtsømmen, hvor der skal være en lynlås, og skuldersømmen, som er klippet og syet med 2 cm sømrum og splittet. I kraftigere og mere stift stof ville jeg klippe og sy med 2 cm sømrum i de lange sømme i benene og sidesømmene også. Du lærer begge måder at kante og presse sømme i onlinekurset Kom Godt I Gang Med At Sy.
Når alle sømrum er kantet og presset kan halskant og ærmegab afsluttes. I denne buksedragt er de afsluttet med skråbånd på samme måde som midt bag i blusedelen.
I starten havde jeg planlagt at have bindebåndet som et løst bånd. Derfor er det ikke syet med i sidesømmen på billedet herover. Det viste sig dog at være en dårlig idé i netop dette stof, fordi det er ret glat, så bindebåndet skøjtede rundt. Derfor har jeg efterfølgende sprættet sidesømmen op igen i blusen for at kunne sy bindebåndet med ind i sømmen. Den slags sker tit i en syproces, hvor man tror man har regnet det hele ud, men så vil stoffet noget andet. Det kan bedst betale sig bare at lave det om med det samme, selvom det er lidt surt at sprætte en søm op og få en kantning med overlap bagefter, når sømmen lukkes igen. Men i det lange løb er det funktionen af tøjet, der er vigtigst. Hvis ikke bindebåndet var blevet syet fast i sidesømmene i denne buksedragt ville jeg ikke få den brugt, og så ville alt mit arbejde være spild. Lige da jeg sprættede sømmen op i en ellers færdig buksedragt har jeg helt sikkert været irriteret over det, men det er hurtigt glemt igen når alt fungerer perfekt i brug.
Trin 9: Sy buksedragten sammen i taljen
Når bluse og buks er færdige hver for sig, kan du sy delene sammen i taljen. Start med at ri dem sammen med lange sting og prøv buksedragten på. Selvom du har syet og tilrettet en prøvemodel, er det en god idé også at prøve buksedragten i det rigtige stof, før du syr den helt færdig. Jeg har klippet med 2 cm sømrum i taljen for at have mulighed for at justere længden. Det var ikke nødvendigt på forstykket, men på bagstykket endte jeg fakstisk med at lave midt bag lidt kortere ved at sy med 3 cm sømrum i taljen fra midt bag og fade ud til de klippede 2 cm ved sidesømmen.
Netop derfor venter jeg også med at sy lynlåsen i til sidst. Det er lidt mere besværligt, men til gengæld kan jeg bedre styre at lynlåsen slutter i taljesømmen og at der ikke er for lidt eller for meget stof i taljen.
Det øverste af lynlåsen skjules af bindebåndet, når buksedragten er på, så det gør ikke helt så meget hvis afslutningen her ikke er helt perfekt. Men det til trods er det nu meget rart at lynlåsen passer med længden af sømmen inde bag ved bindebåndet.
Trin 10: Oplægning af benene
Oplægningen syr jeg næsten altid til sidst i en syproces, uanset hvad jeg syr. Det er rart at have mulighed for at ændre længden helt til sidst, hvis det færdige resultat kalder på en anden længde end man havde tænkt fra starten. Farven og tyngden af stoffet kan gøre at man ændrer mening, når man står med det færdige stykke tøj på kroppen. Buksedragten her er lavet helt lang i benene og har en bred oplægning i bunden. Benene er ret lige i den nederste del, så buksedragten kan nemt styles med et opsmøg, der gør den kortere. Det gør den mere sommerlig og gør den også egnet til flere forskellige typer sko og korte støvler.
Jeg har brugt min buksedragt ret meget i løbet af de 2 år, der er gået fra jeg syede den til dette blogindlæg er skrevet. Og jeg er vild med den. Den er pæn og høster altid komplimenter, men på samme tid er den så behagelig at jeg ikke tænker over at jeg er klædt fint på. Buksedragten er det perfekte magiske miks af komfort og udseende, hvor alt går op i en højere enhed og ser godt ud samtidig med at det føles behageligt. Sådan bør alt tøj være, hvis du spørger mig. Og det er muligt, når du syr selv. Når du selv laver dine symønstre og tilretter pasform og design undervejs, kan du indgå de kompromiser, du har det bedst med, og skabe lige netop det tøj, du kommer til at elske i mange år frem.
Jeg er på ingen måde færdig med at bruge min buksedragt, og forventer stadig at få mange år ud af den.
De symønstre, buksedragten er lavet ud fra, er en del af onlinekurset Kom Godt I Gang Med At Sy, som du finder lige her:
Vejledningen til at lave mønsteret til buksedragten ligger på bloggen. Den finder du her:
Og vil du have endnu flere muligheder for forskellige buksedragter, så har vi lavet et helt Synoter magasin om netop det. Der får du også et mønster til en buksedragt, som er lavet ud fra vores erfaringer med buksedragten til Kom Godt I Gang Med At Sy. Vi har justeret lidt på pasformen og designet til Synoter udgaven, og i magasinet lærer du at lave symønster til 12 forskellige buksedragter med mange flotte detaljer. Du finder magasinet her:
Mønsterinfo: Buksedragt sammensat af hyggebukser og bluse fra onlinekurset Kom Godt I Gang Med At Sy. Se guide HER.
Stofinfo: Viscose med print fra Stofshop.dk
Foto: Billeder af mig i buksedragten er taget af Bibi Berge.
Indlægget Syvejledning: Sådan syr du en buksedragt blev først udgivet på Skaberlyst.
Synes du også nogle gange, det er svært at vælge de rigtige syteknikker?
Du er helt sikkert ikke alene.
Og bare rolig – hjælpen er nær. I det her blogindlæg kan du se hvilke syteknikker, vi har valgt til et par bukser og en sommertop. Du kan også læse hvorfor vi har valgt netop de teknikker, så du kan bruge vores valg som inspiration, når du skal træffe beslutninger i din egen syning.
Der findes mange forskellige syteknikker, der løser mange forskellige sytekniske udfordringer.
Flere af dem løser endda de samme udfordringer i syningen, blot på forskellige måder.
Man kunne dermed fristes til at tænke, at der så er frit valg på alle hylder, når man skal have fundet den perfekte syteknik. Men det er der ikke helt. For syteknikkerne egner sig til forskellige stoftyper og forskellige typer syprojekter med forskellige designdetaljer. Vælger du forkert, kommer dit syprojekt nemt til at se hjemmesyet ud. Det er ofte de knap så gode valg af syteknikker, der afslører en urutineret syer, mere end det er dårligt udførte sømme. Derfor er det værd at være opmærksom på valget af syteknikker og på de alternativer, der eventuelt findes.
Læs videre for at få et kig med ind i to syprojekter, der er syet i vidt forskellige metervarer, og derfor med vidt forskellige syteknikker. Det er vores konstruktør og syerske Josephine, der har syet bukser og top til sig selv.
At vælge de rigtige syteknikker kræver erfaring.
Den hurtige vej til den erfaring er at sparre med en dygtig underviser. Du kan også gå den længere vej med trial and error metoden, hvor du prøver dig frem på egen hånd. Og du kan læse sybøger og se videoer på nettet, hvor der er utallige vejledninger og syteknikker at dykke ned i, som fx dette blogindlæg du læser netop nu. Men skal jeg være helt ærlig, så er det svingende med kvaliteten af de råd til valg af syteknikker, du finder på nettet. Og faktisk også i bøger af og til. Det er lidt tarveligt at sige, det ved jeg godt. Især fordi det rigtige valg ofte er et spørgsmål om smag. Det, vi på syværkstedet synes er pænt, er ikke nødvendigvis det, andre synes er pænt. Og når vi tænker “ej, det er da ikke for smart” om en valgt syteknik kan være lige netop den teknik, andre synes er helt perfekt til formålet.
Tag derfor altid et syråd med et gran salt og træn dig i at vurdere, hvad du selv synes er pænt og hvad der giver mening i din syning. Når det er sagt, så får du her hos os vejledninger til de syteknikker, vi synes er de bedst egnede til forskellige problemstillinger i syningen. Nogle gange er der flere muligheder, der fungerer lige godt. Andre gange er den ene mulighed markant bedre end den anden.
Lad os starte med sømmene.
De syteknikker, du bruger til at sy tøjet sammen, er en vigtig del af syprocessen. Selvom sømmene sidder på indersiden af tøjet og derfor ikke direkte ses, så er de trods alt tøjets fundament. Det er sømmene, der holder stoffet sammen til tøj. Og det er vigtigt, at du vælger den rigtige sømtype til dit syprojekt, hvis du vil have tøjet til at holde længe.
Der findes flere forskellige typer sømme, som egner sig til forskelligt stof og i forskellige syprojekter.
Det mest almindelige er at sy en stikning (lige-ud syning) som selve sømmen og derefter overlocke eller zigzagge sømrummet for at holde styr på trævlekanterne. Men allerede her er der flere muligheder: Du kan klippe og sy med et bredt sømrum, som du vælger et splitte og kante hver for sig (sy overlock eller zigzag i et enkelt stoflag ad gangen). Eller du kan klippe og sy med et smalt sømrum, som du vælger at kante samlet (sy overlock eller zigzag i begge stoflag på en gang).
Sømmen med det splittede sømrum egner sig ofte godt til mellemkraftigt og kraftigt stof mens sømmen med samlet sømrum egner sig godt til mere tynde stoftyper.
Bukserne har Josephine syet med en stikning med 2 cm sømrum, splittet sømrummet og kantet hver for sig med overlock. Det er en perfekt teknik til det lidt kraftige buksestof, som sagtens kan fylde overlocksømmen ud i et enkelt stoflag. Har du ikke en overlocker kan du sy kanten med en zigzag søm på symaskinen i stedet. I tyndere stof kan overlocksømmen (eller zigzag sømmen) i kanten af stoffet klumpe lidt sammen, fordi der ikke er stof nok til at fylde stingene ud. Derfor kanter man typisk i dobelt stoflag (samlet sømrum) i de tyndere stoftyper. Det er ikke altid nok, men det hjælper altid lidt. Du kan se i DETTE blogindlæg hvordan en zigzag søm kan tage sig vidt forskelligt ud alt efter hvilket stof, den bliver syet i.
Toppen er syet i en tynd silke, der er en kontrast til buksestoffet.
Stoffet er let gennemsigtigt, og det er for tyndt til at kante et enkelt lag stof ad gagnen med overlock eller zigzag. En mulighed kunne være at sy en stikning med et smalt sømrum, som derefter blev kantet samlet. På en travl dag ville det være en fin løsning, men fordi stoffet er gennemsigtigt er det mere oplagt at sy franske sømme. En fransk søm omslutter trævlekanterne, så de slet ikke ses, og der er derfor ikke behov for at kante sømrummet yderligere. En fransk søm er en fin søm, som tager ekstra tid at sy. Det er til gengæld alt ekstraarbejdet værd, når du syr i lette stoftyper, fordi indersiden af tøjet bliver flot at se på og blød at have mod huden. Du kan se i DETTE blogindlæg, hvordan du syr franske sømme.
Det kunne umiddelbart lyde som en god idé med franske sømme til alt stof, fordi de er så meget pænere end en søm, der er kantet med overlock eller zigzag (psst – det er blot vores holdning på syværkstedet… andre kan synes at det er pænere med overlockede sømrum, og det er helt fint). Men ulempen med franske sømme er, at der kommer mange stoflag i sømmen. Derfor fungerer teknikken ikke til kraftigere stoftyper som fx. buksernes stof, da det ganske enkelt vil give for klumpede sømme.
Udover sømmene, der udgør stoffets sammensyninger, er der også altid afslutninger af kanterne og oplægninger at tage stilling til i et syprojekt.
Josephines bukser er afsluttet med en lige linning i taljen. Den tjener flere formål, der gør den til det perfekte valg til denne type bukser. For det første er linningen med til at holde bukserne på plads i taljen. Det kunne en formskåret linning eller en belægning også have gjort, men med den lige linning kan bukserne sidde i kroppens naturlige talje. Det er generelt klædeligt, da det skaber talje og dermed er med til at understrege en timeglasfigur, uanset om den er der naturligt eller ej.
For det andet er linningen en god og nem afslutning over buksernes læg og lommer, som tilføjer en vis stabilitet til bukserne. Læg og lommer er åbninger, hvor stoffet kan bevæge sig, og det er altid godt at have styr på sådanne åbninger foroven.
For det tredje er linningen en god afslutning over gylpen midt for. En gylplukning med lynlås er efterhånden den mest udbredte lukning til bukser, men den kan kun vanskeligt stå alene. Den nemmeste måde at holde en gylp helt lukket er at lave et overfald på linningen over lynlåsen og sy en knap eller en buksehægte i linningen. Linningen kommer til at tage det meste af trækket i at holde bukserne lukket og på plads, og lynlåsen holder derfor længere. Skulle det ske at lynlåsen går op af sig selv, når du har bukserne på, risikerer du ikke at de falder af, fordi knappen eller hægten i linningen er det, der reelt holder bukserne på plads.
Toppen har en fin detalje med rynk i halsen midt for. Det er en detalje, der egner sig rigtig godt til det tynde stof, fordi det kan rynkes ret meget uden at blive klumpet. Dermed kan du få en masse liv ind i materialet på en ret enkel måde. Men rynk skal sikres og holdes på plads, så der skal syes noget på tværs, der holder styr på det rynkede stof. I denne top har Josephine syet et synligt skråbånd omkring sømrummet. En anden mulighed kunne være at sy et skråbånd i halsen, der presses om på indersiden og sidder som et usynligt, indvendigt skråbånd, som du kan se i DETTE blogindlæg. Men der er en helt bestemt grund til at valget er faldet på det synlige skråbånd. Hvis skråbåndet skulle vendes om på indersiden ville det for det første resultere i en stikning på tværs af det rynkede stof. Det kunne mase rynken flad og forskubbe stoffet, så det ikke længere falder i frie folder, men bliver tvunget i nogle lidt mere tamme og flade rynk. For det andet skulle sømrummet, som også er rynket, foldes om mod vrangen. Det ville give to lag rynket stof oven i hinanden, hvilket kunne blive klumpet og ujævnt at se på, selv i det tynde stof.
Fordelen ved det synlige skråbånd er, at det rynkede sømrum ikke skal tvinges nogen steder hen. Det får lov at blive i sin glatte position og rynken får lov at falde uforstyrret fra sømmen. Derudover giver det synlige skråbånd en tydelig afslutning til toppen, hvilket nogle gange kan være det, man ønsker, og andre gange kan være lidt hårdt. Her fungerer det fint som en lidt mere kontrastfyldt kant til det meget bløde og fine stof.
Samme syteknik er valgt til ærmegabene, selvom der ikke er noget rynk her, der skal tages højde for. Det binder toppen fint sammen, at der er synlige skråbånd både i halsen og ærmegabene, men det er ikke nødvendigt altid at gøre det samme begge steder. Ærmegabene kunne lige så fint have været afsluttet med skråbånd syet på indersiden, så de var usynlige fra retten. Det ville give et mere rent og elegant udtryk til toppen.
Oplægningen i bunden kan også syes på forskellige måder. Men til forskel fra de andre syteknikker i toppen og bukserne, så giver det faktisk mening at sy oplægningen med præcis samme syteknik i begge syprojekter.
Både bukser og top kan lægges op med et dobbelt ombuk. I toppen hænger oplægningen med dobbelt ombuk fint sammen med de franske sømme, fordi sømrummet også her bliver lukket helt inde i stoffet. I det tynde stof giver det mest mening at lave en smal oplægning, hvor du folder stoffet 1 cm mod vrangen to gange og syr tæt på kanten. Det fylder ikke for meget, hvis du vil have toppen ind i en nederdel eller et par bukser som her. På den anden side klumper det heller ikke unødigt i bunden af blusen, hvis du har den hængende som yderste lag.
I bukserne kan det både give mening med et bredere dobbelt ombuk på 2-3 cm og med et smalt på 1 cm. Selvom stoffet er mere kraftigt kan det være fint med et dobelt ombuk i oplægningen, fordi det giver lidt tyngde til buksebenene. Og hvis du vil lave et opsmøg, som Josephine har gjort, er det rart at vide at indersiden af bukserne faktisk er værd at vise frem.
En god fremgangsmåde til at vælge de rigtige syteknikker er, at du gør op med dig selv, hvad der er vigtigt for dig med dit syprojekt. Først når du ved det, kan du træffer velovervejede beslutninger om hvilke syteknikker, du vil bruge.
Det er vigtigt, at du vurderer de forskellige muligheder for syteknikker fra gang til gang, og vælger syteknikker ud fra det enkelte projekt. Hele projektet er en del af beslutningsprocessen: stoffet, designet, tilbehøret, hvad tøjet skal bruges til og din egen personlige smag.
Som ny synørd kan det være overvældende at skulle træffe de beslutninger. Derfor kan det være en glimrende strategi i starten blot at følge syvejledninger til punkt og prikke, for at høste noget erfaring. Efterhånden som du får syet nogle forskellige projekter, kan du bedre mærke efter hvilke syteknikker, du har det rigtig godt med at have i dit tøj, og hvilke du ikke helt kan forliges med. Lad være med at vælge teknikker fra, fordi de virker svære eller ikke lykkes perfekt de første par gange. Hvis det er teknikker, der giver den finish i tøjet, du drømmer om, så brug tid på at lære dem. Og undlad de teknikker, der ikke giver tøjet den lækkerhedsfølelse, der passer til lige netop dig.
Det kan som sagt være en god idé med noget sparring omkring syteknikker. Og her er et fysisk syhold, hvor du møder op og kan snakke om dine syprojekter med en underviser, mens I kan mærke på stoffet og se på kombinationerne af stof og symønstre i fælleskab, være en god idé.
Hos os har du mulighed for at få den sparring med Josephine. Hun underviser på vores syhold i Aarhus mandage og onsdage og har plads til både begyndere og mere øvede syere på sine hold. Vi har altid små hold, så der netop er tid til ordentlig sparring omkring valg af symønster, stof og syteknikker.
Den rigtige forberedelse giver dig nemlig langt bedre muligheder for at nå godt i mål med at sy dit eget yndlingstøj.
Se mere om Josephines syhold her:
Mønsterinfo: Sommertoppen er fra Synoter Tema 13 – Sommertoppe. Bukserne er lavet efter Josephines eget grundmønster til bukser og ændret efter vejledninger i Synoter Magasin nr. 6 – Ikke helt klassiske bukser.
Stofinfo: Toppen er syet i en jaquardvævet silke fra vores egen stofbutik The Fabric Lounge. Det er stoffet Harlequin, som du kan se HER, så længe lager haves. Bukserne er syet i bomuld/elastan twill fra Citystoffer i Aarhus.
Foto: Model: Josephine Mahler Boelsmand. Fotograf: Malene Nelting.
Oprindeligt blogindlæg fra december 2014.
Opdateret og genudgivet juli 2022.
Indlægget Vælg de rigtige syteknikker blev først udgivet på Skaberlyst.
Har du prøvet at arbejde i timevis (eller endda dagevis…eller ugevis) på et syprojekt?
Så har du sikkert også erfaret, at det er sjovest at lægge energien i projekter, der lykkes. Når det færdige tøj er lige som du drømte om, er det alle timerne værd. Og det er en vidunderlig følelse af stolthed og tilfredshed, der overtager kroppen.
Men du har måske også prøvet de lange syprojekter, der går galt.
Det er straks værre.
Det er både irriterende og demotiverende, når syprojekter ikke lykkes. Jo mere tid og godt stof, du har lagt i et syprojekt, desto mere træls er det, når det går galt.
Heldigvis er der en løsning.
En metode, der får dine syprojekter til at lykkes langt oftere. Metoden hedder “sy en prøvemodel”. Hvordan du på den bedste måde bruger prøvemodeller i dit syarbejde, kan du læse under billedet.
Inden vi ser på, hvorfor en prøvemodel er en god idé, skal vi lige være enige om, hvad en prøvemodel er.
Helt kort, så er en prøvemodel den første udgave af et stykke tøj, der bliver syet efter et nyt og ukendt mønster. Når du arbejder med nye symønstre, uanset om det er et symønster, du selv har konstrueret fra bunden, eller om det er et købemønster, så ved du ikke, hvordan tøjet kommer til at tage sig ud. Jo mere erfaring, du har med at sy, desto bedre en idé har du formentlig om det færdige tøj. Men du ved reelt ingenting, før du har syet det. Prøvemodellen giver dig en værdifuld viden om, hvordan tøjet kommer til at se ud. Den viden kan du bruge i syprocessen til at træffe beslutninger om både design, stofvalg og syteknikker.
Prøvemodeller får ikke alle syprojekter til at lykkes, men metoden sikrer at du ikke spilder din tid med at ødelægge dine bedste metervarer. Ofte kan du endda bruge prøvemodellen enten med få rettelser eller ved at leve med små fejl, der ikke kan rettes i prøvemodellen, men som du kan rette til den næste udgave af samme model.
En prøvemodel kan være syet i det rigtige stof. Altså det stof, det færdige tøj skal syes af. I så fald skal du have stof nok til 2 versioner af samme stykke tøj: en prøvemodel og det rigtige tøj. Det kan hurtigt blive en dyr udgave af tøjet, hvis du køber stof i god kvalitet.
Derfor er en prøvemodel som regel syet i et billigere materiale. Professionelt syr man ofte de første prøvemodeller i staut, som er en ubleget bomuldslærred, der findes i flere kvaliteter fra ok blød til meget stiv. Men du kan også (ofte med fordel) vælge at sy en prøvemodel i stof, der ligner det rigtige stof, men blot er en billigere variation. Det kan fx være en tynd viscose i stedet for en silkesatin. Eller det kan være en kraftig bomuld i stedet for en dyr frakkeuld.
Har du stof på lager, du ikke er helt så forelsket i længere, som da du købte det, er det oplagt at bruge det til prøvemodeller. Du behøver på den måde ikke købe nyt stof for at teste et design. Det kan også være dine lagner eller dynebetræk trænger til at blive udskiftet, og så kan du med fordel bruge de gamle til at sy prøvemodeller i. Her er sandsynligheden for at du får en brugbar prøvemodel ud af anstengelserne dog ikke så stor, da gamle lagner og dynebetræk ofte er godt slidte, når du ikke længere vil have dem i sengen. Tøjet, du syr af dem, ser derfor allerede slidt ud fra starten, og det holder sjældent ret længe. Men kan du bruge en prøvemodel syet i et gammelt lagen et par gange, før det er slidt helt op, så har du både fået værdifuld viden til din videre syning og stoffet i dit lagen har fået en lidt længere levetid, før det bliver klippet til pudseklude.
Der er især 2 grunde til at det er en god idé at sy en prøvemodel.
For det første giver prøvemodellen dig mulighed for at tilrette pasformen. Det er især vigtigt med et nyt mønster, du ikke kender pasformen på. I prøvemodellen har du mulighed for at rette de småting, der kan klares i sømrummet, ganske som du har i det færdige tøj. Men den store fordel ligger i, at du også har mulighed for at rette problemer med pasformen, der skal ændres i mønsteret, og derefter giver en helt anden form til stoffet, som du ikke kan rette i de allerede klippede stofstykker. Det betyder, at du nogle gange kan bruge din prøvemodel efterfølgende og andre gange ikke kan. Det er de gange, hvor du ikke kan bruge prøvemodellen efterfølgende, du bliver særligt glad for at have syet den.
For det andet giver prøvemodellen dig mulighed for at teste designet. Hvis du selv udvikler dine symønstre ud fra en basismodel eller et grundmønster, er det en stor fordel at teste dine designs undervejs. Det er langt fra altid at stoffet opfører sig som du havde forestillet dig, da du tegnede stregerne på mønsterpapiret. Hvordan stoffet reelt opfører sig ved du først, når du har syet tøjet. Og så er det rart at kunne ændre de ting i designet, der ikke fungerer som tiltænkt, inden du klipper i dine bedste metervarer. Det er også en god idé at teste designet i købemønstre. Her har en anden bestemt, hvordan detaljerne skal se ud og hvor de skal placeres, og det er ikke sikkert, det passer optimalt til dig. Men ved at teste designet i en prøvemodel kan du justere fx halsudskæringer, længder, vidder, placering af overskæringer og andre detaljer. Det kan du ofte gøre uden at ændre på det overordnede designudtryk.
En prøvemodel kan også være en oplagt mulighed for at teste syteknikker. Det er dog ikke altid, at du behøver sy din prøvemodel helt færdig. Prøvemodellen skal syes færdig nok til at du kan vurdere pasform og design, men du behøver som udgangspunkt ikke kante sømrummet, sy oplægninger og ordne halskanter. Hvis prøvemodellen viser sig at fungere, kan du sy den færdig med alle detaljer, inden du tager den i brug. Vil (eller kan) du ikke bruge prøvemodellen som færdig tøj, er der ingen gundt til at bruge tid, stof og sytråd på at sy den færdig.
Jo mere kompliceret et design er, desto vigtigere er det, at du syr en prøvemodel.
Hvis du ikke syr en prøvemodel sker der det, at dit tøj bliver din prøvemodel.
Den første opsyning af et nyt mønster er altid en prøvemodel. Du bestemmer blot selv om du vil sy den i dit bedste, dyre stof eller om du vil vælge et billigere alternativ.
Nogle gange går det godt at undlade en prøvemodel. Hvis de ændringer, der skal laves, kan klares i sømrummet, er der ingen skade sket og dit tøj kan ende med at blive helt perfekt uden at have været igennem en prøvemodel. Men det er mere undtagelsen end reglen at syprojekter lykkes i første forsøg. Især hvis du går op i at have en god, personlig pasform i dit tøj, er det vigtigt at prioritere en prøvemodel.
Syr du en prøvemodel, kan du være heldig at rettelserne er så få, at du efterfølgende kan bruge din prøvemodel som et stykke færdigt tøj.
Kjolen på billederne i dette blogindlæg viser Josephine i sin prøvemodel til en knudekjole. Kjolen er syet i en jersey, vi havde haft liggende på syværkstedet i flere år. Det var i den billige ende af prisskalaen allerede da det blev købt, og eftersom vi ikke havde brugt det hele, var det oplagt at bruge det til en prøvemodel. Selvom stoffet har lagt stille længe og ikke har kostet en formue, er det alligevel et ganske godt stykke stof. Der var ikke mange rettelser i kjolen, så Josephine har fået en ekstra kjole ud af at sy denne prøvemodel.
Som sagt er den første model, du syr efter et nyt mønster, altid en prøvemodel.
Men det betyder ikke, at du altid behøver sy en prøvemodel i andet stof og dermed ende med 2 udgaver af samme model.
Hvis du arbejder ud fra et symønster, du kender godt, og ved passer dig, behøver du ikke sy en prøvemodel for fx at lave et kortere ærme, lægge lidt ekstra vidde til i sidesømmene eller tilføje en krave. Små ændringer i designet, der ikke piller ved den overordnede pasform, kan du næsten altid slippe godt afsted med i et mønster, du kender. Især tilføjelse af mere vidde eller længde er risikofrit, for det kan du altid klippe af igen, hvis du fortryder.
Det er ressourcekrævnede at sy prøvemodeller. I princippet bruger du jo dobbelt så meget stof til en kjole, når du først syr en prøvemodel og derefter den rigtige kjole. Hvis hovedparten af nye designs og nye symønstre virkede i første forsøg, så var der heller ikke ret mange gode argumenter for prøvemodeller. Men hovedparten af nye designs og symønstre virker bare ikke i første forsøg. Det er ikke fordi mønstrene er dårlige eller stoffet er forkert, det er bare sådan processen er, når et fladt mønster skal blive til rummeligt tøj i stof. Det er et vilkår i syningen som både professionelle og hobbysynørder er nødt til at affinde sig med.
Det er generelt smart at teste design og pasform i en prøvemodel, så det endelige tøj bliver noget du elsker og bruger til det er slidt op. Den ekstra holdbarhed og levetid, du får ud af et godt og gennemarbejdet stykke tøj, må gøre op for det ekstra stof, du bruger på prøvemodellen. Men netop derfor giver det også god mening at hoppe prøvemodellen over, når du arbejder med små ændringer i et kendt mønster. Klip i stedet med ekstra brede sømrum, hvis du er i tvivl, så du har bedre mulighed for at ændre mønsteret og klippe nye mønsterdele i de samme stykker stof, hvis der er behov for det.
Ved at arbejde bevidst med prøvemodeller, vil du opleve at dine syprojekter lykkes i langt højere grad. Bunken af nyt stof, der ender i skraldespanden eller som tøj, du aldrig bliver helt glad for, vil blive mindre. Og din glæde og stolthed ved at sy dit eget tøj vil ryge i vejret. Det sker ikke, fordi du pludselig holder op med at lave fejl eller fordi du pludselig bliver et geni, der kan forudsige alt hvad stoffet vil gøre. Det sker, fordi du fanger dine fejl og stoffets drillerier i prøvemodellen, så du har mulighed for at rette ind til det færdige stykke tøj.
Kjolen, Josephine har syet en prøvemodel af, er en såkaldt knudekjole. Det er en kjole i jersey, der er konstrueret på en måde, så stoffet bliver samlet ind i en knude. I dette design er “knuden” placeret lidt asymmetrisk på forstykket under barmen. Fordelen ved knudekjolen er, at stoffets draperinger markerer taljen. Det enten understreger eller giver illusion af den famøse timeglasfigur, som generelt betragtes som “den rigtige” kvindefigur. Her vil jeg skynde mig at understrege, at vi hos Skaberlyst ikke mener der findes forkerte kroppe. Men eftersom mange af os er opdraget til at synes at en timeglasfigur er pæn, så kan det være godt med et par genveje til at snyde sig til netop den figur. Knudekjolen er en god genvej til mere timeglasfigur.
Når du selv laver mønster til din knudekjole, kan du vælge hvor meget ekstra stof, du vil have i draperingerne. Du kan tilpasse draperingen til det stof, du gerne vil sy i, så der kommer en god harmoni mellem design og materiale. Du kan tilføje ærmer, hvis du har lyst til det, og du kan lave lige præcis den halsudskæring, der passer bedst til dig.
Du kan lære at lave din egen knudekjole til jersey ud fra dit grundmønster til vævet stof. Hvordan du gør viser Sabine Petri dig på vores weekendkursus i knudekjoler.
Du kan læse om kurset her:
Mønsterinfo: Knudekjole lavet efter personligt grundmønster på dette kursus
Stofinfo: Jersey købt engros for flere år siden
Foto: Malene Nelting
Oprindeligt blogindlæg fra 2012
Opdateret og genudgivet 2022
Indlægget Sådan undgår du, at dine syprojekter går galt blev først udgivet på Skaberlyst.
Hvor mange sydrømme har du?
Og har du en plan for at nå dem?
Jeg tænker, at du har mindst en sydrøm, eftersom du læser med her. Men man kan godt have flere sydrømme på samme tid, og så kan det være lidt uoverskueligt at nå dem alle sammen.
I det her blogindlæg deler jeg mine bedste tips til at nå dine sydrømme med dig.
Tips, der har virket for mig selv og for utallige af vores kursister på Syværkstedet gennem årene. Hvem ved – måske virker de også for dig. Det kan du finde ud af ved at læse videre og efterfølgende prøve metoden af i praksis. I bedste fald når du ret hurtigt din første sydrøm. I værste fald har du blot fundet endnu en metode, der ikke virker, og det er faktisk også et skridt nærmere målet.
Ligesom med alle andre drømme, du måtte have i livet, er du nødt til at vide, hvad du drømmer om, for overhovedet at have en chance for at opnå det. Hvis du ikke ved, hvor du gerne vil hen, kan du hverken finde vejen eller vide, hvornår du er der.
En sydrøm kan være mange ting.
Det kan fx være:
At få et grundmønster, der passer til din krop.
At lære at lave dine egne symønstre fra bunden.
At kunne sy en usynlilg lynlås i dit tøj, så den rent faktisk er usynlig.
At sy en kjole i silkesatin.
At sy et pudebetræk, der ikke er skævt.
Din drøm behøver ikke være noget, andre synes er imponerende. Det behøver ikke være noget, du tænker er uden for rækkevidde. Faktisk er det bedst, hvis dine drømme er noget, du kan se dig selv opnå. Har du aldrig syet før, kan det virke helt uopnåeligt at sy en kjole i silkesatin. Hvis du har det på den måde, er det ikke en helt god drøm at starte med at gå efter. Et pudebetræk, der ikke er skævt, eller en flot lynlås, er mindst lige så gyldige sydrømme. Metoden til at nå de små sydrømme er den samme som til at nå de store. Ved at starte med lidt mindre sydrømme øver du dig i at bruge metoden, og så bliver de store sydrømme nemmere at nå bagefter.
Et af de afgørende elementer i kunsten at nå dine sydrømme er, at du ikke går efter det hele på en gang. Vælg en ad gangen, og gå fokuseret efter at nå den.
Snup et stykke papir eller en tom note på telefonen (eller hvor du nu foretrækker at skrive noter), og skriv en liste over alle dine sydrømme. ALLE dine sydrømme. Både de små og de store. Uden på nogen måde at spekulere over, hvordan du mon når dem.
Når du har lavet hele listen skal du til at prioritere.
Start med at kog listen ned til de 5 vigtigste sydrømme for dig lige nu.
Dernest de 3 vigtigste.
Og til sidst vælger du den ene sydrøm, du først vil have til at gå i opfyldelse.
Listen med de andre sydrømme skal du endelig gemme. Når du har opnået din første sydrøm er det nemlig tid til at gå videre til den næste.
Lad os sige at din vigtigste sydrøm lige nu er at lære at sy en nederdel, der klæder dig og sidder godt.
Det er en drøm med flere elementer, du skal have styr på.
For det første skal du vide, hvilke typer nederdele, der klæder dig.
Derefter skal du finde noget stof, der passer til den type nederdel, og som du kan lide både teksturen og farven på.
Så skal du have lavet eller købt et symmønster, der giver dig den ønskede silhuet og detaljer i nederdelen.
Og først til sidst kommer selve syarbejdet, hvor du skal have styr på de syteknikker, der passer til modellen og stoffet.
Når du får delt din sydrøm op i flere mindre opgaver, kan du gå til dem en ad gangen.
I vores eksempel her kan du fx starte med at prøve forskellige nederdele i tøjbutikker, for at finde ud af, hvilken silhuet, du gerne vil have. Du kan i samme omgang se og mærke på det stof, de forskellige nederdele er syet i, og notere hvad du godt kan lide. Det kan du efterfølgende gå i en stofbutik og lede efter. Du finder ikke præcis det samme stof i en stofbutik, som du har set i en tøjbutik, men tyngden, strukturen og følelsen af stoffet kan du finde. Men din drøm er forhåbentlig heller ikke at kopiere noget, andre har syet, men snarere at skabe din egen version ud fra den inspiration, du har hentet enten på gaden, i en tøjbutik, online eller i et magasin.
På den måde løser du delopgaverne i din sydrøm en ad gangen.
Undervejs kommer det sikkert til at føles som om du ikke kommer nogle vegne. Men med et lille skridt ad gangen kommer du hele tiden tættere på målet. Drømme – og det gælder både sydrømme og alle mulige andre drømme – er ikke noget, der bare sker en enkelt gang. Det er en proces, og hver eneste lille ting du gør, bringer dig tættere på at få drømmen til at blive til virkelighed.
Drømme har det også med at udvikle sig undervejs. Især sydrømme. Det er som regel bedst at give dem lov til det, fremfor at insistere stædigt på at holde fast i den første, tænkte idé. Det kan være du troede, at du drømte om en A-formet nederdel, men i din research finder ud af, at pencilskirts klæder dig meget bedre. I så fald kan det være en idé at mærke ind i essensen af din sydrøm: er det at sy en A-formet nederdel eller er det at sy en nederdel, du både ser og føler dig godt tilpas i? Hvis essensen af din drøm stadig eksisterer ved at ændre kurs på overfladen, så er du stadig på rette vej efter samme drøm.
Noget af det, der er svært ved sydrømme, er at holde fast i dem og blive ved med at arbejde på at nå dem, også når første prøvemodel ligner en sæk kartofler, symaskinenålen knækker og stoffet kryber i vask.
Der hvor magien for alvor sker, er når du finder ud af, hvad du mangler at lære for at nå dine drømme, og giver dig til at lære det.
Måske er et af dine problemer med nederdele, at du ikke kan finde ud af at sy lynlåse i dit tøj. Så må du lære det. Eller måske ved du ikke hvilken længde, der passer bedst til dine yndlingssko. Så må du finde ud af det. Det kan være halvkedeligt og demotiverende undervejs, men selvom hele vejen ikke er belagt med marmor betyder det ikke, at den ikke er værd at gå. Ofte er det de drømme, vi knokler mest for at få til at gå i opfyldelse, der føles mest tilfredsstillende, når de endelig bliver virkelighed.
En god måde at holde fast i sydrømmen på er at lægge mærke til alle de små mål, du når undervejs.
Husk at bemærke når du finder det rigtige stof.
Når prøvemodellen er tilrettet og pasformen er på plads.
Når du finder en lynlås, der rent faktisk passer perfekt til den umulige farve stof, du har forelsket dig i.
Når det lykkes at sy lommer i kun andet eller tredje forsøg.
Og så videre….
Skriv alle de små sejre ned i dine noter. Verden er nemlig så magisk at det, du fokuserer på, får du mere af. Så når du fokuserer på alle de syteknikker og gode valg, du mestrer hen ad vejen, kommer du automatisk til at sørge for at mestre endnu flere syteknikker og træffe endnu flere gode valg.
De seneste år har der været meget snak om, at sociale medier får os til at tro, at vi skal være perfekte hele tiden. Den fornemmelse er det nok de færreste af os, der dagligt tjekker instagram eller facebook, der kan se os helt fri for. Men du behøver ikke være perfekt for at lykkes.
Ingen af os er det.
Og det kommer der heldgivis også mere og mere fokus på.
Hvornår man lykkes med noget er subjektivt. Og jeg kan derfor kun dele min egen holdning med dig.
Jeg synes, at det væsentlige i at lykkes med dine sydrømme er at du:
Sætter dig et mål
Finder ud af hvad der skal til, for at nå målet
Arbejder fokuseret på de opgaver, der er nødvendige
Gør dig umage hele vejen igennem processen, uden at blive så hysterisk perfektionistisk at du går i stå
Tilgiver dig selv når du falder af på den og kommer tilbage på sporet igen
Anerkender når du har udført alle opgaverne og har gjort din drøm til virkelighed.
Det er lige så vigtigt at kunne hvile i lykkebobler i maven over det færdige resultat som at kunne tage sig sammen og arbejde videre, når det er svært. Noget af det, der holder lykkebobler på afstand hos synørder, er for stort fokus på perfektion.
Perfektion er muligvis en utopi indenfor syning. I hvert fald er det meget svært opnåeligt. Der er næsten altid en eller anden lille ting, der kunne have været bedre. Det kan være sytråden i overlocksømmen som godt nok ikke ses, men som kunne have været en enkelt tone mørkere. Det kan være knapperne, der teoretisk set er 2 mm for brede i diameter. Eller længden, der egentlig var tænkt 3 cm længere, men der var ikke mere stof. Den slags småting kan du sagtens banke dig selv i hovedet med og bruge som undskyldning for ikke at have opnået din sydrøm, men det synes jeg du skal lade være med.
Ligesom i starten af processen synes jeg du skal mærke efter om essensen af din oprindelige drøm er blevet til virkelighed.
Står du i den nederdel, der får dig til at føle dig som den bedste udgave af dig selv?
Har du allerede fået de første komplimenter?
Kan du bevæge dig præcis som du drømte om at kunne?
Tillykke – så har du gjort din sydrøm til virkelighed! Også selvom lynlåsen måske burde have været en centimeter længere eller understikningen i belægningen burde have været et par millimeter tættere på sømmen.
Når du er gået hele vejen og er i mål med dine sydrømme er du faktisk ikke helt færdig.
Det er vigtigt, at du husker at fejre dig selv.
Ligesom du bør lægge mærke til alle de små sejre undervejs i projektet, er det vigtigt at markere den sidste store sejr og dit færdige stykke tøj (eller pudebetræk/taske/gardin eller hvad du har syet).
Hvordan du vælger at fejre dig selv er helt op til dig. Det kan være med en gåtur i skoven, en film i sofaen, en hel aften med en god bog, take-away, friske blomster på spisebordet…. you name it.
Hvis det gør dig glad, så tæller det.
På syværkstedet drikker vi bobler når vi når vores større mål. Privat kan en halv time på altanen med et glas iskaffe og et magasin være lige så meget fejring som kolde bobler – det er nemlig ikke ret tit, jeg får sat mig der.
Endnu en vigtig ting at gøre er at krydse din drøm af på listen. Om du sætter et kryds eller flueben ved siden af din drøm, streger den ud, markerer den med et klistermærke eller noget helt andet er lige meget. Men ved at “gøre noget” sådan rent fysisk med din drømmeliste understreger du, at du er i stand til at nå dine mål. Og når du har gjort det en gang, så kan du gøre det igen.
Så er der bare tilbage at kigge på din liste igen.
Hvad er næste sydrøm?
Er det stadig den, du gerne vil nå nu?
Måske har du faktisk allerede nået en eller to af de andre sydrømme på listen i løbet af processen med at nå den første. Så kan du også markere dem som opnåede.
Gentag processen for hver sydrøm, du har. Og tilføj nye til listen efterhånden som de opstår. Lige pludselig en dag er du blevet en rutineret synørd, der har styr på alt fra pudebetræk til balkjoler, og ikke lader noget stå i vejen for dig.
Den nederdel, jeg har på i dette blogindlæg er en af mine sydrømme, der er blevet til virkelighed.
Den har været længe undervejs.
Jeg forelskede mig i stoffet, da vi skrev bogen Sy Nederdele tilbage i 2014/2015, og ville gerne have syet den ene af de rundskårede nederdele i bogen i det. Der var bare ikke andre end mig, der synes det var en genial idé. Jeg fik forhandlet mig til at stoffet kunne komme med som et forslag til materialevalg i bogen, men det var også det.
I de kommende år har jeg utallige gange hevet fat i stoffet og sagt “vi kunne også sy en rundskåret nederdel i det her”. Og hver gang er jeg blevet mødt med hævede øjenbryn og dyb stilhed. Eller direkte afvisninger.
Sådan har stoffet ligget på hylden i årevis. Og drømmen om en dag at sy en rundskåret nederdel i det har været i mit stille sind i lige så mange år.
Da nederdelen endelig blev til virkelighed var jeg alene på værkstedet en eftermiddag. Jeg skulle bruge en underdel til blusen på billederne til fotoshoot to dage senere, og stoffet var igen perfekt. Denne gang var der bare den forskel at jeg ikke lyttede til andre. Jeg klippede stoffet og syede nederdelen og bestemte mig for at være komplet ligeglad med hvad andre ville sige.
Jeg elsker min nederdel.
Den er blevet præcis lige så fantastisk, som jeg drømte om.
Og det sjove er, at nu hvor den er syet kan alle omkring mig godt se at det var en god idé. Selv dem, der tidligere har afvist stoffet flere gange. Det kan der være mange årsager til, blandt andet at moden skifter og vi skifter med den, og at jeg selv elsker nederdelen så meget at jeg stråler, når jeg har den på.
Pointen er at du skal gå efter dine drømme. Dine drømme er dine – ikke andres. Og de er gode nok. Hvis du drømmer om at sy pudebetræk eller lægge gardiner op, så er det gode sydrømme at have. Drømmer du om skræddersyede jakkesæt og balkjoler er det også gode drømme. I takt med at du bliver bedre til at sy og opnår flere og flere af dine sydrømme, vil dine drømme højst sandsynligt blive mere og mere komplicerede. Det er også en del af processen, men det gør ikke de nye drømme til mere gyldige eller ægte end de gamle.
Jeg håber, du tør gå efter dine sydrømme.
Det er det hele værd, når de går i opfyldelse.
Måske har du dine egne metoder til at nå dine drømme, som virker for dig. Ellers er du mere end velkommen til at prøve min metode af. Du får den lige helt kort ridset op her:
Inden du får set dig om er det blevet en vane at nå dine sydrømme, og dit tøjskab er fuld af yndlingstøj du elsker at have på og er stolt af selv at have syet.
Mønsterinfo: Nederdel er ½ sol med bred linning, tegnet fra bunden efter mål. Toppen er sommertop fra Synoter Tema 13 med flæser inspireret af Synoter Tema 14.
Stofinfo: Nederdelen er syet i en coated polyester fra Citystoffer og foret med polyesterfoer, så både stof og foer skal vaskes og vedligeholdes ens. Toppen er syet i doublegauze fra japanske Nani Iro, købt hos MeterMeter.
Foto: Malene Nelting
Oprindeligt blogindlæg fra 2013.
Opdateret og genudgivet i 2022.
Indlægget Gør dine sydrømme til virkelighed med denne metode blev først udgivet på Skaberlyst.
Du har mange muligheder for at sy en pæn halskant i jersey.
I det hele taget har du mange muligheder for at afslutte dine kjoler, bluser og toppe i halsudskæringen. Men alt efter om du syr i vævet stof eller strikket stof som fx jersey, er der forskellige variationer af syteknikkerne, der egner sig bedst.
I denne artikel kan du lære en syteknik til at sy en pæn halskant i jersey. Du kan bruge den i t-shirts, tanktoppe, sweatshirts og jerseykjoler. Vi bruger ofte denne teknik på syværkstedet, når vi syr i jersey, fordi den giver en fin afslutning til halskanten.
Vi har fx brugt den i denne top fra Synoter Magasin nr. 7 – Draperinger i jersey:
Og i denne sweatshirt fra Synoter Magasin nr. 5 – Sweatshirts med et twist:
Teknikken minder lidt om at sy et skråbånd i halskanten på en kjole eller bluse i vævet stof. Men fordi der allerede fra starten er stræk i jerseystof giver det ikke mening at klippe stoffet på skrå. Klip i stedet kanten på tværs af stoffet, så det kan strække sig med stoffets naturlige elasticitet.
For at få en pæn halskant i jersey er det vigtigt at den ikke er for løs. Og faktisk lige så vigtigt at den ikke er for stram. Hvis kanten bliver for løs, er der risiko for at den kommer til at flane og falde ud fra kroppen. Og bliver den for stram vil der være folder og rynker langs med kanten. Målet er en halskant, der lægger sig fint og glat ind til kroppen.
For at opnå det, skal du klippe stoffet til kanten 15-20% kortere end halsudskæringen. Præcis hvor meget kortere kommer an på, hvor meget stræk, der er i stoffet. Jo mere stræk der er, desto kortere kan kanten klippes. Det bedste er at lade det komme an på en prøve. Start med at trække 15% fra længden og ri kanten fast til halsudskæringen. Hvis det ser fornuftigt ud kan du nøjes med 15% fradrag. Kommer det til at flane, så træk lidt mere fra.
Bredden på din kant skal være 4-5 cm når du klipper stoffet. Den færdige kant bliver smallere, men selve syningen bliver nemmere, når du starter med en lidt bred kant.
Når du har fundet længden på din halskant og har klippet stoffet skal du i gang med syningen. Du kan se hele processen i videoen længere nede. Her får du den først i punktform.
1. Sy kanten sammen i den korte ende ret mod ret, så du har en lukket cirkel.
2. Markér midt for ved at folde kanten på midten med sømmen i den ene side (midt bag) og klippe et lille hak i sømrummet i den anden side (midt for). Du kan evt. dele kanten i kvarte ved at lægge midt for og midt bag oven i hinanden og markere halvvejs mellem dem i begge sider på samme måde.
3. Markér midt for og evt. midt bag i halsudskæringen. Fold stoffet så skuldersømmene ligger oven i hinanden og klip et lille hak i sømrummet midt for og midt bag, hvor stoffet folder. Har du en søm midt bag behøver du ikke klippe hak her. Har du delt kanten i kvarte skal du også gøre det med halsudskæringen. Fold stoffet så midt for og midt bag ligger oven i hinanden og klip hak hvor stoffet folder til hver side. Det er sjældent skuldersømmene, der er midt mellem midt for og midt bag, da halsudskæringen på forstykket som regel er større end på bagstykket.
4. Læg kanten ind i halsudskæringen, så stoffet ligger ret mod ret. Sy kanten i halsudskæringen med en 4 trådet overlocksøm, hvis du har en overlocker. Har du ikke det, så start med at sy med lange sting på symaskinen og sy derefter med stræksøm, når du er sikker på at kanten er syet rigtigt i. Undervejs i syningen strækker du kanten, så den kommer til at passe med markeringerne midt for og midt bag. Jersey har tendens til at rulle i kanterne, så du skal hele tiden være opmærksom på at stoffet er glat, at kanterne flugter med hinanden og at du får strukket kanten tilpas meget til at vidden fordeler sig ensartet hele vejen rundt.
5. Når kanten er syet fast folder du den op over sømrummet og om mod vrangen af yderstoffet. Kanten skal fyldes helt ud af sømrummet. Det er på den måde overlocksømmens bredde, der bestemmer hvor bred den synlige kant bliver. Start på bagstykket, så du ikke får en hæftning i halsen foran. Når du har foldet kanten omkring sømrummet de første ca. 5 cm lægger du det ind i symaskinen og syr med en stikning i grøften. Grøften er sømmen fra sammensyningen af kant og halsudskæring, og der kan syningen blive helt usynlig. Er din halsudskæring stor nok til at komme over hovedet uden problemer, kan du sy med en almindelige stikning (ligeud søm). Har du brug for at stoffet kan strække sig, fx hvis det er en tæt halsudskæring, skal du sy med en stræksøm. Stil stingbredden på din stræksøm så lavt som muligt, så du får så lidt zigzag som muligt i sømmen. På Brother A16, som er en af de maskiner, vi bruger på syværkstedet, kan stingbredden blive så smal, at sømmen ligner en helt almindelig stikning, men er lige så strækbar som enhver anden stræksøm.
6. Når du har syet hele vejen rundt kan du trække trådenderne om på indersiden, så der ikke er en synlig hæftning på retten. Se i videoen herunder, hvordan du kan gøre det.
7. Kanten er bred, og den vil rulle og trække i halsudskæringen på indersiden. Derfor skal du klippe sømrummet ned, så halsudskæringen kan ligge glat. Klip kantens sømrum ned til ca. 2-3 mm. Jersey trævler sjældent, så det holder fint, men kommer sømrummet tættere på sømmen end 2 mm begynder det at blive for skrøbeligt. Du kan enten klippe sømrummet ned med en applikationssaks eller en broderisaks. Pas på ikke at klippe hul i yderstoffet undervejs.
8. Til sidst mangler du bare at presse/dampe din halskant. Har du et presseføl eller en pressehest, du kan lægge halsudskæringen over mens du presser den, er det klart at foretrække. Men ellers kan du hænge den over det yderste af strygebrættet, så der ikke kommer folder ved siden af kanten, når du damper. Du må gerne glatte stoffet ud mens du damper, men du skal ikke strække det ud af facon. Det færdige resultat skal være glat og trække sig lidt sammen, når du slipper halsudskæringen. Så vil den sidde flot ind til kroppen, når du får tøjet på.
Du kan se hele processen i videoen herunder. Kan du ikke se videoen her på siden, så kan du finde den på vores Youtube kanal via dette link: https://youtu.be/nglNeGDAZoo.
Denne metode er blot en enkelt metode til at sy en pæn halsudskæring i jersey. En anden metode er at skjule kanten på indersiden af tøjet. Den teknik kan du se en billedguide til i Synoter Magasin nr. 7 – Draperinger i jersey, hvor vi har brugt den til blandt andet kjolen på billedet herunder:
Vi har også brugt teknikken med en usynlig kantning i denne sweatshirt fra Synoter Magasin nr. 5 – Sweatshirts med et twist:
Synoter magasinerne er onlinemagasiner, der udkommer 3 gange om året i vores online medlemsklub Synoter Studio. Medlemmer får adgang til magasinerne så snart de udkommer, og efterfølgende kan de købes i webshoppen. Du finder Synoter Magasin nr. 7 – Draperinger i Jersey her:
Modelfotos taget af Malene Nelting for Synoter Studio.
Stof fra Stofshop Åbyhøj og Metermeter.
Symønstre fra Synoter Magasin nr. 5 og Synoter Magasin nr. 7.
Indlægget Syteknik: sy en pæn halskant i jersey blev først udgivet på Skaberlyst.
Har du nogensinde spekuleret på, om ærmer skal syes i tøjet på samme måde i strikket og vævet stof?
Det skal de ikke nødvendigvis.
I den her artikel kan du blive klogere på hvorfor – og se en nem metode til at sy ærmer i tøjet i strækstof, som strikket stof også ofte kaldes. Metoden, du kan se i videoen længere nede, er en super god genvej, snuppet direkte fra modeindustrien, hvor syningen skal gå hurtigt men stadig være holdbar.
Hvis du ikke har syet ærmer i tøj før, så kan det være svært at forholde sig til forskellen på syteknikkerne. Men har du prøvet at sy ærmer i dit tøj, har du sikkert også bandet over at ærmet ikke passer i ærmegabet, og at det er hulens svær at holde det ekstra stof til, så du kan få syet ærmerne fast uden en masse små folder af stof (såkaldte “lus”) i sømmen.
Faktisk er er også et trick, der gør det nemmere at sy ærmer i vævet stof. Det er fra skrædderiet, og det kan du finde en guide til HER.
Nu til det strikkede stof.
Forskellen på strikket og vævet stof er, at det vævede stof ikke giver sig (strækker sig) nævneværdigt. For at få nok plads til at bevæge armene ved skulderen, er der derfor nødt til at være lidt ekstra stof øverst i ærmekuplen. Det stof kaldes holdning, og det skal syes i på en ganske særlig måde, for at fungere optimalt (se linket lidt længere oppe).
Modsat det vævede stof, så kan strikket stof strække sig. Deraf navnet strækstof.
Når stoffet strækker sig, har du meget bedre bevægelighed i meget mere tætsiddende designs. Og derfor har ærmer i strikket stof ikke brug for den ekstra plads i toppen, holdningen kan give.
Når ærmet ikke behøver være større end ærmegabet, er det ingen sag at sy det i tøjet. Og du kan sagtens følge den mest almindelige arbejdsgang, hvor du først syr skuldersømme, sidesømme og ærmesømme for til sidst at sy ærmerne i ærmegabene.
Men du kan også gøre noget andet.
Noget, der måske vil være nemmere for dig at styre.
Her får du i hvert fald en alternativ metode til at sy ærmer i dit tøj når du syr i strikket stof som fx jersey.
Denne metode til at sy ærmer i strikket stof består af 3 trin. I industrien vil der være en ny syerske der syr hvert trin, fordi alt skal passe ind i fabriksrækker, hvor den enkelte syerske syr det samme igen og igen dagen lang (på den måde bliver hun lynhurtig til netop det), og hvor tøjet bevæger sig mellem rækkerne i takt med at det bliver syet mere færdigt.
Hjemme hos dig selv må du klare alle 3 trin selv. Men det er heldigvis ikke svært, så det klarer du fint.
De 3 trin er:
1. Først syr du skuldersømmene sammen ret mod ret.
2. Derefter syr du ærmet i ærmegabet fra sidesøm til sidesøm. Det er nemmest at holde styr på, hvis du har en markering ud for skulderpunktet, så du kan sikre at skulderpunktet rammer ærmegabet ud for skuldersømmen.
3.Til sidst syr du sidesøm og ærmesøm ret mod ret i en arbejdsgang. Og så er din bluse (eller kjole) samlet. Sørg for at sømmene fra ærmegabet mødes præcist i overgangen mellem sidesøm og ærmesøm. Det gør du nemmest ved at folde det ene sømrum til den ene side og det andet sømrum til den anden side, når du syr på tværs af sømmen. Se hvordan i videoen længere nede.
Det kræver måske at du øver dig et par gange, men så kan du med teknikken fra videoen få sømmene til at mødes helt perfekt under armen.
Mere er der ikke i det.
Nu er ærmet syet i ærmegabet og du kan gå videre med at afslutte kanterne i halsen og oplægningen.
Se hele processen i videoen herunder. Kan du ikke se videoen her på skærmen, så kan du se den på vores Youtube kanal via dette link: https://youtu.be/063fUfeqF3k
For at få denne teknik til at virke, er det vigtigt at:
Du syr efter et symønster, der er beregnet til strækstof. Det vil sige et mønster uden nævneværdig holdning i ærmekuplen.
Du syr på overlockeren med 4 tråde (dvs. begge nåle), så sømmen bliver solid og strækbar. Har du ikke en overlocker, så sy på symaskine med en stræksøm.
Du ikke strækker unødvendigt meget i stoffet mens du syr. Du er nødt til at holde i det for at få det til at forme sig rundt i ærmegabet, men lad være med at overstrække dit stof. Det vil kun give dig problemer med pasformen i det færdige tøj.
TIP:
Det er ikke altid snedigt at klippe hak i jersey, men du kan markere skulderpunktet ved at klippe en lille trekant ud fra stoffet, når du klipper ærmet. Den lille trekant bliver skåret af med overlockerens kniv, når du syr på tværs. Har du ikke en overlocker må du selv klippe trekanten af, inden du kanter sømrummet. Et hak i sømrummet kan få stoffet til at trævle og gå i stykker, men det risikerer du ikke med den lille trekant. Jeg markerer også forærmet med en lille trekant ud fra sømrummet, så jeg nemt kan kende forskel på for og bag. Markeringen på forærmet er ikke et bestemt sted, det er udelukkende for at kende forskel på for og bag. Jeg har ikke en tilsvarende markering i ærmegabet.
Her kan du også bruge denne teknik
Metoden her er rigtig god til at sy ærmer i jersey og andet strækstof. Men du kan faktisk også bruge den i nogle modeller i vævet stof. Hvis ærmekuplen er meget lav, hvilket den kan være i oversize designs, i modeller med dropshoulder og i løse herreskjorter, så kan du fint bruge denne metode selvom stoffet er vævet. Når ærmekuplen er lav er der sjældent holdning i ærmet, og det gør det muligt at bruge denne metode i syningen.
I det meste dametøj i vævet stof vil du dog få et bedre resultat med den mere almindelige metode til at sy ærmer med holdning i tøjet, som du kan se HER.
Stofinfo: Stoffet er en rest modal jersey fra Metermeter, som har ligget i mine gemmer i et par år.
Mønsterinfo: Mønsteret er lavet efter mit grundmønster til strikket stof fra Synoter Studio. Du kan lære at lave et grundmønster til strikket stof i dette Synoter Studio tema: https://skaberlyst.dk/vare/synoter-tema-nr-9-grundmoenster-til-strikket-stof/
Oprindeligt blogindlæg fra 2013.
Opdateret og genudgivet 2022.
Indlægget Nem metode til isyning af ærmer i strækstof blev først udgivet på Skaberlyst.
Har du hørt, at du kan se om ternet tøj er i god kvalitet ved at se om ternene passer?
Det er rigtigt nok.
Men man kan også høre på samtaler om tern hvor rutinerede synørder det er, der snakker. For det er ikke alle tern, der kan passe i alle sømme i et stykke tøj. Hvis du vil have tern til at passe sammen både på tværs og på langs og i alle sømme, så kan du sy dig et rør. Og det er ikke ligefrem pointen med at sy selv.
Så det er mere korrekt at sige at kvaliteten i tøj med tern, kan ses i at ternene passer sammen de rigtige steder.
Hvad det er for nogle steder, kan du blive klogere på i denne artikel. Og i videoen længere nede kan du både se hvordan du bedst klipper ternet stof og hvorfor ternene i min nederdel faktisk kun passer sammen på tværs af lommerne, uden at det er en fejl.
Kunsten at få tern til at passe er i høj grad et spørgsmål om at træffe de rigtige beslutninge hele vejen igennem syprocessen.
Tern kan være enormt flotte og dekorative. De kan skabe liv i tøjet og gøre det let og fascinerende at se på. Men de kan også gøre det klumpet og tungt, hvis de ikke er brugt rigtigt. Tern, der er brugt uden omtanke, stjæler opmærksomheden i tøjet ved at forstyrre øjet med hårde afbrydelser i tøjets helhed. Hvorimod tern, der passer sammen alle de steder, de kan, skaber harmoni i tøjet og er med til at danne en helhed rundt om kroppen, som binder tøjet smukt sammen.
Det er især de vandrette linjer i ternet stof, der er på spil. De kan komme til at fortsætte uforstyrret hele vejen rundt om kroppen, hvis du klipper stoffet korrekt og er opmærksom både med valg af design og igennem syprocessen.
Hvordan du klipper ternet stof på den smarte måde kan du se i videoen længere nede. Men først stiller vi skarpt på nogle af de beslutninger, du skal træffe, når du syr i ternet stof.
Alle linjer i det ternede stof tilføjer en designlinje til tøjet. Især i oplægningen kan ternene komme til at have en stor effekt.
Er bunden af tøjet lige, kan du få en linje fra ternene til at følge oplægningskanten hele vejen rundt om tøjet. Men det ses tydeligt, hvis oplægningen ikke følger linjen meget præcist. Det vil komme til udtryk som sjusk i det færdige tøj hvis en markant linje i bunden af oplægningen “danser” og ikke er lige synlig hele vejen rundt i oplægningen.
Et trick er et placere oplægningen mellem to linjer i det ternede mønster, så du får bunden af tøjet til at være i et mellemrum mellem to tern. Det giver lidt mere fleksibilitet i forhold til hvor præcis du behøver at være. Jo længere fra bundlinjen den første linje i ternene er, desto mindre ser man om der er et par millimeters unøjagtighed i oplægningen. Der er forskel på hvor tæt linjerne i tern er placeret, så i noget ternet stof vil det være forholdsvist nemt at følge en linje i bunden mens det i andet ternet stof kræver en ekstra portion fokus og koncentration.
Dette trick kan du bruge i tøj med en lige oplægningslinje.
Men hvis der er facon i bunden af tøjet, som der fx er i mange kjoler og nederdele, så er det fysisk umuligt at følge linjen fra det ternede mønster i oplægningen. Her må du vurdere om stoffets tern er så markante at det betyder noget, eller om det vil være ok at linjerne i bunden af tøjet “skæres over” forskellige steder.
I en rundskåret nederdel er det oplagt at klippe stoffet på skrå. Det giver ternene et helt andet forløb, som ikke kommer til at blive afbrudt på samme forstyrrende måde i bunden, fordi linjerne i det ternede mønster aldrig kommer til at flugte med oplægningslinjen. Derudover falder stoffet flottere i en rundskåret nederdel, når det er klippet på skrå, uanset om det er ternet, printet eller ensfarvet.
Men det giver en anden udfordring. Den kan du læse om under billedet.
Sidesømmene er der, hvor de vandrette linjer fra ternene næsten altid kan passse sammen. For at få dem til det, er det vigtigt at du placerer dine mønsterdele på stoffet i samme højde. Det gør du nemmest ved at vælge en linje i dit mønster, fx oplægningen eller taljelinjen, og placere dem i den samme stribe i stoffet.
For- og bagstykke behøver ikke ligge ved siden af hinanden på stoffet, men du skal sørge for at de ligger tilsvarende i forhold til ternene. I det stof, jeg har klippet min brune nederdel i, kunne det fx være den orange linje i ternene, der blev placeret i taljelinjen i en jakke eller kjole. Så ville den orange linje fortsætte omkring kroppen på tværs af sidesømmene, og ternene ville passe sammen.
Når du sikrer dig at ternene passer sammen i en bestemt linje som fx taljelinjen eller hoftelinjen, så vil resten af mønsteret automatisk passe sammen på tværs af sømmen, som du kan se de gør i min sort/hvide nederdel på biledet herunder. Er ternene brede, som de sorte og hvide tern, så vælger du enten toppen eller bunden af et tern, så du har et helt præcist punkt at gå efter. I nederdelen herunder kunne det fx være at placere hoftelinjen i toppen af et sort tern.
Du skal stadig være meget nøjagtig og opmærksom i både klipningen og syningen, men ved at placere mønsterdelene i samme højde i forhold til ternene, har du mulighed for at få ternene til at passe sammen vandret. Hvis mit brune ternede stof blev klippet således, at taljelinjen var placeret i den orange stribe på forstykket og i den gule stribe (eller mellem to striber) på bagstykket, vil det være fysisk umuligt at få ternene til at passe sammen, uanset hvad du gør i resten af processen.
Undtagelsen i at få tern til at passe i sidesømmene er hvis stoffet klippes på skrå.
Linjerne i tern følger trådretningen, så de vandrette linjer går på tværs af trådretningen mens de lodrette linjer går på langs af trådretningen. Når du klipper på skrå går linjerne i en 45 graders vinkel på trådretningen. Og så er det pludselig nogle andre faktorer der bestemmer, om linjerne kan mødes perfekt på tværs af kroppen.
Er ternene kvadratiske, så vil du kunne få linjerne til at passe på tværs af kroppen i en rundskåret nederdel. Her følger den ene sidesøm nemlig trådretningen på langs i stoffet mens den anden sidesøm følger trådretningen på tværs af stoffet.
Er ternene ikke kvadratiske, så vil de ikke kunne passe på tværs af sidesømmene i en rundskåret nederdel. Du vil nemlig have den korte side af ternene på forstykket og den lange side af ternene på bagstykket. Du kan se i videoen længere nede, hvordan det ser ud i min brune nederdel, som er en halv sol klippet på skrå. Du kan måske også få øje på det i bunden af sidesømmen i venstre side af billedet herunder.
Nu har vi set på to steder, hvor tern ofte kan komme til at passe sammen.
Men der er også steder i tøjet, hvor tern aldrig kan passe sammen. Og det er især her, det afslører sig i samtaler om tern, hvor god en forståelse man har for formgivning i stof.
For hvis tøj skal syes bare lidt i facon, så ændrer forløbet af især sømme sig. Men også indsnit i tøjet har indflydelse på linjerne i tern.
I sidesømme er der som ofte indlagt facon i tøjet der betyder, at tern kun kan passe i de vandrette linjer. I den sort/hvide nederdel længere oppe kan du se, hvordan de lodrette linjer i stoffet forsvinder ind i sømmen, jo tættere på taljen de kommer. Der er også syet indsnit i nederdelen, som på forstykket “spiser” halvdelen af et af de sorte tern i taljen, og gradvist fader ud i indsnittets længde.
Et andet eksempel er brystindsnit. Brystindsnit fjerner noget af stoffet, og dermed nogle af de ternede linjer. Du kan være enormt heldig at et ternet mønster passer perfekt med lige præcis din placering og størrelse af et brystindsnit, så linjerne på magisk vis kommer til at mødes på tværs af indsnittet, men det hører absolut til undtagelserne. Normalt vil linjerne forsvinde ind i brystindsnittet som du kan se i jakken herunder.
Når linjerne i brystindsnittet forstyrres vil det også have indflydelse på sidesømmen. Det er derfor ikke alt ternet stof, hvor du vil kunne få linjerne til at passe på tværs af sidesømmen over brystindsnittet. Det kommer igen helt an på hvor lang din sidesøm er, hvor stor afstand der er mellem linjerne i ternene og hvor stort dit indsnit er. Dette er endnu en grund til at det er talje- og hoftelinjerne, man placerer mønsterdelene efter, når de lægges på stoffet. Placerer du mønsterdelene efter en linje over brystpunktet, så vil ternene passe i sidesømmen over brystindsnittet men ikke under, som er der de ses mest tydeligt.
Læg også mærke til oplægningen i jakken herover. Den følger en line i stoffet i kroppen men ikke i ærmet. Ærmet er et 2-sømsærme som har en facon der gør, at bunden af ærmet ikke følger trådretningen på tværs af stoffet. Det giver en bedre pasform og større bevægelighed i ærmet, men betyder altså at tern ikke kan følge ærmets oplægningskant.
Til gengæld passer alle tern på tværs af midt for og lukningen i jakken, hvilket er langt mere iøjnefaldende end bunden af ærmet. I denne jakke er det også lykkes at få ternene til at passe i det mest lige stykke midt i ærmegabet, hvor ternene fortsætter fra krop til ærme. Det er umuligt at få alle tern til at passe i hele ærmegabet, da der er meget facon både i bunden og toppen af ærmegab og ærmekuppel. Men i midten kan det som regel lade sig gøre at få mindst en linje i ternene til at passe fra ærmegab til ærme på forstykket. Er du heldig med faconen på mønster og ternenes design, kan du også få linjen til at mødes på bagstykket. Her er det dog vigtigere at taljelinjen passer, så du får flest mulige vandrette linjer til at passe sammen i sidesømmene og i en evt. midt bag søm.
Har du facon i midt bag sømmen vil du opleve det samme som i sidesømmene, nemlig at de lodrette linjer forsvinder ind i sømmen. Det er helt som det skal være. Du kan ikke både få facon i sømmen og have helt lige lodrette linjer, og netop derfor er de vandrette linjer altid første prioritet i ternet stof.
Nu er du (forhåbentlig) blevet lidt klogere på, hvad der kan lade sig gøre i ternet stof. Og hvor det er helt naturligt at ternene ikke passer sammen.
Så lad os se på, hvordan du klipper stoffet på den smarte måde.
Det er ret enkelt.
Du starter med at lægge stoffet meget nøjagtigt op. Sørg for at foldekanten er helt præcis i samme afstand til nærmeste linje fra ternene. Du kan også folde stoffet præcis i en linje, hvis du vil have en lodret linje fra det ternede mønster midt for i tøjet.
Derefter lægger du mønsterdelene på stoffet som du plejer, men med ekstra fokus på at placere dem i samme højde i forhold til ternene.
Og så klipper du først det øverste stoflag. Klip alle mønsterdele ud i kun et lag stof, selvom knappenålene sider igennem begge stoflag. Stoffet mellem mønsterdelene fjerne du undervejs.
Tag mønsterpapiret af de klippede mønsterdele, men lad stoffet ligge på bordet. Nu kan du finjustere placeringen af det øverste stoflag, så alle linjerne i ternene passer med det nederste stoflag. Når alt ligger helt nøjagtigt kan du sætte knappenålene igennem begge stof lag igen og klippe det nederste stoflag efter kanten af det øverste. På den måde kommer ternene til at være placeret helt ens på både højre og venstre side af tøjet.
Til sidst kan du sætte mønsterdelene fast til det klippede stof igen, hvis du har brug for fx at overføre markeringer til stoffet eller bare for at kunne holde styr på de forskellige mønsterdele indtil du skal bruge dem i syningen.
Se processen med at klippe stoffet i videoen herunder. I videoen kan du også se nogle af de overvejelser, du skal gøre dig med ternet stof, ligesom du får lov at se nærmere på min brune ternede nederdel og et par af de steder, hvor tern ikke kan passe sammen.
Vises videoen ikke her på skærmen, kan du se den på vores Youtube kanal her: https://youtu.be/rmW0Ucw5dGE
Som med alt andet kræver det øvelse at sy i ternet stof. Men nu ved du, hvordan du klipper stoffet, hvad du skal tage højde for undervejs og hvad du kan forvente af dit tøj i ternet stof.
Så er der faktisk bare tilbage at du øver dig i praksis og gør dig dine egne erfaringer med at klippe og sy i ternet stof.
Oprindeligt blogindlæg fra 2014.
Opdateret og genudgivet 2022.
Indlægget Værd at vide, når du klipper ternet stof blev først udgivet på Skaberlyst.
Der findes to typer synørder:
Dem, der syr først og forstår hvorfor og hvordan bagefter.
Og dem, der helst vil forstå hvorfor og hvordan, før de syr.
Jeg er helt klart i den første gruppe. Hvis der er en udfordring i en syrækkefølge, et design eller en syteknik, jeg ikke forstår, så sætter jeg mig ved symaskinen med en stofrest eller en prøvemodel og syr, indtil jeg har en løsning, der virker.
Men jeg ved at mange af jer, der følger med her, tilhører den anden gruppe. Den gruppe, der gerne vil forstå hvordan teknikken fungerer, før symaskinen tændes.
Tilhører du den gruppe, så er denne guide især til dig.
Under research til tidligere onlinekurser fandt vi nemlig ud af, at mange er i tvivl om hvordan man starter og stopper en rund søm på overlockeren. Den tvivl har holdt alt for mange synørder fra at bruge deres overlocker optimalt i syprocessen, og sådan skal det ikke være. Derfor får du herunder en guide til at starte og stoppe en rund søm på en overlocker, så al tvivl kan fejes af banen og du trygt kan sy videre.
Inden vi kommer til løsningen, så lad os lige være enige om hvad en rund søm er. En rund søm er en søm, der ikke starter i den ene ende af stoffet og stopper i den anden ende, men i stedet fortsætter rundt i en cirkel.
Den type sømme findes flere steder i tøjet. Her er et par eksempler:
* I bunden af ærmegab
* I bunden af næsten alt tøj (oplægningen)
* I en rund halsudskæring. Men faktisk også i en bådhals, en U-hals og mange andre halsudskæringer.
* I taljen i et par bukser eller en nederdel, hvis der er en løbegang og derfor ikke en åbning til lynlås.
I videoen længere nede kan du se, hvordan du syr en ribkant i ærmet på en sweatshirt. Det er samme teknik i forhold til at starte og stoppe sømmen på overlockeren, uanset om det er en ribkant, en krave, en oplægning der foldes om mod vrangen eller noget helt fjerde. Er sømmen helt rund uden et tydeligt start- og stoppunkt, så starter og stopper du overlocksømmen på den måde, du kan se i videoen længere nede.
Den metode, du kan se i videoen herunder, er den vi bruger på syværkstedet. Hvis du vender vrangen ud på købetøj vil du ofte kunne se at metoden også bruges i industrien. Det er der en god grund til: den er hurtig og effektiv. Vi har dog en lille tilføjelse til hvordan du kan hæfte trådenderne fra overlocksømmen, som der ikke er tid til i industrien. Det er et lille trick, der ikke tager ret lang tid, men til gengæld er effektivt og ganske pænt.
RUND SØM PÅ OVERLOCKER – TRIN 1
Inden du syr, lægger du stoflagene sammen så de flugter i kanten. Er det oplægningen i bunden af fx en nederdel eller et par bukser vil det kun være et enkelt stoflag, der skal overlockes. Er det derimod en ribkant, der syes i et ærmegab som i videoen længere nede, vil det være 3 stoflag, du skal have til at passe sammen. Er der sømme, der skal passe sammen som fx i en ribkant og et ærmegab, lægger du dem helt op til hinanden med sømrummet til hver sin side.
RUND SØM PÅ OVERLOCKER – TRIN 2
Drej hjulet på siden af overlockeren baglæns, så nålene går op, og løft trykfoden. Det løsner knuden på overlocksømmen, når du drejer hjulet baglæns, og det giver dig mulighed for at lægge stoffet helt ind under trykfoden. Læg stoffet ind under trykfoden så de sømme, der skal passe sammen i stoffet, ligger lidt foran trykfoden. Sænk trykfoden og sy et par centimeter hen over sømmene. Sørg for at nålene er nede i stoffet ved at dreje hjulet fremad, hvis nålene ikke stoppede nede i stoffet, da du slap fodpedalen.
RUND SØM PÅ OVERLOCKER – TRIN 3
Tag nu fat i alle stoflagene igen og juster den næste del af sømmen, så alle sømrum flugter med hinanden. Sy derefter lidt ad gangen, så du hele tiden kan følge med og justere stoflagene undervejs. Er det en ribkant, du syr i en større åbning som fx i bunden af ærmet i videoen, skal du sørge for at ribkanten strækkes ensartet hele vejen rundt i åbningen. Er kanten og yderstoffet lige lange, som fx kraven og halsudskæringen i min sweatshirt, skal du sørge for at du ikke får trukket i nogle af stoflagene undervejs.
Når du syr på overlockeren er det en god ide at lade kniven skære 1-2mm af stofkanten for at få en helt skarp og ensartet søm.
RUND SØM PÅ OVERLOCKER – TRIN 4
Når du når startpunktet fortsætter du med at sy til du er ca 3-4 cm forbi startpunktet. Overlocksømmen skal altså fortsætte henover sig selv et lille stykke. Når du er sikker på at du er forbi starten af sømmen, syr du ud over kanten og fortsætter med at sy lidt, så der dannes en kæde af sting bag trykfoden.
RUND SØM PÅ OVERLOCKER – TRIN 5
Du kan hæfte overlocksømmen på to måder:
Den langsomme måde er at klippe trådkæden lidt lang og derefter tråde den ind i sømrummet med en stoppenål.
Den hurtige metode er mindst lige så pæn og holdbar. Her klipper du trådenderne af ca. 1 cm fra stofkanten og trækker ganske let i de løse trådender en ad gangen. Det får trådene til at danne en knude helt tæt på stofkanten. Du behøver kun trække i de 2 gribertråde, og du skal kun trække til knuden er ved stofkanten. Trækker du for voldsomt, får du trukket sømrummet sammen til en lille knold, og det er ikke så pænt. Når du har trukket trådenderne ind til en lille knude, kan du klipper de overskydende trådender af helt ind til knuden.
Det var det.
Nu er din søm syet og hæftet, og du kan gå videre til den næste runde søm, som du syr på samme måde.
Se hvordan du syr en rund søm på overlocker i videoen herunder.
Vises videoen ikke på skærmen, kan du se den på vores Youtube kanal her: https://youtu.be/3JwQB4f9AHk
Sweatshirten, jeg har på her på billederne og i videoen, er lavet efter vejledning i Synoter Magasin nr. 5 – Sweatshirts med et twist.
Sammen med onlinemagasinet får du et PDF symønster til en sweatshirt og i magasinet lærer du at lave det ene mønster om til yderligere 14 forskellige sweatshirts. Den model, jeg har syet, er design 14 fra magasinet. Jeg har lavet en enkelt ændring og forhøjet kraven, så den får flere draperinger, når den falder ned og folder sig sammen. For at få plads til det ekstra stof i kraven har jeg udringet halsudskæringen 1,5 cm på skulderen både for og bag, så halsåbningen bliver lidt større.
I onlinemagasinet fra Synoter Studio bliver du guidet igennem mønsterkonstruktionen til sweatshirts og du får masser af syteknikker til inspiration, når du skal sy dine egne sweatshirts. Du kan sy magasinets designs som de er, eller du kan gøre som jeg og tilføje dine helt egne små ændringer til designet, så modellerne kommer til at passe perfekt ind i netop din garderobe.
Du kan få adgang til Synoter magasin nr. 5 og sy sweatshirts med os her:
Mønsterinfo: Design nr. 14 fra Synoter magasin nr. 5, med lidt ændringer (se længere oppe).
Stofinfo: Autumn Leaf Isoli fra The Fabric Lounge. Køb stoffet her<<
Oprindeligt blogindlæg fra december 2015.
Opdateret januar 2022.
Indlægget Guide til at starte og stoppe en rund søm på overlocker blev først udgivet på Skaberlyst.
En tittekant er en detalje i tøjet, der kan være meget elegant og sofistikeret og være et tegn på virkelig godt håndværk.
Men faktisk kan en tittekant også være virkelig kikset.
I videoen længere nede viser jeg dig, hvordan du laver en tittekant fra bunden. Men inden da får du lidt inspiration til hvordan du kan bruge tittekanter i dit tøj.
Den måde, jeg selv blev introduceret til tittekanter, var som en fin overgang mellem foer og yderstof i de jakker, vi syede på skrædderskolen. Typisk lavede vi tittekanter af foret, så de fremstod som en elegant afgrænsning mellem belægning og foer. I skræddersyede jakker er foret ofte syet til i hånden, og her gav tittekanten dels en linje at sy efter og dels et ekstra skjulested til syningen. Rigtig meget win-win, især når man er helt ny i skræddersyning og ikke syr helt lige endnu.
Du kan bruge tittekanten på samme måde i jakker, selvom du syr foret fast på symaskine. Det har jeg blandt andet gjort i jakken her, hvor en tittekant i foer danner en fin overgang mellem foer og belægning.
En tittekant kan også være en synlig detalje på ydersiden af tøjet. Du kan fx sy tittekanter rundt i yderkanten af en jakke, i en lommeåbninge eller mellem sømmene. I en mere afdæmpet version kan du bruge yderstoffet til at lave tittekanterne, hvis stoffet ikke er for kraftigt. Vil du have understreget en bestemt linje ekstra meget, kan du sy en tittekant i en kontrastfarve. Det kan du se et eksempel på her, hvor der er syet en tittekant i en lommeåbning. Tittekanten er syet i en anden farve, fordi lommen er et eksempel fra temaet Lommer til bukser og nederdele fra vores online medlemsklub Synoter Studio. Med kontrastfarven er det nemmere at se på den medfølgende video, hvordan du syr tittekanten med i lommeåbningen, selvom det ville give et mere raffineret udtryk at vælge en tittekant i samme farve som yderstoffet.
Pas på med kontrastfarverne, for det kan hurtigt komme til at virke meget tilfældigt og hjemmelavet, så hvis du vælger en kontrast til dine tittekanter, så gør det meget velovervejet og vælg en farve, der passer til yderstoffet. Du kan evt. bruge Adobes farve-værktøj til at pejle dig ind på hvilke farver, der kunne passe med dit yderstof: https://color.adobe.com/da/create/color-wheel/
I Synoter Studio (vores online medlemsklub) har vi arbejdet med farver og med at finde frem til lige præsic de farver, der klæder dig, i temaet Capsule Wardrobe del 1, som du kan læse om her.
Du kan vælge at lade din tittekant være flad, som den er når den er syet. Det giver en mere diskret tittekant, der ikke gør det helt store nummer af sig. Men du kan også fylde den ud, så den bliver rund og får en 3D effekt. Det kan være ret flot, og giver tittekanten lidt mere kant og berettigelse. På syværekstedet fylder vi altid tittekanter med uldgarn. Ulden har den særlige evne at den “stritter” af sig selv. Det holder tittekanten rund og frisk i lang tid, og når den på et tidspunkt bliver flad af at tøjet bliver brugt, skal den blot have en god gang damp, så rejser ulden sig igen og tittekanten får sin runde facon tilbage.
Uldgarn er ikke det smarteste, hvis du gerne vil kunne kogevaske dit tøj og tørretumble det. Men vasker du på 30 grader (eller koldere) og hænger dit tøj til tørre, er det sjældent et problem. Det kommer naturligvis an på, hvilket garn du vælger, men hvis det ikke er den dyreste og sarteste cashmere, der krymper bare ved lyden af vand, så burde det altså ikke give dig problemer at vaske dit tøj, selvom der er uldgarn i tittekanten. Er selve tøjet syet i uld eller silke giver det helt sig selv at der ikke er problemer, for så skal tøjet alligevel vaskes på uldprogram og enten lægge eller hænge til tørre, og det vil passe uldgarnet i tittekanten ganske glimrende.
Vi trækker først uldgarnet igennem efter tittekanten er syet fast til stoffet. Den flade tittekant er nemmere at styre, og har den fordel at du kan sy med den normale trykfod. Fylder du tittekanten, før du syr den på, er du nødt til at sy med lynlåstrykfoden eller en særlig trykfod til tittekanter, når du syr den fast til stoffet. Elsker du gadgets og masser af sygrej er det naturligvis en fordel, at du kan bruge nogle andre trykfødder. Men er du mere som os på syværkstedet, der nyder at have hænderne i stoffet, så er den her metode med et trække uldgarn igennem tittekanten til sidst en sikker vinder.
Se i videoen herunder, hvordan du laver en tittekant af et skråbånd. Videoen viser dig også, hvordan du syr den fast til stoffet og fylder den ud med uldgarn.
I Synoter Studio kan du i tema 21 – Lommer til bukser og nederdele desuden se en fuld guide til hvordan du syr en tittekant i en lommeåbning. Er du ikke allerede medlem af Synoter Studio kan du blive medlem her. Du kan også købe tidligere temaer fra onlineklubben i webshoppen her.
Viser videoen ikke på skærmen herunder, kan du se den på vores Youtubekanal via dette link: https://youtu.be/G6XopZbcbi8
En tittekant er blot en enkelt lille detalje i tøjet. Der er mange flere elementer, der skal gå op i en højere enhed, før du fuld af selvtillid kan sy dit eget yndlingstøj.
De elementer har vi optaget på video og pakket i vores onlinekurser og i vores online medlemsklub Synoter Studio.
Er du begynder eller let øvet, bør du starte med onlinekurserne, hvor alle de mest grundlæggende teknikker og sy-hemmeligheder bliver gennemgået på en måde, der gør det nemt at følge med og får dig trygt og hurtigt i gang med syningen.
Se vores online sykurser i webshoppen her:
Online sykurser – begyndere og let øvede
Er du mere øvet, så er Synoter Studio et mekka af mønsterkonstruktion, syteknik, tilretning og synørderier på et højt plan. Du får det bedste fra både skrædderiets verden og mere industriel tøjproduktion, så du kan sammensætte teknikkerne som det passer bedst for lige netop dig.
Bliv medlem af Synoter Studio her:
Synoter Studio – Online medlemsklub for synørder
Oprindeligt blogindlæg fra 2013
Opdateret og genudgivet 2023.
Indlægget Sådan laver du en tittekant blev først udgivet på Skaberlyst.
Alle kan lære at sy.
For nogen tager det bare længere tid og er mere besværligt end for andre.
Hvis du vil lære at sy dit eget tøj på den nemme og hurtige måde, skal du opfylde de her 3 ting:
Når du er havnet på denne side, går jeg ud fra at du har lyst til at lære at sy.
Når du er havnet på denne side, har du allerede fundet en, der kan lære dig at sy på den nemme måde. Det er nemlig præcis det vi laver her hos Synoter – lærer andre at sy deres eget tøj.
Om du øver dig, er op til dig selv. Men læs videre – så fortæller jeg dig, hvad du skal øve dig på.
For at blive rigtig god til at sy, skal du kunne mere end bare sidde ved symaskinen.
Tøj består af flere elementer, og hvis du vil lære at sy dit eget tøj skal du have styr på det hele. Men bare rolig, helheden bliver faktisk meget nemmere, når du har styr på de forskellige dele. Så selvom det i starten kan virke som mange ting at holde styr på, er vejen til de gode resultater meget kortere hvis du tager alle syningens elementer alvorligt fra starten.
De 5 dele, du skal mestre når du vil sy dit eget tøj, er:
1. Stof
2. Sygrej
3. Symønstre
4. Syteknikker
5. Strygejern
Herunder får du en kort introduktion til syningens 5 vigtigste elementer og links til hvor du kan lære mere om hver enkelt del.
Stofvalget er en vigtig del af at sy dit eget tøj. Dels har du stoffet ind mod kroppen hele dagen, så du skal kunne lide at røre ved det, og dels skifter dine symønstre udtryk i det færdige tøj, alt efter hvilket stof du vælger at sy dem i.
Hvis du ikke tager stoffet med i overvejelserne kan du ikke styre, hvordan dit tøj kommer til at se ud, uanset hvor dygtig du er til alle de andre elementer i syningen.
Helt overordnet set kan man dele stof ind i to typer:
Mere detaljeret er der forskel på hvilke materialer, stoffet er lavet af, hvordan det er lavet, hvad det vejer (hvor meget råmateriale, der er brugt til en meter stof) og hvordan det er efterbehandlet. Der er altid mere at lære om stof og nye kvaliteter at udforske, men i starten er der især 2 ting, du skal huske, når du vælger stof:
Du kan læse mere om stofvalg her:
Og gå endnu mere i dybden med de forskellige materialer og stoftyper i dette tema fra Synoter Studio:
Synoter Tema nr. 8: Sådan finder du det perfekte stof til dine syprojekter
Sygrej er de redskaber, du skal bruge i processen med at omdanne stof og symønstre til færdigt tøj. Det er bl.a. sakse, synåle, linealer og sytråd.
Sygrej er lidt ligesom værktøj: der er altid en eller anden ny dims, der kan noget helt særligt. Men du har ikke brug for ret meget sygrej, for at kunne sy. Start med de mest nødvendige ting, og køb kun mere sygrej hvis du reelt får behov for det. Der er ingen grund til at bruge penge på en masse forskellige dimser og dutter, der bare ligger og fylder i sykassen.
Det sygrej, vi bruger i vores begynderkursus (og i hverdagen på syværkstedet), er:
Symaskine
Symaskinenåle, universal str. 80
Målebånd
Stofsaks
Trådsaks
Synåle (sharps 10 og 5) + fingerbøl
Ritråd
Opsprætter
Skrædderkridt
Knappenåle
Lineal
Mønsterpapir
Blyant + viskelæder
Papirsaks.
Og naturligvis stof og sytråd, der passer til stoffet i farven.
Andet behøver du ikke anskaffe dig til en start. Saksene behøver ikke være den dyreste slags til en start, men sørg for at de er skarpe og klipper helt ud i spidsen. Stofsaksen må kun bruges til stof og papirsaksen kun til papir, så holder de længere og klipper bedre.
Symaskinen behøver ikke være en stor og dyr model, der kan alt muligt. Start stille ud med en symaskine, der syr stabilt. Det er langt vigtigere end at den har en masse forskellige sømme. Vi er på syværkstedet glade for Brother symaskiner, fordi de syr stabilt og præcist. De små modeller, der koster under 5000 kr, er vores favoritter, og det er ikke sikkert du nogensinde får brug for en større symaskine. Vi anbefaler at du kontakter din lokale symaskineforhandler og hører hvad der er på markedet, for der kommer jævnligt nye modeller til. På Syværkstedet har vi Brother Innovis 15 og A16, som vi er meget glade for. Kan du ikke få præcis de modeller, så gå efter noget lignende, så er du rigtig godt fra start.
Du kan købe det meste af det sygrej, du har behov for, i vores egen online stofbutik, The Fabric Lounge. Resten kan du finde i de fleste stofbutikker, og symaskinen bør du købe i en symaskinebutik fremfor et supermarked eller på nettet. Prøv gerne forskellige symaskiner, før du bestemmer dig.
Du kan også købe stof i god kvalitet på www.thefabriclounge.com.
Symønstre er de “skaberloner” du klipper stoffet efter, før du kan sy det sammen til tøj.
Du kan lave symønstre fra bunden efter mål og du kan købe færdige symønstre fra designere. Symønstre kan være nemme at gå til og meget begyndervenlige. De kan også være komplicerede og kræve en god portion erfaring og forståelse for mønsterkonstruktion og syning. Det gælder både for symønstre, du laver fra bunden, og for de såkaldte købemønstre, du køber færdige i stofbutikken eller på nettet.
Gå efter begyndervenlige modeller i starten. Det er ofte modeller uden alt for mange sømme og detaljer. Det kan være en idé at undgå knaphuller og lynlåse i de første par projekter, men hold dig ikke fra dem for længe – som alt andet er det blot noget, der skal læres, så kommer du hurtigt til at mestre teknikkerne. Jo mere mod du har på at kaste dig ud i forskellige detaljer og teknikker, desto større valgmulighed får du blandt stofbutikkens symønstre.
Hos Synoter går vi meget op i at lære dig at lave dine egne symønstre og lave om i dem, du har. Det er nemlig ikke så kompliceret, og du kan med ganske få teknikker ændre designet i et symønster, så det passer bedre til lige netop din idé om hvordan dit tøj skal se ud.
Faktisk er det lige netop det med at lave om i symønstre, vi bruger allermest tid på her hos Synoter. Det er det, vi underviser dig i gennem vores online medlemsklub Synoter Studio og de temaer og onlinemagasiner, der udkommer i klubben.
Se de Synoter magasiner og temaer, der er udkommet indtil nu – KLIK HER
Eller endnu bedre: bliv medlem af Synoter Studio – KLIK HER
Når du har valgt stof, fundet et symønster og har styr på det sygrej, du skal bruge, kan du komme i gang med at sy.
Til det skal du kende nogle syteknikker, for der er forskel på hvordan du syr de forskellige sømme og kanter i stoffet. Ligesom med symønstrene er der både ganske begyndervenlige og nemme syteknikker og syteknikker der er mere komplicerede, og kræver noget erfaring.
De første syteknikker, du skal have styr på, er at sy ligeud, at hæfte sømmen så den ikke går op og kante sømrummet, så det ikke trævler. Du skal også lære at sy en oplægning, som er afslutningen i bunden af tøjet. Med de 4 teknikker har du et godt fundament for at lære at sy, og faktisk er der meget tøj, du kan sy fra start til slut, med blot de 4 teknikker.
De 4 grundlæggende syteknikker er ikke nogen, du kun bruger som begynder. Det er teknikker, alle der syr bruger i alt hvad de syr, med ganske få undtagelser. Det er super fedt, fordi du derfor ret hurtigt kan komme i gang med at sy tøj, uden at skulle igennem en masse øvelser og ligegyldige projekter først.
Er det alligevel en lille smule skræmmende at gå direkte til tøjet, så har vi tilrettelagt et absolut begynderkursus til dig. Kurset hedder “De første sting”, og det er netop, hvad du lærer: at tage dine første sting og sy dine første 2 syprojekter, som er et tørklæde og en shopper. Efter kurset er du mere end klar til at sy tøj, og har styr på ikke bare syteknikkerne, men også stofvalget, sygrejet og en del af den vigtigste teori og viden, der danner et solidt fundament under din fremtidige syrejse.
Du kan få adgang til onlinekurset “De første sting” her:
Et yndet motto hos erfarne sylærere er at “du bruger lige så meget tid ved strygejernet som ved symaskinen”. Og det er korrekt. I hvert fald hvis du vil gøre hele syprocessen så nem for dig selv som muligt, og komme den hurtige vej til de gode resultater.
En stor del af det færdige udtryk i tøjet stammer nemlig fra hvor godt du presser sømmene undervejs i syprocessen. En god huskeregel er at du aldrig må sy på tværs af en søm, før du har presset den. En anden vigtig detaljer er at du ikke stryger sømme – du presser dem. Det går helt kort ud på, at du ikke skal glide strygejernet hen over sømmene, som du gør når du stryger et stykke færdigt tøj, men derimod sætte strygejernet ned på sømmen og løfte det igen, før du flytter det til næste del af sømmen.
Du skal bruge et dampstrygejern for at presse dine sømme bedst muligt. Vælg et strygejern med en teflonsål (eller en anden form for belægning), der får strygejernet til at glide nemt over stoffet. Det er den bedste måde at undgå uønskede mærker på stoffet, som ældre strygejern kan have tendens til at lave.
Når du vælger et damstrygejern skal du ikke gå på kompromis med kvaliteten. Det er næsten vigtigere at have et godt strygejern end en god symaskine, og du bør gå efter en model med så højt et damptryk som muligt. Et godt strygejern vil være en kæmpe hjælp i syningen, og det er ofte strygejernet der udgør forskellen på om det færdige tøj udstråler “hjemmelavet” eller “skræddersyet”.
Det behøver ikke være svært at lære at sy dit eget tøj. Og du behøver ikke prøve dig frem på egen hånd eller stykke din viden sammen fra tilfældige videoer på nettet. Vi har nemlig tilrettelagt den perfekte start på din syrejse til dig i form af onlinekurset De Første Sting.
I kurset går vi mere i dybden med flere af de områder af syningen, du har læst om i denne artikel. Med den viden, du får serveret i kursets letforståelige videoer, får du en kæmpe genvej til at mestre syningen. Du får fra starten indarbejdet nogle gode syvaner, der vil komme dig til gavn i al din fremtidige syning.
De metoder og teknikker, du lærer i dette kursus, er helt grundlæggende for at kunne sy tøj. Har du aldrig syet før, så glæd dig over at du i dette kursus kommer i gang med syningen på en god måde, hvor alle processer er sammensat og designet til at gøre det så nemt for dig som muligt at få gode resultater med dine syprojekter.
Har du allerede syet lidt, men føler du dig stadig som begynder, så vil kurset give dig den fornødne selvtillid og sikkerhed til at kaste dig ud i mere komplicerede syprojekter.
Kurset består af video lektioner, der er delt ind moduler med hvert sit fokusområde. Med kurset ved hånden slipper du for at prøve dig frem på egen hånd og begå alle de klassiske begynderfejl. Du lærer i stedet fra starten, hvordan det er smart at gribe syningen an – og ikke mindst hvorfor.
Lær at sy på den smarte, nemme og hurtige måde lige her:
Indlægget Lær at sy – sy dit eget tøj på den nemme måde! blev først udgivet på Skaberlyst.
Synes du også nogle gange, det er svært at vælge de rigtige syteknikker?
Du er helt sikkert ikke alene.
Og bare rolig – hjælpen er nær. I det her blogindlæg kan du se hvilke syteknikker, vi har valgt til et par bukser og en sommertop. Du kan også læse hvorfor vi har valgt netop de teknikker, så du kan bruge vores valg som inspiration, når du skal træffe beslutninger i din egen syning.
Der findes mange forskellige syteknikker, der løser mange forskellige sytekniske udfordringer.
Flere af dem løser endda de samme udfordringer i syningen, blot på forskellige måder.
Man kunne dermed fristes til at tænke, at der så er frit valg på alle hylder, når man skal have fundet den perfekte syteknik. Men det er der ikke helt. For syteknikkerne egner sig til forskellige stoftyper og forskellige typer syprojekter med forskellige designdetaljer. Vælger du forkert, kommer dit syprojekt nemt til at se hjemmesyet ud. Det er ofte de knap så gode valg af syteknikker, der afslører en urutineret syer, mere end det er dårligt udførte sømme. Derfor er det værd at være opmærksom på valget af syteknikker og på de alternativer, der eventuelt findes.
Læs videre for at få et kig med ind i to syprojekter, der er syet i vidt forskellige metervarer, og derfor med vidt forskellige syteknikker. Det er vores konstruktør og syerske Josephine, der har syet bukser og top til sig selv.
At vælge de rigtige syteknikker kræver erfaring.
Den hurtige vej til den erfaring er at sparre med en dygtig underviser. Du kan også gå den længere vej med trial and error metoden, hvor du prøver dig frem på egen hånd. Og du kan læse sybøger og se videoer på nettet, hvor der er utallige vejledninger og syteknikker at dykke ned i, som fx dette blogindlæg du læser netop nu. Men skal jeg være helt ærlig, så er det svingende med kvaliteten af de råd til valg af syteknikker, du finder på nettet. Og faktisk også i bøger af og til. Det er lidt tarveligt at sige, det ved jeg godt. Især fordi det rigtige valg ofte er et spørgsmål om smag. Det, vi på syværkstedet synes er pænt, er ikke nødvendigvis det, andre synes er pænt. Og når vi tænker “ej, det er da ikke for smart” om en valgt syteknik kan være lige netop den teknik, andre synes er helt perfekt til formålet.
Tag derfor altid et syråd med et gran salt og træn dig i at vurdere, hvad du selv synes er pænt og hvad der giver mening i din syning. Når det er sagt, så får du her hos os vejledninger til de syteknikker, vi synes er de bedst egnede til forskellige problemstillinger i syningen. Nogle gange er der flere muligheder, der fungerer lige godt. Andre gange er den ene mulighed markant bedre end den anden.
Lad os starte med sømmene.
De syteknikker, du bruger til at sy tøjet sammen, er en vigtig del af syprocessen. Selvom sømmene sidder på indersiden af tøjet og derfor ikke direkte ses, så er de trods alt tøjets fundament. Det er sømmene, der holder stoffet sammen til tøj. Og det er vigtigt, at du vælger den rigtige sømtype til dit syprojekt, hvis du vil have tøjet til at holde længe.
Der findes flere forskellige typer sømme, som egner sig til forskelligt stof og i forskellige syprojekter.
Det mest almindelige er at sy en stikning (lige-ud syning) som selve sømmen og derefter overlocke eller zigzagge sømrummet for at holde styr på trævlekanterne. Men allerede her er der flere muligheder: Du kan klippe og sy med et bredt sømrum, som du vælger et splitte og kante hver for sig (sy overlock eller zigzag i et enkelt stoflag ad gangen). Eller du kan klippe og sy med et smalt sømrum, som du vælger at kante samlet (sy overlock eller zigzag i begge stoflag på en gang).
Sømmen med det splittede sømrum egner sig ofte godt til mellemkraftigt og kraftigt stof mens sømmen med samlet sømrum egner sig godt til mere tynde stoftyper.
Bukserne har Josephine syet med en stikning med 2 cm sømrum, splittet sømrummet og kantet hver for sig med overlock. Det er en perfekt teknik til det lidt kraftige buksestof, som sagtens kan fylde overlocksømmen ud i et enkelt stoflag. Har du ikke en overlocker kan du sy kanten med en zigzag søm på symaskinen i stedet. I tyndere stof kan overlocksømmen (eller zigzag sømmen) i kanten af stoffet klumpe lidt sammen, fordi der ikke er stof nok til at fylde stingene ud. Derfor kanter man typisk i dobelt stoflag (samlet sømrum) i de tyndere stoftyper. Det er ikke altid nok, men det hjælper altid lidt. Du kan se i DETTE blogindlæg hvordan en zigzag søm kan tage sig vidt forskelligt ud alt efter hvilket stof, den bliver syet i.
Toppen er syet i en tynd silke, der er en kontrast til buksestoffet.
Stoffet er let gennemsigtigt, og det er for tyndt til at kante et enkelt lag stof ad gagnen med overlock eller zigzag. En mulighed kunne være at sy en stikning med et smalt sømrum, som derefter blev kantet samlet. På en travl dag ville det være en fin løsning, men fordi stoffet er gennemsigtigt er det mere oplagt at sy franske sømme. En fransk søm omslutter trævlekanterne, så de slet ikke ses, og der er derfor ikke behov for at kante sømrummet yderligere. En fransk søm er en fin søm, som tager ekstra tid at sy. Det er til gengæld alt ekstraarbejdet værd, når du syr i lette stoftyper, fordi indersiden af tøjet bliver flot at se på og blød at have mod huden. Du kan se i DETTE blogindlæg, hvordan du syr franske sømme.
Det kunne umiddelbart lyde som en god idé med franske sømme til alt stof, fordi de er så meget pænere end en søm, der er kantet med overlock eller zigzag (psst – det er blot vores holdning på syværkstedet… andre kan synes at det er pænere med overlockede sømrum, og det er helt fint). Men ulempen med franske sømme er, at der kommer mange stoflag i sømmen. Derfor fungerer teknikken ikke til kraftigere stoftyper som fx. buksernes stof, da det ganske enkelt vil give for klumpede sømme.
Udover sømmene, der udgør stoffets sammensyninger, er der også altid afslutninger af kanterne og oplægninger at tage stilling til i et syprojekt.
Josephines bukser er afsluttet med en lige linning i taljen. Den tjener flere formål, der gør den til det perfekte valg til denne type bukser. For det første er linningen med til at holde bukserne på plads i taljen. Det kunne en formskåret linning eller en belægning også have gjort, men med den lige linning kan bukserne sidde i kroppens naturlige talje. Det er generelt klædeligt, da det skaber talje og dermed er med til at understrege en timeglasfigur, uanset om den er der naturligt eller ej.
For det andet er linningen en god og nem afslutning over buksernes læg og lommer, som tilføjer en vis stabilitet til bukserne. Læg og lommer er åbninger, hvor stoffet kan bevæge sig, og det er altid godt at have styr på sådanne åbninger foroven.
For det tredje er linningen en god afslutning over gylpen midt for. En gylplukning med lynlås er efterhånden den mest udbredte lukning til bukser, men den kan kun vanskeligt stå alene. Den nemmeste måde at holde en gylp helt lukket er at lave et overfald på linningen over lynlåsen og sy en knap eller en buksehægte i linningen. Linningen kommer til at tage det meste af trækket i at holde bukserne lukket og på plads, og lynlåsen holder derfor længere. Skulle det ske at lynlåsen går op af sig selv, når du har bukserne på, risikerer du ikke at de falder af, fordi knappen eller hægten i linningen er det, der reelt holder bukserne på plads.
Toppen har en fin detalje med rynk i halsen midt for. Det er en detalje, der egner sig rigtig godt til det tynde stof, fordi det kan rynkes ret meget uden at blive klumpet. Dermed kan du få en masse liv ind i materialet på en ret enkel måde. Men rynk skal sikres og holdes på plads, så der skal syes noget på tværs, der holder styr på det rynkede stof. I denne top har Josephine syet et synligt skråbånd omkring sømrummet. En anden mulighed kunne være at sy et skråbånd i halsen, der presses om på indersiden og sidder som et usynligt, indvendigt skråbånd, som du kan se i DETTE blogindlæg. Men der er en helt bestemt grund til at valget er faldet på det synlige skråbånd. Hvis skråbåndet skulle vendes om på indersiden ville det for det første resultere i en stikning på tværs af det rynkede stof. Det kunne mase rynken flad og forskubbe stoffet, så det ikke længere falder i frie folder, men bliver tvunget i nogle lidt mere tamme og flade rynk. For det andet skulle sømrummet, som også er rynket, foldes om mod vrangen. Det ville give to lag rynket stof oven i hinanden, hvilket kunne blive klumpet og ujævnt at se på, selv i det tynde stof.
Fordelen ved det synlige skråbånd er, at det rynkede sømrum ikke skal tvinges nogen steder hen. Det får lov at blive i sin glatte position og rynken får lov at falde uforstyrret fra sømmen. Derudover giver det synlige skråbånd en tydelig afslutning til toppen, hvilket nogle gange kan være det, man ønsker, og andre gange kan være lidt hårdt. Her fungerer det fint som en lidt mere kontrastfyldt kant til det meget bløde og fine stof.
Samme syteknik er valgt til ærmegabene, selvom der ikke er noget rynk her, der skal tages højde for. Det binder toppen fint sammen, at der er synlige skråbånd både i halsen og ærmegabene, men det er ikke nødvendigt altid at gøre det samme begge steder. Ærmegabene kunne lige så fint have været afsluttet med skråbånd syet på indersiden, så de var usynlige fra retten. Det ville give et mere rent og elegant udtryk til toppen.
Oplægningen i bunden kan også syes på forskellige måder. Men til forskel fra de andre syteknikker i toppen og bukserne, så giver det faktisk mening at sy oplægningen med præcis samme syteknik i begge syprojekter.
Både bukser og top kan lægges op med et dobbelt ombuk. I toppen hænger oplægningen med dobbelt ombuk fint sammen med de franske sømme, fordi sømrummet også her bliver lukket helt inde i stoffet. I det tynde stof giver det mest mening at lave en smal oplægning, hvor du folder stoffet 1 cm mod vrangen to gange og syr tæt på kanten. Det fylder ikke for meget, hvis du vil have toppen ind i en nederdel eller et par bukser som her. På den anden side klumper det heller ikke unødigt i bunden af blusen, hvis du har den hængende som yderste lag.
I bukserne kan det både give mening med et bredere dobbelt ombuk på 2-3 cm og med et smalt på 1 cm. Selvom stoffet er mere kraftigt kan det være fint med et dobelt ombuk i oplægningen, fordi det giver lidt tyngde til buksebenene. Og hvis du vil lave et opsmøg, som Josephine har gjort, er det rart at vide at indersiden af bukserne faktisk er værd at vise frem.
En god fremgangsmåde til at vælge de rigtige syteknikker er, at du gør op med dig selv, hvad der er vigtigt for dig med dit syprojekt. Først når du ved det, kan du træffer velovervejede beslutninger om hvilke syteknikker, du vil bruge.
Det er vigtigt, at du vurderer de forskellige muligheder for syteknikker fra gang til gang, og vælger syteknikker ud fra det enkelte projekt. Hele projektet er en del af beslutningsprocessen: stoffet, designet, tilbehøret, hvad tøjet skal bruges til og din egen personlige smag.
Som ny synørd kan det være overvældende at skulle træffe de beslutninger. Derfor kan det være en glimrende strategi i starten blot at følge syvejledninger til punkt og prikke, for at høste noget erfaring. Efterhånden som du får syet nogle forskellige projekter, kan du bedre mærke efter hvilke syteknikker, du har det rigtig godt med at have i dit tøj, og hvilke du ikke helt kan forliges med. Lad være med at vælge teknikker fra, fordi de virker svære eller ikke lykkes perfekt de første par gange. Hvis det er teknikker, der giver den finish i tøjet, du drømmer om, så brug tid på at lære dem. Og undlad de teknikker, der ikke giver tøjet den lækkerhedsfølelse, der passer til lige netop dig.
Det kan som sagt være en god idé med noget sparring omkring syteknikker. Og her er et fysisk syhold, hvor du møder op og kan snakke om dine syprojekter med en underviser, mens I kan mærke på stoffet og se på kombinationerne af stof og symønstre i fælleskab, være en god idé.
Hos os har du mulighed for at få den sparring med Josephine. Hun underviser på vores syhold i Aarhus mandage og onsdage og har plads til både begyndere og mere øvede syere på sine hold. Vi har altid små hold, så der netop er tid til ordentlig sparring omkring valg af symønster, stof og syteknikker.
Den rigtige forberedelse giver dig nemlig langt bedre muligheder for at nå godt i mål med at sy dit eget yndlingstøj.
Se mere om Josephines syhold her:
Mønsterinfo: Sommertoppen er fra Synoter Tema 13 – Sommertoppe. Bukserne er lavet efter Josephines eget grundmønster til bukser og ændret efter vejledninger i Synoter Magasin nr. 6 – Ikke helt klassiske bukser.
Stofinfo: Toppen er syet i en jaquardvævet silke fra vores egen stofbutik The Fabric Lounge. Det er stoffet Harlequin, som du kan se HER, så længe lager haves. Bukserne er syet i bomuld/elastan twill fra Citystoffer i Aarhus.
Foto: Model: Josephine Mahler Boelsmand. Fotograf: Malene Nelting.
Oprindeligt blogindlæg fra december 2014.
Opdateret og genudgivet juli 2022.
Indlægget Vælg de rigtige syteknikker blev først udgivet på Skaberlyst.